Dine bedsteforældres favorithobby indtager catwalken, mødelokalerne og caféerne

Men interessen for håndarbejde er genopblusset de senere år. Ikke kun som middel til protest og aktivisme, men også på catwalken, hvor brands som Bode, Hôtel Vetement, Story mfg. og Varenyky Fashion viser, at strik, hækling og broderi sagtens kan være high fashion.

I Danmark vinder strikdesignere som Laura Dalgaard, Lærke Bagger og Amalie Røge Hove, frem, mens Lulu Kaalund har kastet sin kærlighed på hæklekunsten. For håndarbejde er ikke bare virkelig pænt. Hvis det er lavet ordentligt, er det ofte et bæredygtigt alternativ til fast fashion. Og så giver et par strikkepinde eller en nål mellem hænderne tiltrængt afslapning og en pause fra din smartphone.

Fri os fra strikketøjet

Håndarbejde er mildest talt ikke nogen ny opfindelse. Så længe vi har haft behov for tøj på kroppen, tæpper på gulvene, linned på dynerne og duge på bordene, har kvinder, og faktisk også mænd, vævet, syet, strikket, hæklet og broderet. Fra bondesamfundet, hvor man producerede alle fornødenhederne til familien hjemme på gården, til 1800-tallet, hvor borgerskabets fruer dyrkede håndarbejde som et prestigefuldt tidsfordriv.

Gennem det 20. århundrede, hvor det i højere grad blev transformeret til erhverv, man kunne tjene penge på, og frem til 70’erne, hvor rødstrømperne nærmest bandlyste håndarbejde, fordi de så det som undertrykkende. For hvor uskyldig en garnnøgle eller en hæklenål end kan forekomme, har håndarbejde gennem tiden været genstand for mange diskussioner om, hvorvidt det var kvindefrigørende eller bandt kvinderne til deres læst.

LÆS OGSÅ: Kan mode nogensinde blive bæredygtigt? Her er tre skandinaviske brands, der prøver

– Rødstrømperne mente, at håndarbejde var med til at fastholde kvinderne i hjemmet. De opponerede mod håndarbejde, i form af korsting og broderi, som tidsfordriv, fortæller Mathilde Aggebo, der er fagleder på Kunstakademiets Designskole.

Men når det kom til håndarbejde som kunstnerisk udtryksform er historien en lidt anden, fordi håndarbejde også blev betragtet som kreativ beskæftigelse, hvor kvinder kunne vise deres holdninger og identitet. Oprindeligt startede Designskolen i København nemlig som tegne- og kunstindustriskole af Dansk Kvindesamfund i 1875, fordi kvinder dengang ikke havde adgang til Kunstakademiet.

– På den måde er håndarbejde en del af kvindefrigørelseskampen. Målet var at få en stemme i et mandsdomineret samfund. Noget af det, du kan med håndarbejde, er nemlig at komme ud og være med til at ændre verden, siger Mathilde Agger.

Håndarbejde som politisk våben

Fænomenet crafticism er en demonstration af, at håndarbejde kan bruges til meget andet end at holde kroppen varm eller pynte i hjemmet. Ordet er en sammentrækning af crafting, altså håndværk, og activism, og netop denne funktion, som første gang vandt frem i 70’erne, har fået en revival de senere år.

Oprindeligt var det en protest over, at kvinders store arbejde i hjemmet med bl.a. håndarbejde ikke blev anset som værdifuldt på niveau med mænds arbejde og deltagelse i samfundet. For godt nok vendte rødstrømperne ryggen til hjemmesysler som korssting og broderi, men de lavede i hele perioden ting med deres hænder – fra hønsestrik til batikmaling.

– Rødstrømperne strikkede bl.a. forskellige budskaber ind i deres hønsestriktrøjer. De protesterede mod håndarbejde som tidfordriv, men brugte i stedet håndarbejdet til at udtrykke en protest, siger Mathilde Aggebo fra Designskolen.

Når kvinder i dag strikker lyserøde pussyhats er det samme tendens, der gør sig gældende. De politiske budskaber ved at vælge håndlavede tekstiler over masseproduceret polyester kan dog også være mindre offensive, men mindst lige så stærke. For hvis der er noget, der fylder lige nu, ikke mindst i modebranchen, som er den anden mest forurenende industri i verden, er det bæredygtighed. Og her kan strik og andre håndarbejdsformer, være en del af svaret på, hvordan branchen kan belaste kloden mindre.

– Der er en stigende interesse for, at tøj skal være langtidsholdbart, og man køber hellere noget, der er gedigent, end en billig bluse af halv uld, halv polyester, som fnuller efter tre dage. Nutidens forbrugere vil gerne vide, hvordan tingene er produceret, siger Mathilde Aggebo.

Vi vil have mode, der er autentisk og transparent, og tøjet skal helst bære en historie og være unikt.
Ud over at klimabevidstheden har været med til at gøre håndarbejde populært igen, spiller globaliseringen også en rolle, mener etnolog, kulturforsker og redaktør af museernes tidsskrift Dragtjournal, Kirsten Rykind-Eriksen, der lige nu arbejder på bogen Kampen om broderierne 1850-1950, som udkommer i 2020-21, i samarbejde med tekstilekspert ved Nationalmuseet, Esther Grølsted.

– Globaliseringen er uoverskuelig for mange og medfører et tab af identitet. At udøve en form for håndarbejde giver både identitet og et hjemligt tilhørsforhold, siger hun.

Det gælder ikke mindst for dem, der tager strikkepindene i egne hænder og kaster sig over håndarbejdet. En af de kvinder, der har gjort netop det, er Mette Wendelboe Okkels. Hun droppede sidste år ud af lægestudiet for at dedikere sig 100 procent til sin virksomhed PetiteKnit, hvor hun sælger strikkemønstre.

Mette Wendelboe Okkels har strikket, siden hun var seks år gammel, hvor hun lærte det af sin farmor og mormor. Strikkeriet lå med andre ord i familien, og hun er opvokset med kvinder, der altid havde strikketøj mellem hænderne.

– Jeg blev meget tidligt grebet af tanken om at skabe noget selv, som du har i hovedet og kan få ud gennem hænderne. Skabertrangen var så stærk, at jeg ikke kunne ignorere den eller forsvare over for mig selv ikke at forfølge den, siger hun om beslutningen om af vælge strik over lægestudiet.

For strikketøjet giver Mette Wendelboe Okkels noget, hun ikke finder andre steder i sit liv.

– Det virker enormt afslappende på mig at strikke. Det er næsten meditativt. Jeg er nødt til at have garn og pinde mellem hænderne flere gange i løbet af en dag, og så føler jeg samtidig, at jeg udretter noget. Jeg sidder ikke bare og laver ingenting. Jeg nyder det og slapper af, men jeg producerer også noget nyttigt, siger hun.

– Jeg kan sagtens finde på at strikke, mens mine børn leger omkring mig, for jeg er nærværende på en helt anden måde, end hvis jeg sad med min telefon. Jeg kan også tydeligt mærke forskel, hvis jeg har strikket en aften, inden jeg går i seng frem for være på Instagram. Jeg kommer helt ned i gear og føler mig nærmest renset, siger hun.

Og det er måske det allervigtigste, håndarbejde kan: Det får os til at sænke skuldrene og trække vejret lidt langsommere. Det er i hvert fald endnu en meget oplagt forklaring på, hvorfor håndarbejde igen er blevet populært, mener Mathilde Aggebo fra Designskolen.

– Det er en reaktion på det, vi kalder accelerationssamfundet. Håndarbejde kan være med til at grounde os. Det giver ro at dyrke de gamle håndværkstraditioner som at strikke, hækle eller quilte. Nogle går caminoen, nogle dyrker yoga og andre strikker eller hækler, siger hun.