Kvinde står opgivende foran en bunke tøj, der skal stryges

Sådan får du dit tøj glat uden at stryge det

En krøllet skjorte? Frygt ej! Ifølge tøjforsker Ingun Grimstad Klepp kan du droppe strygejernet – og i stedet bruge et apparat, som klarer opgaven mindst lige så godt.

klikk logo

For mange kan det føles om et projekt at skulle stryge sine skjorter – og derfor bliver det ikke gjort. Men der er alligevel noget over en nystrøget skjorte, som får dig til at ligne én, der har styr på sagerne. Og hvem vil ikke gerne ligne én, der har dét?

Heldigvis findes der nemme måder at få dit tøj glat på uden at bruge et strygejern.

– Før strygejernets tid formåede folk at gøre beklædningsgenstande og andre tekstiler glatte. De brugte glatte sten og manglebræt – og senere koldpresser. Sådanne ting kan stadig bruges i dag, siger Ingun Grimstad Klepp, professor i tøj og bæredygtighed, der har skrevet flere bøget om tøj.

Hjemme har hun en gammeldags koldpresser, som hun bruger til at glatte duge med. Har du ikke sådan en, har hun alligevel et godt råd:

– Du kan lave dit eget strygejern. Varm en sten med en flad overflade op. Den kan varmes på kogeplade, i ovn eller oven på en brændeovn. Eller lav dit eget manglebræt, som oprindeligt var en glat, flad eller svagt buet træplade med håndtag, der blev brugt til at rulle eller glatte tekstiler af hør og bomuld.

Ingun Grimstad Klepp siger, at koldrulning giver et blankt og glat resultat på tekstiler, der er lavet af linned. 

Har du ikke en koldrulle, kan du bruge en flaske med flade overflader mod tøjet. Både stoffet, håndteringen og vasken har betydning for, hvor krøllet et stykke tøj bliver. 

– Hæng skjorter op, når de er beskidte i stedet for at krølle dem sammen i vasketøjskurven, og vælg en lavere centrifugering, når de vaskes. For hård centrifugering giver krøller, siger hun. 

Naturlig eller syntetisk? 

Det materiale, din skjorte er lavet af, har stor betydning for, hvor glat du kan få den med enkle tricks. Såkaldte strygefri skjorter skal du kunne vaske på finvask med lav centrifugering og nærmest bare ryste lidt, før du hænger op, men det er ikke givet, at resultatet altid bliver så godt, som du ønsker. Bomuld vil være sværere at få glat, end for eksempel nylon og polyester.

– Hvis du virkelig ikke vil vaske eller stryge ofte, er uldskjorter efter min mening det bedste valg. Er du i et job, som kræver, at du bærer jakkesæt, er dette en god løsning. Lugt sætter sig lettere i syntetiske stoffer og bomuld, end det gør i uld. Uld kan du lufte lugten ud af, forklarer Ingun Grimstad Klepp. 

Man kan også lade vaskemaskinen klare opgaven.

– Mange maskiner har skjorteprogrammer med lav centrifugering. På de fleste vaskemaskiner kan du også manuelt styre centrifugeringsstyrken i de forskellige programmer, benyt dig af det. Skal du fjerne pletter, er flydende pletfjerner effektivt.

Hårtørreren gør tricket

Når tøjet er vasket, kan du bruge dine hænder til at glatte skjorten. 

– Ryst og stræk stoffet, hvor det er nødvendigt. Et trick er at blæse skjorterne fra indersiden med en hårtørrer. Det glatter og tørrer på samme tid. Teknikken er lig den, de bruger i vaskerier. Der blæses skjorter tørre fra indersiden, forklarer Ingun Grimstad Klepp.

Hun anbefaler at dampe skjorterne med en steamer, eller at hænge dem på badeværelset, mens du tager brusebad. 

– Når de bliver fugtige af dampen, bliver de lettere at glatte ud. Når du har fået skjorten glat, hænger du den på en god og bred bøjle.

Hurtig guide til færre krøller – stof for stof

Ingun Grimstad Klepp har gode råd til at få krøllerne ud af forskellige tekstiler:

Bomuld: Tåler høj varme, men bliver hurtigt krøllet. Ryst og glat, mens det er fugtigt.

Uld: Luft, ryst og hæng på bøjle. Behøver sjældent vask og stryges næsten aldrig.

Linned: Krøller altid lidt. Og det er tilladt! Brug lav varme eller glat med hånden.

Silke: Vær forsigtig. Undgå vandspray og høje temperaturer, det kan give pletter.

Acetat: Ligner silke, men smelter let. Test på et skjult sted først, inden du stryger.

Artiklen er første gang bragt hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.