Chilitomatsuppe med hvide bønner

Chilitomatsuppe med hvide bønner

4 personer

Ingredienser

  • 100 g hvide bønner
  • 2 porrer
  • 2 gulerødder
  • 2 røde chilier
  • 1 fed finthakket hvidløg
  • 1 spsk. olie
  • 1 ds. flåede, hakkede tomater
  • 3 spsk. tomatkoncentrat
  • 1 l bouillon
  • salt, peber
  • evt. en hakket grøn chili til pynt
  • Tilbehør: grillede fluteskiver samt græsk yoghurt

  1. Udblød bønnerne i rigeligt koldt vand i 12 timer. Kog dem i frisk vand 1 time, og lad dem dryppe af.
  2. Skær den hvide del af porrerne, og snit den i tynde skiver. Snit den grønne del, og gem den. Skær gulerødderne i mindre stykker, og rens og findel chilien. Varm olien op i en gryde, og svits porre, gulerødder, chili og hvidløg kort. Kom flåede tomater, tomatkoncentrat og bouillon ved, og kog det sammen ca. 30 min. under låg.
  3. Miks suppen jævn i en foodprocessor eller blender. Varm den op igen. Kom den grønne porretop og de hvide bønner i, og kog suppen 3-4 min. Smag til med salt og peber. Pynt evt. med friskhakket grøn chili.