Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

træningsøvelser til hele kroppen
Foto: Anne Bech Anne Bechs træningsøvelser styrker ryg, mave, baller og lår.

Træningsøvelser til hele kroppen

6 træningsøvelser, der forandrer din krop

Vil du gerne have en stærk og harmonisk krop? Personlig træner Anne Bech har sammensat 6 træningsøvelser, der bl.a. styrker både ryg, mave, baller og lår.

SÅDAN KOMMER DU I GANG
For at få det optimale ud af træningsøvelserne skal du:
• Lave varierede øvelser for hele din krop, der udfordrer din krop hver gang.
• Husk at i begyndelsen kan løb godt være lidt hårdt for kroppen, specielt hvis du vejer mere, end du skal. Så hvis du er nybegynder, er det godt at cykle lidt også og bruge træningscentrenes crosstrainer-maskiner, som er meget skånsomme mod led og sener.
• Være fysisk aktiv minimum 30 minutter om dagen de dage, hvor du ikke træner.
• Drik to til tre liter vand om dagen. Det renser ud.
• Undgå hvidt brød, sukker, pasta, kartofler og alt det andet, der påvirker din blodsukkerbalance. Spis i stedet grønsager og proteiner, der booster din forbrænding.
• Være fokuseret på at have faste rytmer for sove- og spisetider − og afstressningsrutiner til de dage, hvor du er for presset.

ØVELSE 1. PERFEKTE BALLER
- God for: baglår og triceps.
- SÆT DIG med hænder og fødder i gulvet og med ansigt og mave opad. 
- LAD HÆNDERNE pege lidt skråt fremad. 
- HÆV DIG OP ved at strække armene, og løft samtidig højre ben helt op i luften. 
- BØJ ARMENE IGEN, og sæt foden ned. 
- GENTAG 10 gange i hver side.


ØVELSE 2. BRED ARMBØJNING
God for: overkroppen.
- LÆG DIG PÅ KNÆ og hænder, og læg vægten fremad, så du ikke stritter med numsen. 
- LAV EN ARMBØJNING, og træk samtidig venstre knæ op til venstre albue. 
- STRÆK ARMENE, og sæt knæet tilbage i gulvet. 
- GENTAG med højre ben. 
- GENTAG 10 gange til hver side, eller så mange gange du kan

 

ØVELSE 3. SPRÆLLEMAND I HÅNDSTAND
God for: hele kroppen og får pulsen op. Helkrops- & pulsøvelse
- STIL DIG i håndstand. 
- HOP, MENS du skiftevis samler og spreder fødderne.  
- GENTAG 20 gange.


ØVELSE 4. HÅNDSTAND MED KNÆTRÆK
God for: maven og resten af kroppen.
- STIL DIG i håndstand. 
- TRÆK DET ENE knæ mod den modsatte arm. 
- SÆT FOD EN TILBAGE, og træk så det andet ben mod den modsatte albue. 
- GENTAG 20 gange 1 2 til hver side.


ØVELSE 5. SKIHOP
- God for: hele kroppen, især lår og baller.
- HOP UD I EN LUNGE med højre ben frem og venstre tilbage, og bøj begge ben, så de kommer i nærheden af 90 grader. 
- STRÆK VENSTRE arm op. 
- SÆT NU AF, og skift, så du får venstre ben forrest og højre arm op. 
- GENTAG 20 gange skiftevis højre og venstre.


ØVELSE 6. STRAM OP
- God for: lår og baller.
- STIL DIG med samlede ben. 
- SÆT AF, OG LAV ET LILLE spring til højre side. Land på højre ben, mens du sætter venstre ben bagud, som om du nejer dybt. Tag evt. armen med frem for bedre at kunne holde balancen. 
- SÆT AF, og lav et lille spring til venstre. Land på venstre ben, og sæt højre ben bagud. 
- GENTAG 20 gange, skiftevis til hver side.

OM ANNE BECH Personlig træner og har udviklet sin egen FITtræningsmetode, der er et intensivt træningsforløb målrettet til fire kropstyper. Forfatter til bogen „Guide til gudindekrop − kickstart din livsstil på 28 dage”, hvor øvelserne er fra.