
Foto:
Læderbukser og læderleggings 2022
Her er bukserne, der redder dig fra tøjkriser
Ender du ofte i tøjkriser, er læderbukser eller læderleggings en god investering. De skal være i god kvalitet og sidde godt – så er du sikret en garderobe-redning de næste mange år.
Hvorfor ændre på noget, der virker?
Tag nu fx et par læderbukser. Har du først investeret i et par, og passer du godt på dem, kan du have dem hængende som fast inventar i skabet i mange år – og finde dem frem sæson efter sæson.
Modehusene er derfor heller ikke bange for at gentage sig selv, når de igen og igen giver os lædervarer. Og denne sæson er ingen undtagelse.
LÆS OGSÅ: Denne type jeans kommer til at overtage din garderobe
Der fås læderbukser for enhver smag; den tætsiddende model, dem med god bredde i benene, stumpeversionen og dem med et mere diskret svaj forneden. Også farvemæssigt er der lidt at vælge i mellem; lige fra de klassiske sorte og brune modeller, til grønne, røde og hvide læderbukser.
Vi har altså med en tøjgenstand at gøre, som enhver bør eje.
For ét er, at læderbukser er behagelige at have på, men de er også varme og smarte – og i stand til at redde dig fra mange tøjkriser.
Investerer du i et par i 100 % skind, vil prisen som regel være i den høje ende. Til gengæld er ægte læder også mere slidstærkt.
Er der ikke plads i budgettet til en sådan investering, eller er du ikke tilhænger af ægte skind, fås der også et utal af læderbukser i imiteret læder, som giver dig det samme look, men til en brøkdel af prisen.
Er du ikke til læderbukser?
Er læderbukser ikke noget for dig, men vil du alligevel gerne være med på lædermoden, har modehusene sørget for alt lige fra den klassiske, korte læderjakke til den længere 90’er-model, kjoler og nederdele i læder, samt læderskjorter og -hatte. Med andre ord: Der er frit valg på alle læderhylder.
Sådan bruger du dine læderbukser og læderleggings
Går du med et par seje jeans-lignende læderbukser, hvis pasform er lige-op-og-ned – eller en løsere model – er det smart at parre dem med en hvid bomuldsskjorte og et par sneakers eller grove støvler.
Du kan også vælge at gå efter de helt stramme læderleggings eller en mere farverig version, der går godt med en festlig top og en lille hæl – eller en voluminøs strik til hverdag.
5 læderbukser i skind
Læderbukser, H&M, 1.999 kr.
Læderbukser, Chloé, 20.000 kr.
Læderbukser, Wood Wood, 5.000 kr.
Læderbukser, Ganni, 3.599 kr.
Læderbukser, Weekend Max Mara, 3.695 kr.
2 læderleggings i skind
Læderleggings, Remain, 4.200 kr.
Læderleggings, Lollys Laundry, 2.600 kr.
4 læderbukser i imiteret skind
Læderbukser i imiteret skind, Mango, 299 kr.
Læderbukser i imiteret skind, Zara, 249 kr.
Læderbukser i imiteret skind, JJXX, 450 kr.
Læderbukser i imiteret skind, Samsøe Samsøe, 1.200 kr.
3 læderleggings i imiteret skind
Læderleggings i imiteret skind, Soaked in Luxury, 400 kr.
Læderleggings i imiteret skind, Vila, 300 kr.
Læderleggings i imiteret skind, Wolford, 1.975 kr.