Kyllingesatay med peanutsauce og spicy agurkesalat
Satayspyd dyppet i peanutsauce var noget af det bedste, jeg vidste, da jeg var lille. De kan også laves med svinekød og vil uanset hvad vække begejstring hos både børn og voksne.
4
Ingredienser
- 500 g kyllingekød
 - 1 dl kokosmælk
 - 1 tsk ingefærpulver
 - 1 tsk hvidløgspulver
 - 1 1/2 spsk karry
 - 1 spsk stødt koriander
 - 1 tsk salt
 - 2 tsk sukker
 - 1 tsk kartoffelmel
 - 4 spsk piskefløde
 - 10-12 træspyd, evt. lagt i blød i vand i 30 minutter inden brug
 - Peanutsauce:
 - 3 dl kokosmælk
 - 1 tsk rød karrypasta
 - 1 spsk chilipasta
 - 1 dl piskefløde
 - 5 spsk hakkede peanuts
 - 2 spsk sukker
 - 1/2 tsk salt
 - 1 tsk citronsaft
 - Til agurkesalaten:
 - 2/3 dl eddike
 - 1/2 dl vand
 - 1 dl sukker
 - 1 tsk salt
 - 1 agurk
 - 4 asiatiske skalotteløg eller 1 lille rødløg
 - 2 røde chilier
 
Sådan gør du
- Skær kyllingekødet i tynde skiver.
 - Varm kokosmælken op uden at bringe den i kog, til den får en ensartet konsistens. Hæld den varme kokosmælk i en skål, rør den sammen til en marinade med de øvrige ingredienser, og tilsæt til sidst kyllingekødet. Lad det trække på køl i mindst 1 time – gerne natten over.
 - Sæt derefter det marinerede kød på spyd, og steg dem på en varm grill ellerunder ovnens grillfunktion i ca. 5 minutter, til kødet lige akkurat er gennemstegt.
 - Peanutsauce: Kom 1/3 af kokosmælken i en gryde, og tilsæt rød karrypasta og chilipasta, bring i kog, og rør det sammen til en ensartet konsistens. Tilsæt den resterende kokosmælk, piskefløde, peanuts, sukker, salt og citronsaft, bring i kog, og lad blandingen simre i 5 minutter.
 - Agurkesalat: Bring eddike, vand, sukker og salt i kog i en gryde, og lad det simre, til sukker og salt er opløst. Afkøl syltelagen. Halver agurken på langs, skær hver halvdel i 2-3 stykker på langs, og snit agurkestængerne. Pil og skær skalotteløgene i tynde ringe, og halver chilierne, fjern evt. frøene, og hak fint. Vend agurk, skalotteløg og chili sammen med den afkølede syltelage, og lad det trække på køl inden servering.
 - Server kyllingespyddene med peanutsauce og spicy agurkesalat.
 
        
        
            PRØV OGSÅ: Asiatiske salathapsere