”Jeg er så heldig, at jeg ikke har fået ”kryds-og-tværs” rynker på kinderne endnu”
SPONSORERET indhold

”Jeg er så heldig, at jeg ikke har fået ”kryds-og-tværs” rynker på kinderne endnu”

Af:: Stinne Jensen Foto: Marc Høm
16. nov. 2011 | Mode | ALT for damerne

Hvad er din skønhedshemmelighed?
Jeg har ingen hemmeligheder. Hvorfor holde alt det gode for sig selv? Hvis jeg bliver spurgt om, hvad jeg bruger eller dufter af, så fortæller jeg det da. Men når det er sagt, så tror jeg på, at et langt livs respekt for at fjerne makeup til natten og bruge en god skintoninc og god creme, har holdt min hud acceptabel op gennem årene. Men meget af ens hudstruktur ligger nok i generne – og jeg er så heldig at jeg ikke har fået ”kryds-og-tværs” rynker på kinderne endnu.
 
Kan du anbefale ét produkt, du ikke kunne leve uden?
Efterhånden har jeg fundet mine favoritter og har nogle jeg bruger hver dag, men jeg holder mig ikke til ét bestemt mærke. Et produkt jeg vil fremhæve er Max Factors concealer, som er helt formidabel. Jeg bruger den til at dække en pigmentplet, jeg har på kinden, og så er der ingen, der kan se den.
 

Mastertouch Under Eye Concealer, Max Factor, 79 kr.
 
Hvilken skønhedsoplevelse husker du som den allerbedste, og hvorfor?
Jeg har aldrig haft tid til at gå på klinikker og ligge i timevis og få behandlinger. Jeg går heller ikke i spa – det rummer min hverdag bare ikke. Men jeg havde en gang en sjov oplevelse, da jeg var i Paris for at dække en modeuge i 70’erne. Jeg var på vej til en middag og sikkert gjort pænt i stand, da taxachaufføren pludselig inviterede mig på middag i Boulogne skoven, fordi jeg duftede så fantastisk, sagde han. Jeg havde Chanel No. 5 på. Men jeg takkede dog pænt nej tak …

Præcis hvilke cremer og andre skønhedsfavoritter Didder Rønlund har, kan du læse mere om i ALT for damerne nr. 46, 2011.

»Læs også om de nye neglelakker fra Tromborg.


Nøgelord: Didder Rønlund, skønhed, dufte, Max Factor, concealer