Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Opskrift på gul peberfrugtsuppe med sprøde tapenadestænger
Foto: Line Thit Klein Gul peberfrugtsuppe med sprøde tapenadestænger

Opskrift på gul peberfrugtsuppe med sprøde tapenadestænger

Gul peberfrugtsuppe med sprøde tapenadestænger

Den skønneste dybgule, fløjsbløde og smagfulde suppe.

clock 50 minutter
printer Print
plate Peberfrugtssuppe til 4 personer

3 skalotteløg
2 fed hvidløg
6 gule eller orange peberfrugter
2 mellemstore søde kartofler, alternativt almindelige kartofler
1 liter kyllingefond/bouillon
saft fra en citron eller et skvæt eddike
salt og friskkværnet peber
et drys sukker
citronsaft.
1 firkantet, færdigkøbt pizzadej
1 lille glas sort oliventapenade
olivenolie.

Sådan laver du gul peberfrugtsuppe

Hak skalotteløg og hvidløg fint og sauter det i lidt olivenolie ved svag varme. Skær peberfrugterne i store tern. Skræl kartoflerne og skær dem i mellemstore tern. Sauter det med løgene, og lad det svitse et par min. Hæld fonden ved og lad suppen simre under låg i ca. 30 min.

Tænd ovnen på 200 grader, rul pizzadejen ud til en flad firkant og spred tapenaden ud over. Skær en strimmel på ca. 1,5 cm bredde, saml strimlen på midten med tommel- og pegefinger og snur rundt fra den samlede ende, til de to strimler mødes i modsatte ende. Læg strimlerne på bagepapir og bag dem i ca. 10-15 min til de er gyldne og sprøde. Dryp de færdige stænger med olivenolie, og lad dem køle lidt ned, mens suppen gøres færdig.

Blend suppen til en cremet konsistens. Smag til med salt, friskkværnet peber, lidt sukker og evt æbleeddike eller citronsaft. Servér suppen dryppet med god olivenolie og hertil de sprøde tapenadestænger.

Prøv også lun linsesalat med porcherede æg og bacon

Se, hvad vi ellers skriver om: Vegetarret, Suppe, Dansk mad, Hovedret og Frokost