Panna cotta i en lettere nordisk udgave
Italiensk favoritdessert i en nordisk udgave, hvor piskefløden er skiftet ud med kærnemælk og 9% fløde.
4
Ingredienser
- 2,5 dl fløde 9%
- 50 g rørsukker
- korn af en fed vaniljestang
- 4 blade husblas
- 2,5 dl økologisk kærnemælk
- Servering:
- 100 g brombær
- 1 spsk sukker + 1 spsk reven skal af ubehandlet lime
Sådan gør du:
- Kom fløde, rørsukker og vanilje i en gryde, varm og lad det hele snurre under omrøring i 5 minutter.
- Læg husblassen i blød i koldt vand 5 minutter. Knug den af og smelt den i den varme fløde.
- Pisk, til husblassen er opløst, tilsæt kærnemælk, afkøl og sigt blandingen op i 4 forme, der sættes koldt i mindst 4-5 timer − gerne længere.
- Vend bærrene med sukker og limeskal og server dem til panna cottaen.