Madredaktøren tester julemad

En vigtig markør for, om du tilhører den ubekymrede ungdomsgeneration eller for alvor er trådt ind i det ansvarsfulde voksenliv, er, om du selv holder jul.  Julen – eller ansvaret for julen – kommer på en eller anden måde sammen med pakken, der hedder to børn, en stationcar og et stort realkreditlån. Som er det segment, jeg nu tilhører. Derfor skal julen også holdes i min mands og min lejlighed i år. Og så er der lige det med maden, hvor jeg har tænkt mig at gå all in og styre gryderne. Men min erfaring i at lave julemad er lig nul, og jeg har kun været tilskuer og lidt assistent til min mors fortryllende julemiddage. Derfor har jeg kastet mig ud i at teste hvordan det egentlig er at lave julemiddagen et godt stykke tid før jul.

Brunt og lidt for brændt

Flankeret med opskrifter fra Meyers Madhus begynder jeg aftenen før, at lave risalamanden. Jeg elsker, at tingene kan laves klar i forvejen, så jeg ikke skal stresse over det i morgen, hvor det store sværdslag med anden skal foregå. Opskriften er let at følge og det er genialt, at gryden skal i ovnen frem for at koge på komfuret. Så bliver risikoen på brændt grød elimineret (har prøvet det – kan absolut ikke spises). Risalamanden er ikke så fast og bastant, som jeg kender den mange steder fra, og dens lette konsistens gør den god efter en omgang tung and.

Jeg laver også gastrikken, som er indkogt æbleeddike med sukker. Den stammer fra Frankrig, hvor den bruges til at smage saucen til med. Det er en kompleks smag af sødme og bitterhed, der kan gøre enhver sauce perfekt, bliver der lovet.

Det er muligt at købe den færdiglavede version i mange supermarkeder og jeg er lige ved at fortryde at jeg ikke har gjort det, da det begynder at lugte brunt og lidt for brændt. Det opløste sukker og eddike forvandler sig fra en gyldenbrun masse til pludselig at blive mørkt og brændt. Øv. Der er ikke andet for at smide det ud og begynde forfra. Andet forsøg lykkedes heldigvis.

LÆS OGSÅ: Top 10: Få jule-tip fra de bedste julefilm 

Det smager sgu da meget godt

Min ringe erfaring i at stege en and kommer virkelig til udtryk, da jeg næste morgen står i køkkenet 6.38. Fotografen kommer klokken 9, og anden skal helst være godt på vej, inden de kommer. Ud med dyret, hånden ned i (den er godt nok stor) og rense det sidste indmad ud. Og så med brystet op ad, står der. Men hvad f... er det nu brystet er?  Lidt for tidligt at ringe til min mor eller svigerfar, så jeg mærker mig frem og beslutter mig for at det må være den mest kødfyldte side. Heldigvis var det rigtigt gættet. Ind i ovnen og stegetermometer i.

Det bibber, samtidig med, at fotograf Line Thit Klein og hendes assistent Chris får båret deres udstyr op til mig på femte sal. Jeg føler virkelig forventningspresset i nakken, da jeg både skal koncentrere mig om at lave mad, prøve at tage mig ud på billederne og lige underholde vores ni måneder gamle baby, der er vågnet af formiddagsluren, og kun vil være hos sin mor. Derfor er der også ved at komme koks i køkkenet, da jeg skal lave saucen, hvor jeg plumper melet for hurtigt ned i sovsen. Resultat. En masse hvide klumper. Jeg sir den og prøver igen. Denne gang med mere held. Smager til med gastrik, og udbryder glad: “Den smager sgu godt.“ Fotografen og assistenten er enige. Og jeg går videre til kartofler, der får en lækker smag af rosmarin og hvidløg på panden. Temperaturen kravler godt op af i køkkenet, og der kommer dug på ruderne, men overblikket indfinder sig igen, da kartoflerne bliver gyldne, og maden faktisk er færdig. Jeg skal bare lige snitte grønkålen til salaten. Voila. Så er der julemad.

Julemiddag bestået

Nu er det ikke juleaften det her, men en onsdag i november. Derfor er det ikke min familie, men vores underboer, Thomas og Nina, og deres tre børn, der kommer og hjælper med at spise anden og tilbehøret. Skal jeg bedømme mig selv, synes jeg, at jeg er sluppet hæderligt fra min første julemiddag. Anden er saftig, saucen velsmagende og tilbehøret godt. Risalamanden er måske lige på den flydende side, men gæsterne er vilde med maden. Siger de. Måske er det bare fordi de slipper selv for at lave mad, men jeg tror nu de kan lide det. Jo, det kan de.

Prøv selv opskrifterne: Altfordamerne.dk/julemad