Rabarber-pie
Denne amerikanske rabarberpie er en ægte klassiker, som smager helt fantastisk.
8 personer
Ingredienser
- Tærtedej:
- 150 g smør
- 250 g hvedemel
- 1 æg
- Fyld:
- 450 g rabarber i ¾ cm tykke skiver
- 300 g sukker
- 75 g hvedemel
- 30 g smør
- Tilbehør:
- Flødeskum og jordbær
- Smuldr smørret i melet. Saml dejen med ægget. Lad dejen hvile i køleskab ca. ½ time. Rul lidt mere end halvdelen af dejen ud, og for en smurt tærteform (22 cm i diameter) hermed.
- Bland rabarberne godt med sukker og hvedemel, og fordel det i tærtebunden. Fordel smørklatter over. Rul resten af dejen ud, og læg det over tærten som låg. Snit nogle huller i dejen.
- Bag pie'en ca. 50 min. ved 175 gr. på midterste ovnribbe. Server kagen afkølet med flødeskum og evt. jordbær til.