Små jordbærtærter med marcipancreme
Disse små jordbærtærter tager lidt tid at lave, men det er hele arbejdet værd.
8 stk.
Ingredienser
- Mørdej:
- 100 g smør
- 150 g hvedemel
- 2 spsk. sukker
- 1 æggeblomme
- Desuden:
- 100 g mørk chokolade, 60 % kakaoindhold
- Marcipancreme:
- 2 dl mælk
- 1 æggeblomme
- 2 spsk. sukker
- 1 vaniljestang
- 1 spsk. majsstivelse
- 75 g revet ren rå marcipan
- Desuden:
- 2½ dl piskefløde
- 350 g jordbær
- 2 dl æblegelé
- Smuldr smørret i hvedemel og sukker. Saml dejen med æggeblommen. Lad dejen hvile i køleskab ca. 30 min.
- Smør 8 papirmuffinforme, og stil dem i en muffinsbageform. Tryk dejen ud i dem. Kom 8 andre papirmuffinforme oven i, og tryk dem lidt fast. De gør, at dejen holder formen under bagningen.
- Bag tærtebundene ca. 10 min. ved 200 gr. Fjern de øverste papirforme, og bag tærtebundene yderligere ca. 10 min. Afkøl dem. Smelt chokoladen i mikroovn eller over vandbad. Smør chokoladen på indersiden af tærterne. Lad det stivne.
- Kom ingredienserne til cremen i en gryde, og pisk det sammen under opvarmning. Når det bobler og jævner, kommer du det i en skål, drys med sukker. Lad det afkøle. Pisk fløden til flødeskum, og vend det i den kolde creme.
- Fordel cremen i tærterne. Fordel halve jordbær over. Smelt geléen i en lille gryde, og hæld det over. Lad geléen stivne.