Æblekage med smuldredej
(6 personer)
Ingredienser
- 1 kg æbler
- 85 g sukker
- 1 tsk. stødt kanel
- Desuden:
- 125 g smør
- 200 g hvedemel
- 85 g sukker
- Pynt:
- sigtet flormelis
- Tilbehør:
- flødeskum
- Skær æblerne i kvarte, og fjern kernehus og stilk. Skær æblebådene tyndere ud, så hver båd bliver til ca. 3 både. Læg æblebådene i et smurt ovnfast fad.
- Bland sukker og kanel, og drys det over æblerne.
- Smuldr smørret i melet og sukkeret, til det er som revet ost. Drys det over æblerne. Bag kagen midt i ovnen ved 200 gr. ca. 40 min. Pynt med sigtet flormelis.
- Server kagen lun eller kold med flødeskum til.