6 kvinder, der har revolutioneret skønhedsbranchen

“Jeg er ikke kommet hertil ved at drømme om eller tænke på det. Jeg er kommet hertil ved at handle,” har Estée Lauder sagt. For ligesom hun ikke skammede sig over sin forfængelighed, lagde hun heller ikke skjul på sine ambitioner. Til gengæld var hun god til at skabe en myte omkring sig selv. Frem til 1985, hvor en afslørende, uautoriseret biografi truede med at fortælle hendes virkelige historie, fastholdt hun derfor, at hun var en europæisk grevinde med blåt blod i årerne, hvilket var et stykke fra virkeligheden.

Estée Lauders rødder var ganske vist europæiske, men knapt så glorværdige, som hun gjorde dem til. Hun var opvokset i Queens som datter af jødiske immigranter fra Ungarn og Tjekkoslovakiet, og hendes far var ejer af den isenkræmmer, familien boede ovenpå. Estée skammede sig over sine simple forældre og deres gebrokne engelsk, for hun ville være fuldblodsamerikaner, udleve den amerikanske drøm og gøre sig fri af sin sociale arv.

Da hendes onkel, der var kemiker, flyttede ind hos familien kort tid efter 1. Verdenskrig, og hun så ham lave sine egne skønhedscremer i en lade bag butikken, var fundamentet for hendes fremtid lagt. Hun testede deres fælles frembringelser på sine klassekammerater, der fik produktprøver og fulde makeovers, og den forretningsstrategi fortsatte, efter hun havde mødt tekstilsælgeren Joseph Lauter. De ændrede deres navn til Lauder, som var den originale østrigske stavemåde, og Estée foregav at være født i Wien, når hun besøgte Manhattans society ladies med sine hjemmelavede produkter.
Ved at foregive at hun var en af dem, kopiere deres talemåder og påklædning, udviskede hun skellet mellem løgn og latin. Hun havde opfundet sig selv som inkarnationen af sit brand, men forsømte sit ægteskab i processen. I 1939 blev parret skilt, og Estée flyttede til Florida, hvor hun jagtede nye kunder og rige elskere, der kunne finansiere hendes drømme. Men hun savnede sin eksmand og deres fælles vision, og allerede i 1942 var de genforenede som ægte- og forretningsfolk.

Estée Lauder havde ikke kun sans for skønhed. Hun havde også sans for strategi, og hun var målrettet som få. Når hun skulle sælge sine produkter, gik hun ikke kun efter de mest luksuriøse stormagasiner, hun forærerede også kunderne gratis prøver for at gøre dem til ambassadører og var ophavskvinde til gift with purchase-branding, som stort alle kosmetikfirmaer har taget til sig i dag.

I dag er Estée Lauder Companies et enormt skønhedsimperium, der ejer 25 mærker, som sælges i 150 lande, herunder Bobbi Brown, MAC, Jo Malone, Clinique, La Mer, Tom Ford og Origins. Estée Lauder døde som 97-årig i 2004, men hendes søn og børnebørn driver virksomheden videre i hendes driftige ånd, og dermed er den blevet i familien.

Helena Rubinstein var perfektionist, og derfor besluttede hun sig for at rejse tilbage til Europa og studere dermatologi. I 1908 var hun klar til at åbne sin første skønhedssalon i London efterfulgt af en parisisk ditto i 1912. Hendes kundegrundlag var de rige og royale, og da hun først havde knækket deres skønhedskode, lå vejen åben: Nu gjaldt det USA. I 1914 åbnede hun sit første salon i New York City, og snart fulgte saloner i bl.a. Chicago, Los Angeles og Boston.

Men hun var slet ikke færdig med at ekspandere. I 1907 begyndte Helena Rubinstein at sælge sine produkter engros, så de kunne blive udbredt i hele verden, og efter 2. Verdenskrig blev de solgt på fem kontinenter, og hendes personlige formue blev opgjort til 100 millioner dollars. Og måske var det hendes underspillede indgang til skønhedsritualer, der gjorde hendes produkter så populære. Helena Rubinsteins motto var nemlig: “Uanset om du er 16 eller over 60, så husk, at underspillethed er makeupartistens regel nummer et.”

Derudover sørgede hun for, at hun personligt forestod uddannelsen af personalet, når hun åbnede nye saloner over hele USA. På et tidspunkt solgte hun virksomheden til Lehman Brothers for et stort millionbeløb, kun for at købe det tilbage til en brøkdel af prisen under den økonomiske krise i 1929 – og booste omsætningen yderligere. Og så var hun fremsynet. I dag har vi vænnet os til spaophold, ansigtsbehandlinger og selvforlælelse i frokostpausen og fritiden, og til at brands laver kunstnersamarbejder. Men på Helena Rubinsteins tid var det groundbreaking, at skønhedspioneren lancerede et kombineret spa og flagskibsbutik på Fifth Avenue, mens hun samarbejdede med surrealistiske kunstnere som Joan Miró og Salvador Dalí om alt fra butiksinteriør til produktdesign.
Men den driftige Helena Rubinstein var ikke bare klog; hun var også en ægte filantrop. I 1953 grundlagde hun The Helena Rubinstein Foundation, som støttede kunstinstitutioner, universiteter og udsatte – særligt kvinder og børn. Da hun døde tre år senere, var hun ikke bare en af verdens rigeste kvinder. Hun var også en af de mest beundrede og respekterede.

Florence Nightingale var en målrettet kvinde, og allerede i 1910, havde hun sparet 1.000 dollars sammen. “Det kræver en smule penge at tjene en smule penge,” sagde hun, og de blev investeret i den skønhedssalon på Fifth Avenue, som hun åbnede sammen med partneren Elizabeth Hubbard. Partnerskabet holdt kun i fire år, men Florence Nightingale var klar til at stå på egne ben og tog salonens navn, Elizabeth Arden, som sit eget. Hun hyrede kemikere til at udvikle ansigtscremer og gik til kamp for at nedbryde stigmatiseringen af makeup, som var forbeholdt glædespiger og gadens arbejdende kvinder. Elizabeht Arden anede en åbning, fordi filmbranchen var begyndt at lave flere closeups, og det krævede liner, læber og blush.

I 1915 var Elizabeth Ardens succes så solid, at hun ekspanderede til det internationale marked, og i 1922 åbnede hun sin første salon i Paris, der siden blev efterfulgt af saloner i Sydamerika og Australien. Og mens andre virksomheder led under den store depression og verdenskrisen, blomstrede Elizabeth Ardens beauty-business med en årlig omsætning, der passerede fire millioner dollars.

Hun var ikke kun en forretningskvinde. Hun var også en glødende feminist, der demonstrerede for kvinders rettigheder og forærede rød læbestift til kvindesagsforkæmperne. Og så sørgede hun for, at de kvinder, der hjalp under 1. Verdenskrig, fik gratis nødhjælpspakker i form af skønhedsprodukter.
Da Elizabeth Arden lukkede sine øjne for sidste gang som 81-årig i 1966, efterlod hun en arv af mere end 300 skønhedsprodukter i eget navn og 100 skønhedssaloner på verdensplan. Hendes rigtige alder blev først kendt efter hendes død, fordi hun havde hemmeligholdt den for at give en illusion om tidløs skønhed. For som hun sagde: “Alder interesserer mig ikke. Folk, der fortæller mig deres alder, er fjollede. Du er kun så gammel, som du føler dig.”

Emily Weiss ved, at autencitet ikke er en tagline, og at inklusion ikke må være et marketingstunt eller en påtaget mission. Det skal være en integreret del af brandet og indlysende for de kvinder, som brandet henvender sig til. Og så har Glossier og kvinden bag ikke bare formået at skabe lækre, effektive og sympatisk prissatte produkter. De har også forstået at lytte til deres fans, svare på deres spørgsmål og like deres posts. Like for like. I dag er Weiss’ lyserøde startup blevet en succeshistorie i milliardklassen, der netop er blevet vurderet til at være 1.2 milliarder (dollars!) værd.

Tata Harper, der er mor til tre børn og arbejder sammen med sin mand Henry, laver kun cremer og sera med mellem ni og 38 aktive ingredienser. Til sammenligning har et konventionelt skønhedsprodukt kun mellem en og tre aktive ingredienser. Det betyder ret beset, at du kun behøver at købe et produkt fra Tata Harper for at få samme resultater, som hvis du købte ni forskellige produkter fra andre producenter. For Harper tænkte grønt og godhjertet, før det blev en trend – og er med til at vise, at bæredygtighed også kan være en luksus.

Tilbury blev uddannet på the Glauca Rossi School of Make Up i London og arbejdede som makeupartist, indtil hun lancerede sin egen makeup- og hudplejelinje i 2013. Men det var ikke kun hendes evner udi foundation, highlights og liner, der har skabt hendes succes. Det er også hendes enestående evne til at networke og en excentrisk hang til glamour. Tilbury afslutter hver en sætning med “Darling,” hun drikker hellere champagne end vand efter klokken 12, og så renser hun sine dramatiske smokey eyes af om aftenen, blot for at påføre sin såkaldte natmakeup komplet med mascara, blush og en tynd liner. Hun har omsat sine makeupkundskaber til produkter, der kan få de fleste af os til at ligne divaer til hverdag.