Er der forskel på din øl- eller rødvinsbrandert?
Du sludrer sentimentalt om et forlist parforhold allerede efter et par glas af de røde druer, men når du hælder gyldne bobler i kroppen, har du mere lyst til at danse. Forskellen ligger i typen af alkohol.
Hvis du har prøvet at blive småsnalret mere end én gang, er du sikkert enig i, at der er milevid forskel på, om din brandert kører på vin eller champagne. For slet ikke at tale om forskellen på en bodega-nat med øl og en drinks-aften med veninderne.
Og så er der tequila og snaps. De to spritklare væsker, der får vores værste alter ego frem.
Men er der virkelig så stor forskel på, hvordan vi reagerer, når vi deler et par flasker rødvin med veninderne derhjemme, til når vi danser løs på en bar med vodka flydende i årene?
Det korte svar er ja. Det uddybende og sjove svar, der muligvis giver dig klarhed om, hvad der er smartest at hælde i dit glas den kommende weekend, finder du her.
I en stor undersøgelse lavet af "The Global Drug Survey" svarede knap 30.000 mænd og kvinder fra 21 forskellige lande på, hvordan spiritus, vin og øl påvirkede dem. Det har vi underbygget med den videnskabelige undersøgelse "Alkohol og din krop" fra foreningen "GODA – God Alkoholkultur".
Champagne
Der er ikke meget, der signalerer "fejring" helt så godt, som de søde, gyldne bobler. Og de går fabelagtigt til glæden over både nytår og nye sko. De fleste af os kan i hvert fald skrive under på, at vi føler os mere festlige efter første glas.
Og dén følelse er ikke helt forkert. Det viser sig nemlig, at champagne optages langt hurtigere i vores krop end anden slags alkohol med samme alkoholprocent. Det skyldes kuldioxiden. Boblerne speeder simpelthen processen op, og det gælder faktisk for alle alkoholiske drikke, der indeholder CO2.
Det blev bevist i et forsøg lavet af GODA, hvor man første uge gav en forsøgsgruppe champagne med bobler og ugen efter fik de champagne uden bobler. Her fandt de ud af, at forsøgsgruppen opnåede en højere promille langt hurtigere, når champagnen var med bobler.
Så drikker du et glas champagne, stiger din promille hurtigere, og det er derfor, du bliver hurtigere beruset.
Vin
De fleste af os kender til den berømte rødvinsbrandert. Det er en sentimental omgang, hvor man får åbnet for sluserne, så det vælter ud med både komplimenter, kærlighedserklæringer og kriser. Findes der noget hyggeligere?
Men der er en grund til, at det kaldes en rødvinsbrandert, for faktisk opfatter vi rusen af den røde og hvide drue forskelligt. Ifølge "The Global Drug Survey" er det den røde vin, der gør os allermest afslappede og trætte – og så er det også den, der er synderen bag vores tårer. Vi føler os næsten dobbelt så sentimentale efter et par glas rødvin modsat den hvide.
Men både rød- og hvidvin har dog et par ting til fælles. En fjerdedel af os føler os mere sexede og selvsikre, når vi napper et glas.
Men selvom det er champagne, der har boblerne, som hurtigst kickstarter en brandert, er det også en god idé at være varsom med druerne. For næstefter drinks, er vin den type alkohol, der gør os hurtigst beruset. Det hænger naturligvis sammen med, at der er næsthøjest alkoholprocent i vin.
Øl
Vi føler os knap så sexede, når vi drikker øl, som vi gør, når vi stritter med lillefingeren om et glas vin, fortæller "The Global Drug Survey". Til gengæld græder vi ikke lige så nemt, og vi føler os meget selvsikre med en grøn flaske i favnen.
Men selvom vi ikke bliver lige så trætte på øl som rødvin, så er der alligevel noget om det, når du døsigt siger til veninderne, at du falder i søvn, hvis du får en fyraftensøl. Øl gør nemlig 38 % af os mere trætte.
Hele 50 % føler sig mere afslappet på øl, hvilket måske er derfor, at den passer så godt ind på en festival. Og så der er måske en grund til, at det ofte er den form for alkohol, som vores forældre tillader os at smage først, da den på grund af sin lave alkoholprocent, bliver optaget langsomst i kroppen.
Spiritus og drinks
Vodka, gin, rom, whisky, cognac, tequila og snaps. Kært barn har virkelig mange navne og kommer i mange forskellige former, men den fælles betegnelse er spiritus. Enten drikkes det rent (pyh!), men de fleste holder sig nok til at blande det op i en sød eller bitter drink.
Der er suverænt højest alkoholprocent i spiritus, og de fleste starter på den anden side af 20 %. Derfor er det også den væske, som du bliver hurtigst fuld af – og smider du bobler i drinken i form af f.eks. sodavand, speeder du processen yderligere op.
Tallene taler også næsten for sig selv. Over halvdelen af os føler os både mere friske, selvsikre og 42 % føler sig mere sexet, når de drikker spiritus. Det er til gengæld også den form for alkohol, der gør os allermest sentimentale og rastløse. Og så siger knap 30 %, at de føler sig mere aggressive, når de drikker spiritus.
Skal aftenen derfor ende som en succesfuld brandert, gælder det om at være mere varsom med de sprittede væsker. Dog kan de fleste af os skrive under på, at det ikke rigtig er lykkedes os, hvis vi har haft tequila eller snaps i blodet.
Den berygtede mexicanske sprit og den julekære Høker har mange grufulde historier bag sig. Det er altid et sats, når man hælder det indenbords i god stemning, for hvor ender man i virkeligheden tre timer senere? Ingen ved det.
De fleste af os undskylder os bag den alter ego-fremmende alkohol, men faktisk har det (desværre!) ikke noget på sig. Janne Tolstrup, der er forskningsleder, dr.med., ph.d. og cand.scient. i humanbiologi ved Center for Alkoholforskning på Syddansk Universitet, afliver myten til Videnskab.dk.
"Hvis man tager ti shots alkohol med høj procent i en ruf, så stiger promillen af alkohol i blodet meget hurtigt. Det er derfor, man kan have den oplevelse, at for eksempel tequila gør én fuldere. Men det er altså kun, fordi det har noget at sige, hvor hurtigt man drikker. Det er lige meget, hvad man drikker," siger hun.
Det samme gælder for absint. Her afliver forskeren samtidig myten om, at den grønne drik skulle gøre en blind. Det er en gammel fortælling, fra dengang det blev brygget på træsprit.
Generelt betyder det desværre, at der ikke er nogen, som har ansvaret for vores vilde branderter, udover os selv.