-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Anne Dorthe Tanderup nedbrød sin egen selvtillid i en lang periode
Den tidligere håndboldspiller har i en en længere periode banket sig selv i hovedet over ikke at have en større karriere, men de tanker har hun i dag erstattet med et 'hvorfor burde jeg det'. Det fortæller hun ærligt i FIT Living.
Anne Dorthe Tanderup var som håndboldspiller en af de jernhårde ladies - som landsholdet blev kaldt i 90'erne. Her var hun med til at få de fleste danskere til at interessere sig for håndbold og det danske kvindelandshold.
En knæskade stoppede dog karrieren som professionel håndboldspiller, og kort efter stoppet flyttede hun sammen med Bjarne Riis til Italien. Med 200 rejsedage om året for Bjarne Riis og fire drenge med både skole og diverse fritidsaktiviteter på programmet var det nemt for Anne Dorthe Tanderup at overbevise sig selv om, at der ikke var tid til ret meget andet for hende, og det har til tider naget hende.
– Da vi flyttede til Italien, havde jeg det rigtig godt med at gå med Bjarne og stille mig bag ham. Det var en lettelse ikke længere at skulle stå foran, og det allervigtigste for mig har altid været familien. Det er ikke, fordi jeg ikke har lavet noget ved siden af, men til enhver tid prioriterede jeg sådan, at jeg satte alt andet på hold, hvis der var behov for mig. I dag kan jeg da godt se, at det måske nogle gange var en dårlig undskyldning for ikke at leve mit eget liv og for måske ikke at turde leve mit eget, siger hun og uddyber:
– Jeg kan godt se, at alle de gange, hvor jeg har banket mig selv i hovedet over ikke at have en større karriere, har jeg, uden at vide det, nedbrudt min egen selvtillid. Hver gang jeg har lovet mig selv, at nu skulle jeg også i gang og vise, hvad jeg kunne, og jeg så fandt en undskyldning for, at det ikke blev denne gang, har det været med til at nedbryde min lyst til at gøre noget for mig selv. Jeg ved, hvad jeg kan, og jeg ved også, at hvis vi ikke havde valgt det liv, vi valgte, ville jeg have haft en karriere i et eller andet.
Men Anne Dorthe Tanderup har valgt at vende tankerne nu.
– Tanken om, at jeg burde være længere, har jeg nu erstattet med: Hvorfor burde jeg det? Når jeg kigger tilbage på familien og alt, der er skabt, tænker jeg: Hold da op. At se tilbage og samtidig arbejde med at få mig selv på ret køl gør, at jeg i dag føler, at jeg er præcis, hvor jeg skal være. Jeg behøver ikke at være nået længere, for alt det, der er skabt på vejen hertil, er jeg megastolt over.
– I enkelte momenter undervejs, når jeg ikke fik mærket efter eller kigget tilbage, føltes det som om, at jeg ikke var langt nok, og jeg har derfor været lidt utilfreds med mig selv. Men jeg kan se, at alt, jeg gjorde og var, har skabt det, vi har, og jeg har stadig de næste 50 år til at nå en masse. Jeg føler faktisk, at jeg står endnu stærkere i dag, fordi jeg har alle de erfaringer og den viden med, som jeg har.
Okay ikke at følge strømmen
Hvad Anne Dorthe Tanderup vil bruge erfaringerne og det næste kapitel af sit liv til, går hun lige nu og tænker over. Hun ved, hvad hun gerne vil formidle; hun skal blot finde retningen for det.
Hun er uddannet kostvejleder og har arbejdet som coach, ligesom at hun sammen med Bjarne Riis har investeret i Flexfabrikken – en digital platform for folk, der ikke kan eller vil arbejde fuldtid.
– Som kvinder har vi fået mange forventninger til, hvordan vi skal bør være, og de normer vil jeg gerne være med til at ændre. Mit fokus er, hvordan vi tør vælge anderledes og tage større ansvar for vores eget liv, så vi ikke bare gør det, som samfundet eller normen vil have os til. Det skal være okay, at vi ikke bare følger strømmen. Jeg har selv taget nogle valg, som måske ikke er de helt gængse, men det har gjort noget godt for mig. Nu handler mit næste kapitel om at bruge min stemme til at styrke selvledelse og selvvalg. At stå ved sig selv og finde ud, hvad man vil, for der er ingen andre, der kommer og redder én.
Læs hele interviewet i FIT Living, hvor hun også fortæller om tiden med de jernhårde ladies.