GIV ET BLAD I JULEGAVE TIL ÉN, DU HOLDER AF

Pernille Teisbæk: "Siden jeg var helt lille, har jeg været draget af Louis Vuitton"
Foto: Sascha Oda Pernille Teisbæk: "Siden jeg var helt lille, har jeg været draget af Louis Vuitton"

Pernille Teisbæk Louis Vuitton interview

Pernille Teisbæk: "Siden jeg var helt lille, har jeg været draget af Louis Vuitton"

Manden, der har skabt historiens mest ikoniske tasker, indrettede sig lige så smukt, som hans design var veludført. Eurowoman og stylist og blogger Pernille Teisbæk tog til Paris for at besøge Louis Vuittons villa og værksted. For at dagdrømme om art nouveau, indsnuse duften af kernelæder og klæde sig i kunstnerisk direktør Nicolas Ghesquières kreationer.

Vi er i en have i den lille by Asnières 8 km uden for Paris. Det er 2. september, men solen, der har fundet vej gennem trækronerne og kaster lyspletter på det nyslåede græs, snyder os til at tro, at det stadig er sommer. Vi befinder os i miniparadiset til Louis Vuittons egen residens, som grundlæggeren af det franske modehus fik bygget i 1878 og flyttede ind i med sin hustru Emilie. I bygningen ved siden af ligger værkstedet, der stod færdigt 20 år tidligere, i 1859, fem år efter at Louis Vuitton grundlagde kufferthuset og åbnede sin første butik i Paris. En tjener i hvid kittel serverer kaffe i spinkle blomstrede kopper, mælk i en lille sølvkande og chokoladecroissanter på fad, som han stiller på det mosgrønne bord på terrassen. Vi sipper kaffe, for kaffe er ikke noget, man slubrer i disse omgivelser. Dagen byder på besøg i værkstedet og frokost i familievillaen bag os med vinduer i farvet glas i art noveau-stil, som også resten af huset er indrettet i. Eventyrligt? Det tror jeg nok. Jeg sidder faktisk bare og venter på, at Askepots hjælpsomme fugle flyver rundt, og at mus skal danse ind ad den store flaskegrønne port og begynde at sy en balkjole til os. Sådan er det med Louis Vuitton. Der er en smule eventyr gemt i hver kuffert.

LÆS OGSÅ: Pernille Teisbæk: Sådan gik hun fra tandlægestuderende til trendsætter

- Siden jeg var helt lille, har jeg været draget af Louis Vuitton og særligt monogrammet. Louis Vuitton er så gennemarbejdet og luksuriøst. At Nicolas Ghesquière (kunstnerisk direktør, der overtog efter Marc Jacobs i november 2013, red.) er kommet ind i billedet, har givet de ikoniske tasker ny energi. Det er klassisk uden at være kedeligt, og Nicolas kombinerer alle mulige materialer, så udtrykket bliver supermoderne, siger Pernille Teisbæk over kaffekoppen.



Store, stærke kuffertmænd
Vi efterlader solen og kaffen og går ind i værkstedet. Det blev bygget her i Asnières, fordi byen ligger tæt ved Seinen, og det var derfor en nem måde at sejle træet til kufferterne hertil. Værkstedet er inddelt i fire områder: et hvor de hårde kufferter bliver lavet, et hvor tasker med eksotisk læder bliver fremstillet, et hvor specialordrerne bliver skabt, og et hvor limited edition-udgaver til modeshows bliver kreeret.

- Det er jo fantastisk. Alle andre sender deres produktion til Kina og Thailand, men Louis Vuitton holder fast i den her oldschool måde at producere. Det er så overskudsagtigt, og man forstår, hvorfor tingene koster det, de gør, siger Pernille Teisbæk, der selv har sin rejsetaske Keepall over skulderen, når hun tager på weekendtur.

LÆS OGSÅ: 17-årige Vincent bliver betalt for at gå i kvindetøj: "Jeg kunne slet ikke forestille mig at være en pige"

Lyden af 90'ernes triphoppende Portishead strømmer lavt ud af højttalerne på boomboxen bag en af mændene, der er klædt i et plettet chokoladebrunt forklæde. Han er tynd- og langhåret, har guldringe i ørene og tatoveringer op ad armene. I slipstrømmen af den frodige have og det nuttede kaffestel havde jeg forventet at blive mødt af 100 petite franske kvinder i hvide kitler og røde trutmunde, der med nål og tråd sad ved hver deres opryddede sybord og måske endda hørte Édith Piaf. Men der skal jo bygges kufferter af træ med hammer og søm, og det kræver sine mænd.



Guld, sølv og denimblå
Længere fremme dufter der tæt af læder. Hundredvis af ruller, fra lime til blommefarvet, ligger side om side, også rød pyton og sort rokke. Ja, rokke. Louis Vuittons dyreste læder, der er så udfordrende og småt at arbejde med, at det aldrig kan blive til mere end en lille clutch. På førstesalen åbner sig et rum på størrelse med en mindre fodboldbane, hvor omkring 120 kvinder og mænd sidder bøjet over borde med tasker og kufferter, som de samler som puslespil. Ingen computerskærme med Facebook lyser blåt. Eneste værktøj er det, der ligger i hver medarbejders private monogramtaske i skuffen til højre for dem.

Her står en enorm monogramkuffert, der er ved at blive indrettet med pink kasser, derovre er en mindre kuffert ved at få slået søm i, og dér bliver Nicolas Ghesquières nyklassiker Twist-tasken betrukket med glinsende læder. Twist-tasken har fået sit navn, fordi monogrammet fungerer som lukkemekanisme på skuldertaskens front.

- Det er jo en genial måde at bruge sit logo på, kreativt og praktisk. Første gang jeg så den, tænkte jeg: "Nu kører det!" Monogramspændet var en blanding af guld og sølv, og tasken var denimblå med rød stikning. Nok verdens pæneste taske, siger Pernille Teisbæk. Vi kigger over skulderen på damen, der fifler med nål og tråd, og knipser løs med hver vores iPhone.

LÆS OGSÅ: Pernille Teisbæk: "Det er mit bedste budgettip"

Skulle man være så heldig eller storslået at få specialsyet en taske, tager det ... Der er faktisk ingen, der ved, hvor lang tid det tager. En Louis Vuitton-taske tager så lang tid at lave, som taskemageren tager om at lave den Louis Vuitton-taske, der er blevet bestilt. Der bliver lavet ca. 450 skræddersyede produkter om året i Asnières. Der er blot ét krav: at tasken eller kufferten skal bruges til at transportere det, du har behov for at rejse med. Det kan være smykker, champagne, parfumer, tørklæder, golfkøller eller Barbie-dukker, lige med undtagelse af dig selv. Da Pernille Teisbæk i slutningen af rundvisningen spørger, om man kan få lavet en kiste, er svaret nej.



Numsetasken og tataren
Dørene til villaens stue er slået op. Spisebordet er dækket med tallerkener med blomstervignetter, LV-indgraverede krystalglas, sølvbestik og buketter i pink og grønne toner. Inden vi sætter os til bords, bliver vi budt på champagne og kanapeer i den tilstødende stue. Pludselig virker det som en god idé at få installeret en blå kamin derhjemme, få malet væggene i creme, lysegrønne og støvede rosa nuancer, sat snirklet stuk i loftet og skiftet vinduerne ud med glasmosaikker. Det er nu også rart at betragte herlighederne fra en blød stol. I mellemtiden har vi nemlig været et smut forbi det nyligt åbnede galleri, der ligger i en tredje bygning, med kufferter i alle historiske afskygninger og særlige showpieces og look, bl.a. Marc Jacobs ikoniske sygeplejerskelook for Louis Vuitton fra 2008 og Vivienne Westwoods monogramnumsetaske fra 1996. Galleriet er endnu ikke åbent for offentligheden, men der bliver arbejdet på sagen. Tilbage til familievillaen, der har huset fem generationer af Vuitton-familien og nu bliver brugt til interne møder, kundemøder og pressen, og som stadig er holdt i den oprindelige art nouveau-stil. Det betyder, at vi nu kan sætte os til bords i de polerede brune stole og nyde en treretters frokost. Så er der serveret, dorade-tatar, aborre med gulerodsmousse og kantareller og marengs med hindbærsorbet til dessert. Bon appetit.


LÆS OGSÅ: "Jeg ville bare være sammen med en masse gifte mænd!"

LÆS OGSÅ: "Da jeg havde en kæreste, spurgte ingen mig, om jeg var glad"

LÆS OGSÅ: 6 tegn på, at du klæder dig på for dine veninder