Æbletærte med mandler og kanel
SPONSORERET indhold

Æbletærte med mandler og kanel

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En tærte, der vil tage kegler, og som ikke er svær, hvis du følger det her kokketrick.

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
27. okt. 2014 | Opskrift | ALT for damerne

Ingredienser

Mørdej:
120 g smør
250 g mel
75 g flormelis
1 æg

Fyld:
4 æg
100 g sukker
75 g blødt smør
1 nip salt
½-1 tsk stødt kardemomme
125 g fint mandelmel eller fint malede mandler
3-4 æbler
2 spsk sukker
1½ tsk stødt kanel

Tilbehør:
flødeskum, cremefraiche eller vaniljeis.

Sådan gør du

Mørdej:
Skær smørret i tern. Smuldr smør og mel sammen med fingrene. Tilsæt flormelis og æg, og ælt dejen hurtig sammen. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og sæt den i køleskabet i cirka 45 minutter. Smør en tærteform, og rul dejen ud mellem to stykker bagepapir. Beklæd tærteformen med mørdej, og forbag tærtebunden 10-15 minutter ved 200 grader.

Fyld:
Pisk æg og sukker samme, og pisk efterfølgende blødt smør, salt, kardemomme og mandelmel i. Fjern kernehuset fra æblerne og skær dem i skiver. Vend æblestykkerne med sukker og stødt kanel. Fyld mandelfyldet i den forbagte bund, og læg æblerne ovenpå. Bag tærten 25-30 minutter ved 200 grader, til fyldet er fast, og tærten gylden. Server tærten lun, og drys med flormelis. Spis æbletærte med kold flødeskum, cremefraiche eller en god skefuld vaniljeis.


Kokketrick
Skal du rulle mørdej ud, så gør det mellem to stykkker bagepapir. På den måde undgår du, at dejen klistrer sig fast til bordet. Det samme kan du gøre med for eksempel marcipan.