Kødboller i rejesovs med ærter
Frisk og cremet hverdagsret med masser af smag.
4 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: 45 min.
- Kogetid: ca. 20 min.
- 500 g hakket svine- og/eller kalvekød (maks. 7% fedt)
- 2 tsk. salt
- 4 spsk. hvedemel
- 1 æg
- ca. 2 dl mælk
- friskkværnet peber
- Fyld:
- 1 kg kartofler
- 1 grønt blomkål (eller et almindeligt)
- 100 g ærter
- 1 lille bdt. dild
- Rejesovs:
- 2 spsk. smør
- 2 spsk. mel
- 4 dl kogevand (fra bollerne)
- 1 dl piskefløde
- 200 g rejer (pillede, evt. afdryppede/optøede)
- ca. 1 spsk. citronsaft
- Rør kødet sejt med salt. Rør gradvist mel, æg, mælk og peber i, og rør, til farsen er smidig. Stil den i køleskabet ca. 30 min., og rør evt. mere mælk i.
- Form farsen til 25-30 stk. mellemstore kødboller med en ske.
- Læg kødbollerne i næsten kogende, letsaltet vand. Lad dem koge i ca. 12 min., eller til de stiger op til overfladen af vandet.
- Skræl kartoflerne og kog dem i 15-20 min. Skær blomkålen i små buketter, og damp dem i 4-5 min. i en si over den samme gryde som kartoflerne.
- Rejesovs: Smelt smørret, og lad det opsuge melet. Tilsæt gradvist kogevand fra bollerne og piskefløde. Pisk godt, mens sovsen koger igennem – det tager ca. 5 min. Tilsæt de varme kødboller og rejer, bring sovsen op til kogepunktet, og smag den til med salt, peber og citronsaft. Vend ærter, dampede blomkålsbukketter og hakket dild i sovsen, og servér straks retten med kogte kartofler.