Kokoslagkage
Lækker og frisk lagkage.
10 personer
Ingredienser
- 3 æg
- 250 g sukker
- 100 g smør
- 2 tsk. hjortetakssalt
- 200 g hvedemel
- 1½ dl fløde eller mælk
- Desuden:
- 2 spsk. lime- eller citronsaft
- 2 spsk. appelsinsaft
- Kokoslikør-creme:
- 200 g flormelis
- 3 spsk. Malibu (kokoslikør)
- 150 g blødt smør
- 4 dl piskefløde
- Desuden:
- Indmaden af 1 kokosnød, revet groft, eller brug 3-4 dl kokosmel
- 1. Pisk æggene skummende. Kom sukkeret i, og pisk det til en luftig masse. Smelt smørret, og rør det i. Bland hjortetakssalt og hvedemel, og vend det i dejen skiftevis med fløden. Kom dejen i en springform (22 cm i diameter) foret med bagepapir. Bag kagen 50-60 min. ved 175 gr. på midterste ovnribbe. Stik et spyd i kagen, hvis der er rå dej på, skal den bage lidt længere.
- Skær den afkølede kage i 3 kagebunde med en god lang brødkniv. Dryp bundene med 2 spsk. limesaft blandet med 2 spsk. appelsinsaft.
- Rør flormelis, kokoslikør og smør sammen. Pisk fløden til skum, og rør den i. Fordel cremen mellem lagkagebundene, oven på kagen og på kagens sider.
- Pynt med høvlet kokosmel.