Vandbakkelseskrans

Vandbakkelseskrans

For at bage den perfekte vandbakkelseskrans, skal man være meget præcis med mål og vægt, og røre dejen grundigt. Du kan også sprøjte dejen ud i kringlefacon, så det bliver en rigtig waleskringle.

1 krans/kringle, 8-10 stykker

Ingredienser

  • Arbejdstid: 45 min.
  • Bagetid: 45-50 min.
  • Dej:
  • 2½ dl vand (250 g)
  • 100 g smør
  • 1 spsk. sukker
  • ½ tsk. salt
  • 150 g hvedemel
  • 3 æg (str. M, 160-180 g)
  • Glasur og pynt:
  • 50 g hasselnøddeflager
  • 75 g mørk chokolade
  • 25 g smør
  • ca. 50 g flormelis
  • Fyld:
  • ½ l piskefløde

  1. Giv vand, smør, sukker og salt et opkog. Tag gryden af varmen, og rør melet i på én gang.
  2. Sæt gryden over varmen igen, og rør dejen med en træske, til den slipper grydens bund og sider. Hæld dejen i en skål, og lad den køle af i 5 min.
  3. Tegn en cirkel (20 cm) på et stykke bagepapir, og læg det på en bageplade. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  4. Rør æggene i dejen ét ad gangen med en træske, og rør til en samlet dej mellem hver. Rør dejen igennem i 3-5 min., og fyld den i en sprøjtepose med en stor stjernetylle.
  5. Sprøjt en ring af dej på den tegnede cirkel, og sprøjt endnu en ring uden på den første. Sprøjt resten af dejen oven på ringene, og sæt pladen midt i ovnen. Bag i 45-50 min. – og åbn endelig ikke ovnen de første 30 min. Når kransen er færdig, skal den være sprød, høj og let. Sæt kransen til afkøling på en bagerist.
  6. Rist hasselnøddeflagerne gyldne på en tør pande, og lad dem afkøle.
  7. Pisk fløden til skum.
  8. Smelt chokolade og smør sammen i en skål over vandbad. Rør sigtet flormelis i til passende konsistens.
  9. Flæk kransen med en skarp kniv, og læg den sammen med flødeskum på et fad. Pynt med glasur og hasselnøddeflager.