Gwyneth Paltrow

Foto: Getty Images Det helhedsorienterede skønhedsideal hitter.

Stella Nisreen Kanaan: "Mange begynder at gå efter et skønhedsideal, som er fuldstændigt urealistisk"

Holismebølgen har oversvømmet skønhedsbranchen ad flere omgange, og nu skyller den nok engang ind over os. Vi har undersøgt, hvad det helhedsorienterede skønhedsideal helt præcis går ud på.

Måske startede det i 1998? Holismen rullede ind over os, da kamæleonen Madonna igen havde skiftet ham og nu sprang ud som full blown new age-ikon, nybagt mor, yogi og en af kabbala-mysticismens disciple. Eller var det allerede i 1994, da Christy Turlington – supermodellen, der var veninde med heroin chic’e Kate Moss og toptunede Naomi Campbell – kasserede cigaretter og usunde idealer til fordel for langdistance-løbeture, solhilsner og smoothies med hørfrøolie.

Eller blev vi først ægte fascinerede af den holistiske skønhedstanke 10 år senere i 2008, da luksushippien Gwyneth Paltrow udsendte det allerførste nyhedsbrev om sit nye, alternative sundheds- og skønhedsunivers Goop?

Uanset hvornår det var, vi blev optagede af at tænke skønhed som en del af et større livsstilsvalg frem for et overfladisk parameter, så har den fået fat i os. Den holistiske skønhedstanke, der byder, at vi ikke skal fokusere på en enkelt bums, delle eller gråt hår, men derimod kigge på hele vores liv – fra maden vi spiser over produkterne, vi bruger, til træningen, som vi dyrker – for at blive ægte smukke. Indefra og ud.

Vi søger ro og tilgivelse – især fra os selv

Cecilie Sofie Svensson har været eksponent for den holistiske livsstil i flere år. Først da hun arbejdede som freelance-madskribent, opskriftsudvikler og madstylist og bevidst valgte at sætte nydelse, smag og æstetik over kalorietælling og fedtforskrækkelse, længe inden det var mainstream, og siden da hun uddannede sig til yogainstruktør for fem år siden. I dag lever hun af at formidle den praksis, hun selv har dyrket i 20 år.

"Jeg oplever, at interessen for yoga, meditation og mindfulness fortsat vokser støt og kommer til at blive endnu større og bredere udbredt", siger hun.

For hvad der måske har virket som en lukket, elitær scene for frelste sjæle eller rige, hvide kvinder, er i dag blevet langt mere åben og demokratisk. Den har løsrevet sig fra perfektheds-kulturen og er blevet en holistisk praksis.

"Et af mine yndlingscitater lyder: ”Yoga is for everybody. And for every body”. Det er altid svært at definere præcis, hvad de mennesker, der er elever hos mig, søger, men to begreber, som jeg har noteret mig går igen, er ro og tilgivelse. Yoga er en praksis, som optimalt set faciliterer et rum, hvor vi kan være ét med kontrasterne i vores krop og sjæl uden konstant at skulle evaluere, analysere og retfærdiggøre vores egen fejlbarlighed og vores skyggesider. Når vi opdager, at det rum ikke nødvendigvis er så farligt, som vi kan gå og tro, så falder vi lidt til ro. Og når vi mærker en ro indeni, så bliver vi mere tilgivende i blikket på os selv.

Vi har nok stadig svært ved at give helt slip på idéen om, at vi skal gøre os fortjente til kærlighed; at ingen rigtig elsker dig, med mindre du kan danse, slå på tromme, fyre jokes af, være sej, sjov og lækker på én og samme tid. Men vi har fået en ny bevidsthed om, at det, der gør os smukke, er selvaccepten. Vi har et grundbehov for at føle os ”rigtige” med de fejl, mangler og svagheder, som nu engang gør mig til mig", forklarer hun.

Cecilie Sofie Svensson, der underviser i København og holder flere retreats i Nordsjælland, erkender, at den langlemmede, slanke og symmetriske krop stadig ligger højt i skønhedshierakiet.

"Men i de seneste år er der er kommet andre faktorer på banen, som er med til at skabe mere albuerum i den ramme, der hedder kropsideal. Bevægelse, for eksempel. Og holdning – at du bærer dig selv med en naturlig stolthed uanset din størrelse. Jeg tror, der er kommet en større respekt for og værdi i at have det godt i egen krop, end der har været tidligere. Jeg kunne godt ønske mig, at vi med tiden hyldede et mangfoldigt skønhedsudtryk i en sådan grad, at begrebet ”ideal” i sig selv blev opløst.

Men det er nok ønsketænkning. Når det er sagt, så tror jeg, det naturlige look kommer til at vinde mere og mere frem. Og med det en større glæde ved og værdsættelse af hinandens skævheder og ”fejl”. Jeg er selv meget optaget af den praksis, der tager udgangspunkt i individet, og som er mere restorativ, regenererende og langsom. Når du bringer langsomheden ind i en stærk og krævende praksis, mærker vi vores kroppe på en ny og mere kærlig måde, end når vi ræser afsted."

Læs også: "Flere virksomheder er nødt til at komme ind i kampen og tage ansvar"

Pandemien har fremmet den naturlige skønhed

Stella Nisreen Kanaan er en af pionererne i Danmark indenfor det holistiske skønhedssyn, som hun praktiserer i sit prisvindende skønhedsmekka Beauty Avenue på Frederiksberg.

"Jeg er en aktivist i hjertet, og jeg har altid været optaget af at lære mine gæster om naturlig og sund skønhed. For mig er der ikke nogen anden vej, og mit mål er at bringe både sundhed og velvære tilbage til skønheden. Vi taler altid om kategorien ”health and beauty”, men for mig har der i mange år ikke været noget ”health” i skønheden. Den har rent ud sagt været præget af en meget ”toxic” tilgang – både mentalt og fysisk", siger Stella Nisreen Kanaan, der oprindeligt er fra Palæstina og blander mellemøstlige traditioner med dansk snusfornuft, når hun behandler og udvikler egne produkter under navnet Naughty Alchemist.

"Da jeg startede min første salon i 2001, var det generelle fokus i Danmark slet ikke på naturlig skønhed. Det har været en lang proces, og jeg synes først, det reelle gennembrud kom omkring 2007. Jeg har ikke kunne gøre arbejdet alene. Det helt afgørende har været de mange loyale kunder, der støttede en grønnere retning og var med til at vise, at luksusskønhed ikke nødvendigvis er toxic-beauty. I starten var det en kamp, og vi mistede bestemt også kunder, der ikke havde samme værdisæt. Som da vi stoppede med at tilbyde shellac, fordi det er ikke en behandling, jeg kan stå inde for. Nu er tiden med os. Bæredygtighed er blevet trendy, og det mærker vi særligt på efterspørgslen af vores dyrere og længere spa-behandlinger, som er økologiske, langsomme og personlige."

Stella Nisreen Kanaan har også oplevet et skift i forbrugernes mindset i forhold til effektivitet og resultater. Naturlighed er ifølge hende ikke længere et kompromis, men et aktiv.

"Tidligere var den gængse holdning, at der skal kemi og syntetiske ingredienser til, hvis et produkt skal virke. I dag er der sket meget i den naturlige skønhedsbranche, og der ligger nu mange års forskning i plantekemi bag de bedste naturlige produkter. Fordommene om, at vi lige ”blander nogle urter sammen” ved køkkenbordet, er heldigvis manet i jorden, fordi de danske kritiske forbrugere kræver transparens. Fokus er rykket fra de rent overfladiske ting, vi kan se i spejlet, til ingredienslister, økologisk produktion, miljømæssig ansvarlighed og social bæredygtighed."

Iværksætteren erkender dog, at selvom holisme, ”clean beauty” og ansvarlighed fylder meget i nutidens skønhedsdiskurs, så har de sociale medier, The Kardashians og den plastikkirurgiske industri også skabt en parallel, modsatrettet trend.

"Det bekymrer mig meget, at mange begynder at gå efter et skønhedsideal, som er fuldstændigt urealistisk, fordi det er det, vi ser hos influencers, der med Photoshop og retoucherings-apps virker så perfekte. Hele quickfix-kulturen. Selvfølgelig respekterer jeg, at alle har deres egen personlige frihed, men jeg synes, det er ærgerligt, at medierne i så høj grad kan påvirke os til at synes, at unaturlige standarder er smukke. Og at vi skal ændre på os selv for at være gode nok, rigtige nok", siger Stella Nisreen Kanaan.

"Jeg bryder mig ikke om, at skønhedsverdenen har en ”norm” for at være smuk, der dikterer filler i læberne, kunstige negle og kunstigt alt muligt andet. For det er især helt unge kvinder, der let bliver påvirket, og det, synes jeg, er enormt ærgerligt. For mig er det så vigtigt, at vi forener det at gå op i skønhed med samtidig at elske sin krop, som den er og ”embrace” den naturlige skønhed i alle aldre. Jeg tror dog, at pandemien har tvunget mange til at være mere naturlige, og det er jeg faktisk taknemmelig for."

For Stella Nisreen Kanaan har en figur som Gwyneth Paltrow gavnet den holistiske skønhedstanke, fordi hun har været med til at gøre det kropslige, det spirituelle og den grønne omstilling af skønhedsbranchen mere mainstream.

"Gwyneth Paltrow har skabt et univers, jeg kan relatere til. Langt hen ad vejen har vi samme værdier. Men jeg forholder mig altid kritisk, både til det alternative og til det lægevidenskabelige. Jeg tror på, at der er mere mellem himmel og jord, og jeg forholder mig meget åbent over for alternative behandlingsformer. Vi bliver hele tiden klogere, og jeg tror, det er meget sundt at udforske og undersøge alle muligheder. Og så må man tage det til sig, man kan bruge og leave the rest. Verden er ikke sort/hvid.

Da The Kardashians kom til, var det da også fedt, at de brød med det daværende skønhedsideal; den hvide, blonde, slanke, høje blåøjede model-type. Det var ligesom det eneste ideal, der var, og det var der så få, der kunne leve op til. Desværre har Kardashians nu også bidraget til, at det kunstige hyldes, og for mig er alle de indgreb blot et tegn på stor usikkerhed og utilfredshed med egen krop. Det er så sørgeligt. Vi har ændret ét urealistisk ideal til et andet, og vi mangler stadig at give plads til diversiteten. Vi taler meget om ”kropspositivisme”, men vi er langt fra at være i mål, når det kommer til de idealer, der dominerer på f.eks. Instagram."

Læs også: "Jeg vakler imellem at føle mig ret ung og så helt vildt gammel"

Fremtidens skønhed er skræddersyet

Spørger man fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen om, hvorfor vi lige nu er så optagede af den holistiske skønhedsretning, peger hun på, at det er en eksisterende tendens, som coronakrisen så har accellereret.

"Vi så det under finanskrisen, og nu ser vi det igen: Krisen får os til at stoppe op, tænke og kigge indad. Vi finder ud af, hvad der egentlig er vigtigt for os selv. Samtidig har videnskaben de seneste år fokuseret langt mere på, hvordan krop og sind hænger sammen. Det er ikke faktisk ikke så mange år siden, at skønhedstilgangen var anderledes, men i dag ved vi, at en creme ikke kan skjule tegnene af stress på huden, eller at du spiser dårligt. Vi har opdaget, at skønhed er helt afhængigt af, hvordan vi har det i det indre", siger Louise Fredbo-Nielsen.

De gamle idealer ligger stadig i os, men de rykker meget, særligt fordi medierne har ransaget sig selv og har sat diversitet, sexisme og kropspositivismen på dagsordenen. Dertil kommer, at vi har været så meget hjemme og kun været i berøring med ganske få kontakter, så velvære og selvforkælelse bliver vigtigere end udseende. Vi dyrker ikke kun yoga og spiser grønt for at få en ”yoga-krop”. Vi dyrker yoga og spiser bevidst for at føle os tilpas i vores hylster.

Louise Fredbo-Nielsen forudser, at fremtidens skønhedskultur bliver langt mere fragmenteret end tidligere, og hvor det naturlige ganske vist fortsat vil fylde, men hvor teknologi, kunstig intelligens og vores egen forfængelighed vil konkurrere om opmærksomheden.

"Vi vil opleve, at de naturlige, nydelige idealer i stadig større grad bliver stillet overfor de kunstige og de artificielle. Vi vil på den ene side være langt mere fokuserede på, at vores produkter er bæredygtigt producerede, ikke har unødvendig emballage og har økologiske ingredienser. Men samtidig er vi ekstremt optagede af de nye idealer: Vi er gået fra Barbie til Lil Miquela, der en avatar på Instagram, som har 3 millioner følgere. Er hun virkelig? Hun er næsten for perfekt, men alligevel bliver hun ”booket” til festivaler, hænger ud med Rihanna og er med i en Calvin Klein-reklame side om side med Bella Hadid.

Og måske holder vi af hende, fordi det artificielle er så indlysende. Det sætter os mennesker fri. Vi kan alligevel ikke være perfekte selv, så det lader vi robotterne om. Ifølge forskeren er det algoritmerne, der bliver fremtidens vigtigste skønhedsguru. Ikke som den eneste ledetråd, men som en måde hvor de naturlige trends og de teknologiske nybrud hænger sammen."

"Vi har genopdaget naturromantikken, så vores forkærlighed for det naturlige og holistiske bliver stærkere. Men samtidig vil vi blive mere åbne overfor, at vi kan skræddersy vores skønhedsprodukter ved at kigge på individets celler og dna. Vi vil ikke have beauty to go, vi vil have det ekstremt skræddersyede og personlige produkt. Fremtidens udsigter kan synes ekstreme og måske endda skræmmende."

Men Louise Fredbo-Nielsen maner til besindelse. Forskeren er nemlig ikke i tvivl om, at danske kvinders tilgang til skønhed fortsat vil være afbalanceret.

"Fordi vi ikke har kunnet rejse under hele pandemien, har vi brugt vinteren og foråret til at genopdage de traditioner, der giver os energi og glæde. Vi dyrker de nordiske traditioner med vinterbad og fastelavnsboller. Vi omgiver os med brune og sandfarvede møbler, dansk design, hygge og behageligt tøj. Vi finder hjem til os selv og lærer, hvordan vi selv kan passe på os selv. Uanset om det gælder ydre ting som at strikke og bage, eller det er pleje af hår og hud med vores egne DIY-produkter. Så selvom fremtiden fascinerer, så er vi også ganske forelskede i vores fortid."

Kritikeren

Der er intet galt i at kaste sig over det holistiske univers, men det er vigtigt ikke at falde for købsbaseret terapi, siger Morten Elsøe, der er cand. scient i molekylær ernæring og fødevareteknologi og kendt som kritisk tænker.

Mange er fascineret af den holistiske tankegang, men for balancens skyld har vi bedt Morten Elsøe om at udpege nogle af de fælder, som man ifølge ham skal manøvrere udenom.

"Problemet med holismen er jo netop, at det er blevet et ”buzzword”. Det rammer os som noget intuitivt positivt, men det har ikke en stringent definition. Det kan dække over alt, og derfor betyder det ikke noget. I bogen ”On Bullshit” forklarer Harry G. Frankfurt, at bullshit-begreber typisk er meningsløse termer, som vi tillægger stor vægt og betydning. Det er begreber, man bruger til at imponere – ikke informere – med. ”Holisme” ligger ret højt på min liste af bullshit-ord", siger han.

Han understreger, at han ikke klandrer de mange – ofte veluddannede – kvinder, som bekender sig til en holistisk tilgang til sundhed og skønhed. Men han advarer imod, at man lader sig imponere af videnskabelige termer.

"Jeg kritiserer, at helsekostguruer og diætvirksomheder bruger bullshit-sprog og pseudo-videnskab til at manipulere især kvinder til at fokusere på det forkerte. Problemerne opstår, hvis man ikke kigger på helhedsbilledet, men forelsker sig i kosttilskud, diæter og forskønnende produkter."

"Både før og efter pandemien har vi fået et stadig større ønske om at kurere os selv, og vigtigst af alt: at gøre os selv lykkelige. Nyhedsbreve som det Goop sender ud, bruger ord og farver, der lokker os ind til at læse om produkter, der kan fikse vores liv. Det er købsbaseret terapi, der lover mig, at lykken kommer lige om lidt. Hvis bare jeg ønsker mig noget nok, følger en særlig træningsrutine eller spiser efter en diæt. Det farlige er, at når vi hele tiden bliver fodret med ideen om, at det perfekte liv venter derude i horisonten, så mener vi ikke, at det liv, vi lever nu, i den krop og med det udseende vi har, er ”godt nok”."

Fanget i holismen

Faren er ifølge Morten Elsøe, at nogle kan få et overdrevet fokus på at spise og træne sig til lykke. Ortorektisk narcissisme, kalder han det.

"Dem, der bliver fanget i det ortorektiske overfokus, kan føle en slags pseudo-empowerment, hvor de er overbeviste om, at deres måde at tænke og leve på er den ”bedste” eller mest rigtige."

I sit arbejde som coach møder Morten Elsøe mange professionelle diætister, trænere og sportsfolk, der efter hans mening netop er blevet fanget i holismedyrkelsen.

"Det absurde er, at dem, der har perfekte kroppe, ofte har tilsidesat næsten alt andet, der har værdi, for at få den perfekte krop. Og de hviler ikke i den. De går og kropstjekker sig selv hele tiden og stresser over detaljer, som vi andre ikke kan se. Den perfekte krop og det perfekte udseende er ikke lykkeskabende, men så længe, man tror det modsatte, fortsætter jagten."

Om eksperterne:

  • Cecilie Sofie Svensson, 42, er tidligere madskribent, kogebogsforfatter og madstylist. I dag arbejder hun på fuld tid som yogainstruktør.
  • Stella Nisreen Kanaan, 43, er indehaver og adm. direktør i Beauty Avenue på Frederiksberg. Hun har også lanceret det holistiske, økologiske og veganske skønhedsbrand Naughty Alchemist.
  • Morten Elsøe, 34, er cand.scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi, forfatter til flere bøger om ernæring, coach og foredragsholder.
  • Louise Fredbo-Nielsen, 36, er cand.merc. i International Business & Politics fra CBS, Sciences Po Paris og Guangua Scool og Management Beijing. Hun arbejder som fremtidsforsker, strateg, forfatter, foredragsholder og ekspert i tv-programmet ”Luksusfælden”.
Se, hvad vi ellers skriver om: Skønhed og Hud