Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Caroline Sillesen
Foto: Nikolaj Thaning

Caroline Sillesen

"Når jeg får råd, skal jeg sidde under denne og for en stund glemme Danmarks kedelige vintervejr"

Når Caroline Sillesen, 25, ikke studerer kunst og arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole, arbejder hun som kunstner. Hun drømmer om masser af print og elsker at tage til Ordrupgaard for at se udstillinger og gå lange ture.

Sæt, Lovechild 1979, 2.400 kr. og 2.000 kr.: "Jeg forelskede mig på stedet i dette girly sæt til Lovechild 1979's meget elegante show i sommer."

Parfume, Untitled L'Eau, edt 100 ml fra Maison Martin Margiela, 620 kr.: "Min absolutte yndlingsparfume. Dufte kommer og går på mit badeværelse, men den her bliver. Jeg har aldrig fået så mange komplimenter, som når jeg bærer denne – både fra mænd og kvinder."

"Ordrupgaard er et af mine favorittilflugtssteder. Dels har de fantastiske udstillinger, dels kan du gå en tur i skoven bagefter, og sidst, men ikke mindst, kan du opleve Finn Juhls hus. Det bliver jeg aldrig træt af!"

Ordrupgaard.dk

LÆS OGSÅ: Danmarks 10 bedst klædte kvinder

Palmyra fra MVNGMTNS, 100.000 kr.: "Når jeg får råd, skal jeg sidde under den her lysende guldpalme og drømme mig væk i bøger og for en stund glemme Danmarks til tider kedelige vintervejr."

Kjole, Marimekko, 2.295 kr.: "Sart rosa og mosgrønne jordbundsfarver i det fineste print."

Tørklæde, Yofi Studio, 700 kr.: "Jeg går ofte med tørklæde, især når det er koldt. Yofi leger med håndmalede grafiske mønstre i glade farver, som kan pifte ethvert vintersæt op."

Eyes on the Prize af ­Caroline Sillesen hos Carolinesillesen.dk, 1.100 kr.: "Jeg er blevet ret begejstret for denne grafiske forvandling af mit maleri til et tryk. Farverne kommer virkelig til udtryk på det ubestrøgne papir."

LÆS OGSÅ: Stor guide: 25 sko til din vinter

Tæppekunst, Röd Studio, 28.500 kr.: "Pigerne fra Röd Studio har virkelig fat i den lange ende med deres tæppekunstværker. Den her er min favorit, og jeg glæder mig til, at den skal pryde en væg i mit lille hjem."

Pumps, Yvonne Koné, 3.000 kr.: "Min samling af Yvonne Konés tasker og sko er, hvis jeg selv skal sige det, ret imponerende! Grunden er meget simpel: Hun laver de bedste sko at gå i, samtidig med at materialerne og farveskalaerne er uimodståelige. Jeg fortryder aldrig et køb hos Yvonne, og denne sæsons skal være disse Earth-pumps!"

Smykker, Olga Bonne x Leah Maria, 2.200-2.600 kr.: "Håndlavede øreringe i et finurligt, personligt og befriende uperfekt univers. Hvis jeg havde råd, købte jeg en i hver farve!"

LÆS OGSÅ: Sofie Linde: Derfor laver jeg lister over de venner, som giver mig henholdsvis god og dårlig energi

LÆS OGSÅ: 10 øreringe til dig, der ikke har huller i ørerne

LÆS OGSÅ: Gigi Hadid: Modellen der skød til tops via Instagram

Se, hvad vi ellers skriver om: Stil