Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Krebinetter med æble-sellericreme og bagt pastinak
Foto: Line Thit Klein Krebinetter med æble-sellericreme og bagt pastinak

Krebinetter med æble-sellericreme og bagt pastinak

Krebinetter med æble-sellericreme og bagt pastinak

De klassiske krebinetter har fået selskab af noget nyt og spændende tilbehør - få opskriften på krebinetter med en lækker creme af æble og selleri her:

clock 50 minutter
printer Print
plate Krebinetter med æble-sellericreme og bagt pastinak til 4 personer

Bagte pastinakker:
1 kg pastinakker
olivenolie
salt og peber
frisk timian.

Krebinetter:
500 g hakket skinkekød
1 lille håndfuld frisk salvie og timian
salt og peber
1 æg
rasp.


Æblesellericreme:
2 stængler sprød bladselleri i små tern
1 mellemstort sprødt æble i små tern
ca 1 dl creme fraiche, 18/38 %
1 tsk dijonsennep.

Sådan laver du krebinetter med æble-sellericreme og bagt pastinak

1. Tænd ovnen på 200 grader. Skær evt. pastinakkerne i mindre stykker, og vend dem i olie, krydr med salt og peber og drys med friske timianblade. Bag dem i ovnen i ca. 30-35 min.

2. Imens laves krebinetterne ved at blande krydderurterne med det hakkede skinkekød og krydre med salt og peber.

 3. Form krebinetterne, vend dem i det sammenpisket æg, og derefter i rasp. Vent med at stege dem til der er 10 min tilbage af pastinakkernes bagetid. Bland sennep i cremefraichen og smag til med en smule salt og evt. et dryp honning, vend æble- og selleritern heri.

4. Steg krebinetterne i olie ved middelvarme i ca. 4 min på hver side. Server med de møre pastinakker og æblesellericremen.

 

SE OGSÅ: Kødpie med svampe og løg

Se, hvad vi ellers skriver om: Krebinetter, Svin, Dansk mad og Hovedret