-
Hvad repræsenterer de 12 astrologiske huse? Bliv klogere her
-
Guide: Sådan læser du din aura
-
Ekspert: ”Flere og flere af os ønsker at tro på mere end det, der kan bevises”
-
Farvepsykolog: ”Alle er født med personlige farver, det er ligesom med stjernetegn”
-
Her er seks effektive øvelser, der udvikler dine spirituelle evner
-
Sådan skal du reagere, hvis dit barn ser, føler eller hører åndeverdenen
-
Manifester dit drømmeliv – 7 tips, der får dig i gang
-
Kulde, lugt eller lyde? Her er 8 tegn på, at du bliver besøgt af en ånd
Chokoladetærte med peanuts
Lækker tærte med peanutkiksebund, karamelliserede peanuts og mørk chokoladeganache. Den fløjlsbløde, søde ganache og de knasende, salte peanuts klæder hinanden rigtigt godt og giver dig lyst til "bare et lille stykke mere"...
8
Ingredienser
- Bund:
- 100 g salte peanuts
- 100 g digestivekiks
- 50 g smør
- Karamelliserede peanuts:
- 100 g salte peanuts
- 100 g sukker
- Mørk chokoladeganache:
- 200 g mørk chokolade
- af god kvalitet
- 200 ml piskefløde
- 40 g glukosesirup
Sådan laver du chokoladetærte:
- Bund: Blend peanuts til groft mel, og kom det i en skål. Blend så kiks til krummer, og bland dem med nøddemelet. Smelt smør, og rør det i. Fordel massen i en rund tærteform (ca. 20 cm i diameter), og tryk den godt sammen med fingrene. Sæt bunden på køl, mens du laver fyldet.
- Karamelliserede peanuts: Hak peanuts groft. Smelt sukker til karamel i en gryde, og rør peanuts i. Hæld massen ud på et stykke bagepapir, og lad den køle helt af. Hak karamelmassen fint, og fordel 150 g i tærtebunden. Gem resten til pynt.
- Mørk chokoladeganache: Hak chokoladen groft, og kom den i en skål. Bring fløde og glukosesirup langsomt i kog, og hæld det over chokoladen. Rør energisk i midten af skålen, indtil massen samler sig og får en smuk, blank overflade. Fordel ganachen oven på de karamelliserede peanuts, og sæt tærten i køleskabet et par timer eller natten over.
- Ved servering: Tag tærten ud af køleskabet lige inden servering, og pynt den med resten af de karamelliserede peanuts.
PRØV OGSÅ: Saftige gulerodsmuffins