9 stks.

Ingredienser

  • 100 g hasselnøddekerner (se punkt 1)
  • 2 æggehvider
  • 100 g sukker
  • Creme:
  • 1 bg. pasteuriseret æggeblomme
  • 100 g smør
  • ½ tsk. revet citronskal
  • 50 g hasselnøddekerner (se punkt 1)
  • 100 g flormelis
  • 80 g blød nougat
  • Pynt: mandler, flormelis og jordbær

  1. Rist alle nødderne ved 200 gr., til hinderne sprækker. Hæld dem over på et viskestykke, og lad dem køle af. Dæmp ovnvarmen til 130 gr. Gnid hinderne af nødderne, mal to tredjedele til mel, og hak den sidste tredjedel.
  2. Pisk hviderne stive, tilsæt sukker og nøddemel, og bland det hele forsigtigt. Bred dejen ud i en firkant: 22 x 30 cm. Bag kagen ved 125 gr. i ca. 45 min., eller til den er let og tør.
  3. Pisk æggeblommerne i det bløde smør og derefter citronskal, nødder, flormelis og blød nougat. Fyld massen i en plastpose. Skær bunden igennem på midten, og læg de to halvdele oven på hinanden. Skær dem i passende firkanter med en meget skarp brødkniv. Læg firkanterne sammen med creme lige inden servering. Pynt med mandler, flormelis og jordbær.