SPONSORERET indhold

4 simple råd: Sådan bliver dine fastelavnsboller helt perfekte

Fastelavn er lige med slik, ballade, udklædning og selvfølgelig også lækre hjemmebagte fastelavnsboller: Men hvordan er det nu lige, man gør? Det får du svaret på her:

Foto: Martin Dyrløv
14. jan. 2023 | Mad | ALT.dk

Har du også prøvet at stå med en plade nybagte fastelavnsboller, hvor alt fyldet var sivet ud under bagningen? Eller en fastelavnsbolle, der var helt klæg indeni? Så er du bestemt ikke den eneste.

Men fortvivl ej – for vi har fået kok og bageekspert Carmen Gesto fra Bagetid.dk til at dele sine 4 allerbedste råd til de perfekte fastelavnsboller med os her på ALT.dk lige her.

Fastelavnsbollen findes i rigtig mange afskygninger med gærdej eller wienerbrød og med syltetøj, creme eller remonce som indhold, men i sin grundform er der tale om en bolle med fyld – udfordringen ved dette stykke bagværk er at holde fyldet på sin plads inde i bollen.

Kok og bageekspert Carmen Gesto fra Bagetid.dk

Fastelavnsboller er ikke svære at bage

Ifølge Carmen Gesto er fastelavnsboller altså ikke svære at lykkes med, men som alt andet i køkkenet er der nogle opmærksomhedspunkter, som man kommer langt med.

Her får du hendes fire gode råd til at bage de perfekte gammeldags fastelavnsboller i gærdej, som vel og mærke IKKE lækker alt det gode fyld, når de bliver bagt.

De bedste råd til en vellykket fastelavnsbolle

  1. Overælt ikke dejen til dine fastelavnsboller
    Lad dejen forblive klistret, og ælt den ikke for længe. Hvis den overæltes bliver krummen for sej, og risikoen for, at fyldet løber ud af bollen, stiger. Lad også gerne dejen hvile i køleskabet en halv time, så bliver den lettere at forme, når den rulles ud. 
  2. Brug masser af mel til din fastelavnsbolledej
    Når dejen skal rulles ud, så skal det være jævnt i lige under en halv centimeters tykkelse, og så skal der godt med mel på bordpladen, så dejen ikke klistrer sig fast til underlaget. Sidder den først fast, er du garanteret huller, hvor fyldet kan løbe ud.
  3. Overfyld aldrig din fastelavnsbolle
    Når dejen er rullet, den slipper bordet, og du har skåret den ud i ensartede størrelse kvadrater, så er det vigtigt ikke at overfylde bollen. Afhængigt af hvor store boller der laves, så er en god tommelfingerregel, at fyldet svarer til en god teske eller lille spiseske i midten af kvadratet.
  4. Luk alle huller
    Sidste skridt er lukningen af bollen; alle hjørner af dejen samles på midten over fyldet, kanterne trykkes grundigt sammen, og bollen lægges på bagepladen med lukningen nedad. Herfra er det bag, køl og nyd dit bagværk!

Anbefalet til dig