Burgerboller med spinat
Vinderen af DM i brød og boller 2016
8 stk.
Ingredienser
- 100 g rugkerner
- 25 gram gær
- 3 dl vand (lunkent)
- 2 spsk. cremefraiche
- 1 spsk. olivenolie
- 1 tsk. salt
- 50 g frisk spinat
- 50 g havregryn
- 150 g grahamsmel
- ca. 500 g hvedemel
- Kog rugkernerne i 3-4 min. i 2 dl vand, og afkøl dem.
- Smuldr gæren, og opløs den i vandet. Tilsæt cremefraiche, olie, salt, finthakket spinat, rugkerner, havregryn og grahamsmel, og rør mellem hver ingrediens. Bland til sidst hvedemelet i lidt ad gangen, indtil dejen har den rette konsistens. Ælt dejen godt igennem med håndkraft, og læg den tilbage i skålen. Lad den hæve tildækket i 1 time.
- Ælt dejen kort igennem, og form den til 8 store og flade boller.
- Læg bollerne på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve igen i ca. 1 time.
- Bag bollerne ved 200 grader i ca. 17 min.