Kølende tomatsuppe
Denne friske suppe stammer fra Californien.
4 personer
Ingredienser
- 1 kg modne tomater
- 2 spsk. olivenolie
- 1 stort løg
- 2-3 fed finthakket hvidløg
- 1 tsk. timian
- 2 dl vand
- 4 usprøjtede appelsiner
- salt, peber
- Pynt:
- appelsinskiver og timian eller mynt
- Skær et kryds i tomaterne. Dyp dem i kogende vand, og flå skindet af dem.
- Skær tomaterne i tern, og hak løget. Svits løget i olivenolie, til det er blødt og begynder at brune.
- Kom hvidløg og timian i, og svits kort med. Kom tomaterne og vandet i. Riv appelsinskallen af en af appelsinerne, og kom den i suppen. Lad suppen snurre under låg ca. 10 min.
- Miks suppen i en foodprocessor. Smag til med salt og peber. Afkøl suppen i køleskabet. Pres saften af alle appelsinerne, og kom den i suppen. Server suppen kold, evt. med isterninger i. Pynt evt. med appelsinskiver og timian.