-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Her er 2021’s 10 bedste nyheder på skønhedsfronten
Når hverdagen og verden bliver for overvældende, kan badeværelset være et godt safe room. Her er et udvalg af 2021s bedste nyheder, som du med fordel kan isolere dig med og lade huden nyde godt af.
Glød
En nuttet lille tube kan gøre en stor forskel. I dette tilfælde en let dagcreme med retinol, niacinamid, C-vitamin og hyaluronsyre, som glatter huden ud, styrker den, gør pigmentpletter mindre synlige og fungerer som en energidrik til hud, der trænger til at blive samlet op. Som om det ikke var nok, indeholder cremen en lysreflekterende ingrediens, der giver glød i samme sekund, den rammer kinderne.
Daily Glow fra VERSO, 345 kr.
Hud
Danske Tromborg har igen været smarte. De har skabt et hybridprodukt, en flydende foundation kombineret med hudpleje. Den kamuflerer det grå slør, huden kan udstråle, og sender gode vibrationer afsted til omverdenen. Samtidig smører den huden blød og smidig. Det kan du takke økologisk macademianøddeolie, calendula, glycerin, aloe vera, sesamfrøolie og sheasmør for.
Pep Makeup fra TROMBORG, 430 kr.
Hår
Så står du der med en bunke hø i hånden. Spidserne er slidte, som din sjæl kan være det efter at have set 21 Søndag. Franske Sisley, der er kendt for deres luksuriøse hudpleje, og som bør blive ligeså anerkendt for deres hårserie, har lanceret en hårplejecreme, der med botaniske olier nærer og reparerer håret og gør det bouncy og blødt uden at tynge. Brug den i let fugtigt eller tørt hår.
The Cream 230 fra HAIR RITUAL BY SISLEY, 630 kr.
Krop
Skal vi nu til at komme serum på kroppen? Ja. Kroppens største organ fortjener det bedste, og det får den med Bioeffects nye veganske serum. Det består af kun otte virkningsfulde ingredienser, bl.a. vækstproteinet EGF fra byg, hyaluronsyre og glycerin og er uden parfume og alkohol. Konsistensen er let, og glem alt om tapet-klister. Serummet er som silke, det bliver din hud også, og følelsen varer ved, helt indtil du kravler i seng om aftenen.
EGF Body Serum fra BIOEFFECT, 750 kr.
Duft
Gucci går ikke stille med dørene, og det er skønt, for ellers kunne vi gå hen og røvkede os i al den nordiske minimalisme. Det italienske modehus har favnen fuld af en kæmpestor buket blomster, som de har tryllet om til parfume og dryppet ned i en pink flakon. Duften er blød, varm og omfavnende, uden at der går mormor i den.
Flora Gorgeous Gardenia edp 50 ml fra GUCCI, 785 kr.
Essence
Der var engang i 90’erne, hvor kosmetologer prædikede skintonic. Så fandt man ud af, at det var noget værre noget, for det udtørrede huden. Nu hedder det essence, og det kan vi lide. Særligt når det kan multitaske. Den blå flaske fra Augustinus Bader eksfolierer mildt og godt, frisker huden op og giver den en ordentlig omgang fugt, så den er klar til at modtage serum og/eller creme, alt efter hvor udfoldet et hudplejeprogram, du har kørende.
The Essence fra AUGUSTINUS BADER, 600 kr.
Læber
Læberne har været pakket ind i mundbind alt for længe. Da de endelig blev befriet, sad de der udsultede og med nedadvendte mundvige, midt i ansigtet. De skal have velfortjent opmærksomhed og first things first, som man siger. For det går ikke med læbestift, der sidder i flager. Læberne og området omkring dem skal plejes med kærlighed og Chanel og får fugt og fylde af den matte fløjlscreme, der slår enhver læbepomade i nærheden hjem.
Le Lift Lip and Contour Care fra CHANEL, 610 kr.
Maske
CBD er et aktivt stof fra cannabisplanten, som ikke gør dig, men huden høj. Det er det nye svenske hudplejemærke Mantle fuldstændig klar over, og derfor har de givet CBD hovedrollen. Produkterne beroliger hud, der har for travlt, og sørger for at pleje, fugte og beskytte den med antioxidanter. Natmasken giver et ordentlig skud liv til træt hud. Det lyder som en sang fra de varme lande, men du kan ligefrem komme til at sige: “Godmorgen, smukke,” når du møder dig selv i spejlet næste morgen.
The Dream Mask fra MANTLE, 550 kr.
Blush
Hvor svært kan det være at finde en blush? Det bugner jo med blushes. Her og der og alle vegne, er de! Alligevel kan det være en sej kamp at finde kindernes nye følgesvend, særligt når vi taler cremeblush. Den skal være medgørlig uden at skøjte rundt. Den skal give farve uden at blive klovnet. Rare Beauty har hørt bønnerne og lavet friske løbekinder på dåse, der holder hele dagen.
Melting Blush i farven Nearly Rose fra RARE BEAUTY, 199 kr.
Øjne
Øjencremen har tre budskaber: Den vil styrke den sarte hud omkring øjnene, ja, den der skaber rosin-looket, gardere mod forurening og gøre mørke rande mindre dramatiske – og det er den i stand til. Cremen befinder sig et sted mellem solblødt smør og let gelé og smelter ind i huden, hvor den fugter, ikke fedter. Farven er perlemorshvid og får øjnene, som altid har fået for få timers søvn, til at lysne op.
Advanced Génifique Yeux fra LANCÔME, 455 kr.