-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Koldhævede speltboller
Jeg elsker at spise og bage brød, og hvis tiden – og kræfterne – er til det, ælter jeg dejen i hånden. Det kan faktisk være ganske udmærket motion for overarmene.
Der er skrevet metervis af bøger om brød, og det er da også ganske fornøjeligt at se passionerede brødbagere folde sig ud på skærmen i primetime. Men det sjoveste er nu selv at få hænderne i bolledejen og eksperimentere med de mange spændende meltyper, som efterhånden er kommet på markedet.
Én af dem er speltmelet, der egentlig er en ældgammel hvedesort, som er kommet på mode igen. Og da jeg bor i ”speltghettoen” på Østerbro i København, har den da også fundet vej til disse boller. Speltmelet er dog kommet i selskab med både hvedemel og havregryn, så bollerne ikke bliver alt for tunge. Og for at gøre dem ekstra saftige, smider jeg en enkelt revet gulerod i dejen.
Ca. 15 boller
10 g gær, gerne økologisk
½ liter koldt vand
2 tsk. salt
1 gulerod
400 g hvedemel
200 g sigtet speltmel
100 g havregryn
1 spsk. olie til skålen
Sådan laver du koldhævede speltboller:
- Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt og fintrevet gulerod.
- Tilsæt hvedemel, speltmel og havregryn og ælt grundigt, til dejen er glat og elastisk.
- Læg dejen i en skål smurt med olie og sæt den i køleskabet natten over.
- Form dejen til ca. 15 boller og lad dem hæve i 2 timer på bageplader med bagepapir.
- Bag bollerne ved 225 grader i ca. 15 min.
Tip: Guleroden kan erstattes af en ½ squash.