Margits genoptræningsboller
2. pladsen ved DM i brød og boller 2016
Ca. 30 stk.
Ingredienser
- 200 g 5-kornsblanding
- 200g havregryn
- 3 dl vand (kogende)
- 150 g rå kartoffel
- 200 g rå gulerod
- 1 tsk. citronsalt
- 1 spsk. sukker
- 3 tsk. honning
- ½ dl rapsolie
- 3 dl vand
- 3 dl kærnemælk
- 1 dl vand (lunkent)
- 50 g gær
- 3 tsk. salt
- 90 g valnøddekerner
- 300g grahamsmel
- 1 kg hvedemel
- Pensling:
- 1 æg
- 2 spsk. vand
- Kom 5-kornsblanding og havregryn i en skål, og hæld kogende vand over. Lad det afkøle.
- Riv kartoffel og gulerod fint, og bland det med citronsaft, sukker, honning, rapsolie og vand. Kom blandingen i en gryde, og lad det simre i 4-5 min. Afkøl, til det er lunt.
- Rør kærnemælk, vand, gær, salt og grofthakkede valnødder sammen. Tilsæt kartoffel-gulerodsmassen og derefter grahamsmel og hvedemel lidt ad gangen. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse i ca. 1 time.
- Form dejen til ca. 30 boller, og lad dem hæve til dobbelt størrelse.
- Pisk æg og vand sammen, og pensl det på bollerne.
- Bag bollerne ved 200 grader i ca. 20 min. Bollerne er færdige, når de lyde hule, når man banker dem under bunden.