Verdens værste gaver

Du ønsker dig luksuscremer af dine forældre og får et par dejlige hjemmesko. Du har spækket ønskelisten med lækkert tøj og modtager hjemmestrik i farver, der måske bliver moderne igen om mange år. Du drømmer om et smykke fra kæresten og åbner til din store overraskelse en vasketøjskurv - uden en hemmelig gave indeni. Få ting kan som dårlige julegaver gøre os følelsesmæssigt ustadige som toårige. Men det er slet ikke så mærkeligt, mener pli-eksperten Sanne Udsen, der bl.a. har skrevet bogen ‘Takt og tone i tiden’.
“Gaver er noget følsomt stads, og jo tættere på os, gavegiveren er, jo mere følsomt er det. Kærester skal fx ikke give hinanden køkkenting! For så står man der med en knivholder og tænker: Ved han overhovedet, hvem jeg er? Selvfølgelig skal man tage det i stiv arm, men det er ikke kun barnligt hysteri, hvis man føler skuffelse, for dårlige julegaver handler om, at man bliver set af andre på en måde, som man slet ikke ser sig selv,” siger Sanne Udsen.
“Gaver skal passe til den relation, man har til modtageren. Gaver har både nytteværdi og symbolværdi - og jo mere familiegave, jo mere nytteværdi, jo mere kærestegave, jo mere symbolværdi har gaven. Fx er sexet undertøj en fin gave fra kæresten - men ret underligt at få af familien. Omvendt er en lækker designet opvaskebalje en fed familiegave, men en klar nitte som kærestegave,” siger Sanne Udsen.
Uanset hvem gaven er fra, så gælder der kun ét råd, når julegaven fra helvede lander på skødet juleaften:
“Der er kun én ting at gøre: Bid tænderne sammen og smil! Man skal ikke begynde at spørge efter bonen eller vise utilfredshed, for det er enormt fornærmende. Med vores hoveder ved vi alle sammen godt, at mange af de julegaver, vi giver eller får, bliver byttet efterfølgende, men det er for surt, hvis det bliver sagt højt - det går ud over lysten til at give gaver overhovedet. Og hvis den så er fra kæresten, så må man finde et godt tidspunkt til lige at forklare, at man egentlig godt kunne tænke sig ting, der ikke er til køkkenet,” siger Sanne Udsen.

Kvinder om dårlige julegaver

“Min svigermor spørger af princip aldrig, hvad jeg ønsker mig. Sidste jul havde hun præsteret at sy et par bukser til mig, selv om jeg højt og tydeligt har fortalt, at jeg hader hjemmesyede ting. Stoffet, berettede hun vidt og bredt, var fra den lokale gardinbutik og havde kostet 20 kr. meteren. Bukserne var ikke alene grimme, men også for små. “Pyt,” sagde hun, “du skal vel også smide et par kilo her efter jul” - og så var den julestemning for alvor lagt ned. Hendes egne døtre fik Dior-makeup og D&G-undertøj. Skal jeg mon tage det personligt?” Kvinde, 33 år

“En kæreste, jeg havde haft i halvandet år, gav mig engang en vandrerygsæk - selv om jeg er naturhader, elsker alt, hvad der har med storby at gøre, og aldrig går i flade sko! Det var ikke bare en vandrerygsæk, men en dyr bjergbestigerrygsæk med en million spænder, så den kunne spændes helt tæt ind til kroppen, og med en fiks anordning, som var til isøksen! Jeg sagde tak - og forstod ingenting. Efter nogle år, hvor den havde ligget ubrugt under min seng, forærede jeg den til en veninde - for en drink.” Kvinde, 30 år

“Min kæreste er rigtig god til at give mig lækkert tøj og undertøj, men et år havde han købt en sexet top i super lækker kvalitet, men som bare var lidt for vampet efter min smag. Da jeg sagde det til ham, forsøgte han at overbevise mig om det modsatte - bl.a. ved at fortælle, at han var blevet inspireret af en top, som receptionisten på hans arbejde havde haft på til julefrokosten, og som hun havde set rigtig godt og ikke-vampet ud i! Og måske er jeg snerpet, men jeg hængte toppen i skabet, og der hænger den stadig ubrugt!” Kvinde, 26 år