Prøv en læskende melonsorbet
Let og læskende melonsorbet perfekt til de varme sommerdage.
4 personer
Ingredienser
- 3 galiameloner
- 150 g flormelis
- saften af 1 citron
- Kom melonkødet i en foodprocessor, og miks det jævnt. Udrør flormelissen heri, og tilsæt citronsaft.
- Afkøl blandingen i køleskab, og frys den på ismaskine eller i en fryseegnet beholder. Her skal du mikse isen igennem i en foodprocessor, når den er frosset til grødis – medmindre du bruger ismaskine. Frys nu sorbeten mindst 4 timer.