De fleste af os kan ikke undvære det daglige brød. Det smager godt og tilfredsstiller den umiddelbare sult, som mange af os føler især om eftermiddagen. Og så er de sunde grove fibre fra rugmelet beviseligt gode og beskytter mod forskellige typer af tarmkræft – så der er bestemt god grund til at nuppe en skive, så længe du spiser det rigtige og med måde.
Bager du dit eget brød af primært af rugmel med masser af nødder og kerner, får du sunde umættede fedtstoffer, som både er gode for dit blodsukker og vigtige for kroppens hormoner. Fibre og kerner er simpelthen med til at mætte din mave og sikre, at dit blodsukker ikke løber løbsk.
Sådan klarer du den søde tand om eftermiddagen
De mange nye kornsorter, vi i dag ser på markedet, som f.eks. spelt, ølandshvede kan være rigtigt spændende og giver smag og struktur til dit brød. Men når det handler om blodsukker og insulin, så påvirker de dit blodsukker fuldstændigt ligesom almindelig hvedemel, og bag derfor kun begrænset med disse hvedesorter.
Har du lyst til et godt brød til f.eks. den søde tand om eftermiddag, kan du tilsætte chokolade eller abrikos i brøddejen. Og så skal du altid spise protein til dit brød, på den måde bliver du hurtigere mæt på de sunde sager.
Vil du spise brød på en sund måde, skal du:
Spise fiberholdigt brød – bag derfor med rugmel og klid.
Spise brød rigt på kerner – de indeholder sunde umættede fedtstoffer.
Majbritt Louring Engell, 34 år, master i fitness og træning og professionsbachelor i ernæring og sundhed. Hun er forfatter til flere bestsellerbøger med fokus på slankemad. Medejer af Netslank, Frk. Skrump Kostklinik, Diætistklinikken.dk.