Kyllingebryst med asparges

Kyllingebryst med asparges

Kyllingebryst serveret med asparges er den skønneste forårsret.

2 personer

Ingredienser

  • Arbejdstid: 20 min.
  • Koge/stegetid: 15 min.
  • 2 stk. kyllingebryst
  • 2 1/2 dl hønsebouillon
  • 150 g friske grønne asparges
  • 1 dl cremefraiche 38%
  • evt. 1 tsk majsstivelse
  • 1 tsk dijonsennep
  • salt og peber

  1. Damp kyllingekødet i bouillon ca. 8 min.
  2. Skyl aspargesene, skær rodenden af og halvér dem. Læg de tykke aspargesstykker (uden hoved) ned til kyllingekødet og lad dem dampe ca. 4 min. Tilsæt hovederne og lad det få 2 min. mere.
  3. Si 2 dl suppe over i en gryde og hold kylling og asparges varmt under låg. Kog bouillonen godt igennem og pisk cremefraichen i. Jævn evt. med majsstivelse udrørt i koldt vand og smag til med sennep, salt og peber.
  4. Anret afdryppet kylling og asparges på varme tallerkner og hæld sovsen over.
  5. Giv kartofler eller ris til.