Hvid chokolade mudcake med jordbær
Prøv en lækker mudcake med jordbær og hvid chokolade.
10 personer
Ingredienser
- Bunde:
- 50 g god hvid chokolade, f.eks. Valrhona eller Lindts
- 125 g smør
- 225 g sukker
- 1¼ dl mælk
- 2 æg
- 150 g hvedemel
- ½ tsk. bagepulver
- 1 tsk. vaniljesukker
- Fyld:
- 100 g hvid chokolade, f.eks. Valrhona eller Lindts
- 3 dl piskefløde
- 500 g jordbær
- 3 spsk. sukker
- 2 tsk. revet skal af usprøjtet appelsin
- Pynt:
- revet hvid chokolade og friske mynteblade
- Hak chokoladen fint. Rør smør, hvid chokolade, sukker og mælk sammen i en gryde, til det er ensartet, men det må ikke koge. Kom blandingen i en stor skål, og lad den køle af 15-20 min.
- Rør æggene i. Sigt hvedemelet i sammen med bagepulver og vaniljesukker. Smør en springform (22 cm i diameter), og læg et udklippet stykke bagepapir i bunden af formen.
- Fordel dejen i formen, og bag kagen ved 175 gr. i ca. 40 min. på midterste ovnribbe. Afkøl kagen.
- Smelt den hvide chokolade i mikroovn eller over vandbad. Pisk fløden til skum, og vend lidt af det i chokoladen. Vend herefter resten af chokoladeblandingen i flødeskummet.
- Rens jordbærrene, og skær dem i skiver. Drys dem med sukker, og vend appelsinskal i. Lad det trække et par timer. Fordel creme og jordbær på kagens top, og pynt med revet hvid chokolade og frisk mynte.