Hormonforsker med vigtigt opråb om overgangsalder: ”Jeg mener, det er unaturligt IKKE at tage hormoner”

”Du gode gud, det havde mænd aldrig fundet sig i”. Sådan sagde radiovært Huxi Bach i DR-podcasten ”Ubegribeligt” i 2024, da læge og hormonforsker Marie Foegh præsenterede ham for de forandringer, som kvindekroppen går igennem i overgangsalderen. 

Marie havde på det tidspunkt åbnet Menopause-klinikken i Danmark efter at have arbejdet som speciallæge og hormonforsker i mere end 40 år i USA, og efter podcasten eksploderede henvendelserne til hendes klinik fra desperate kvinder, der havde brug for hjælp. 

Marie lagde nemlig ikke fingrene imellem, budskabet var kort og kontant: Stort set alle kvinder i perimenopausen og menopausen vil have glæde af østrogenbehandling. Punktum. 

En udmelding, som gik stærkt imod den opfattelse af hormonbehandling, som på det tidspunkt havde hersket i Danmark og mange andre lande i over 20 år.

De fleste ved efterhånden, at overgangsalder handler om hedeture og tørre slimhinder. Men hvad med angst, hjertebanken, hukommelsessvigt, tinnitus, ændret stofskifte, ledsmerter, søvnproblemer, brystspændinger, knogleskørhed, svimmelhed, hovedpine, fordøjelsesændringer, hårtab, skøre negle og nedsat sexlyst? Det er bare nogle af de 36 symptomer, som Marie præsenterer sine patienter for, når de kommer til hende. 

Typisk kan de nikke ja til en lang række af symptomerne på listen samtidig med, at de har været hos flere forskellige læger, gynækologer og behandlere for at finde ud af, hvad der er ”galt” med dem. 

Marie har nu skrevet bogen ”Østrogen – Det du gerne vil vide om overgangsalder og hormoner” for at komme kvinderne endnu mere i møde.

– Jeg har skrevet bogen for at hjælpe kvinderne i Danmark. Da jeg kom hertil efter at have boet og arbejdet mange år i USA, opdagede jeg, hvor elendigt de havde det efter at være blevet nægtet hormonbehandling på grund af frygt for en øget risiko for brystkræft.

Det går ikke over

Frygten for brystkræft kom ikke ud af ingenting. Frem til 2002 blev det opfattet som helt naturligt og ganske ukontroversielt at erstatte det østrogen, som den midaldrende kvindekrop gradvist holder op med at producere. Men så skete der noget. 

I bogen fortæller Marie, at man i 2002 lavede det store amerikanske studie Women’s Health Iniative (WHI), hvor hormonbehandling endte med at blive udråbt til at udgøre en stor risiko for brystkræft, hjerte-kar-sygdomme og demens.

Studiet, hvor 27.000 kvinder i alderen 50-79 deltog, skabte en kæmpe frygt for hormoner, og antallet af kvinder, der kom i hormonbehandling, styrtdykkede, efter at pressen skrev om det. 

LÆS OGSÅ

Da Mette Helena Rasmussens krop begyndte at opføre sig mærkeligt, opsøgte hun en gynækolog: ”Da jeg gik derfra, var jeg ret lost”

Da Mette Helena Rasmussens krop begyndte at føles anderledes, valgte hun at handle på det, og i dag har hun fundet en løsning, så hun kan være i perimenopausen og stadig have det godt. I takt med, at den har meldt sin ankomst, har hun stille og roligt lagt sit liv om, så hun nu finder overskud og glæde ved at træne, kigge på fugle, lave havearbejde og gå i kirke.

Problemet var imidlertid, at gruppen af kvinder var skævt sammensat. Der var langt flest kvinder i den ældste gruppe fra 70-79, da man ønskede at have så mange med hjerte-kar-sygdomme og demens som muligt at studere. 

Resultatet af studiet, der blev meldt ud, inden det var færdigt, var, at hormonterapi gav brystkræft, hjertesygdomme og demens, hvilket ifølge Marie var en massiv fejlfortolkning. Det, som studiet rent faktisk viste, var, at en særlig type hormonbehandling, som sjældent bruges i dag, kan give kvinder en let øget risiko for brystkræft. 

Og at kvinder, der indleder hormonbehandling efter de er fyldt 70, har en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og demens. Men kvinderne i studiet havde altså en anderledes profil end de kvinder, som lægerne normalt ville udskrive hormoner til. 

De var markant ældre og havde flere sygdomme. Og de hormoner, der blev undersøgt, svarede ikke til de hormoner, som sædvanligvis udskrives i dag.

– Men skaden var sket, og derfor er kvinder i årevis blevet fejlbehandlet, fordi man hårdnakket har holdt fast i fejlfortolkningen af det gamle studie. Kvinder, der er gået til læge eller gynækolog med massive symptomer på overgangsalder, har fået at vide, at det er unaturligt at tage hormoner, og at de skal lære at leve med generne. 

Det går over. Men det gør det faktisk ikke. Mange bliver ved med at have symptomer resten af livet. Og derfor er ”overgangsalder” også et misvisende ord. Det er ikke bare en overgang. 

Jeg mener, at det er unaturligt ikke at tage hormoner. I dag bruger vi det, man kalder bioidentiske hormoner. Altså hormoner med samme struktur, som dem, vi kvinder selv producerer, og som vi har levet med i kroppen i omkring 35 år afhængig af, hvor lang ens fertile periode er. 

Skulle det så pludselig være farligt at få tilført hormoner, når kroppen holder op med at producere dem? Hvis vi virkelig mente, at østrogen var så farligt, så burde vi jo fjernet æggestokkene, når vi havde fået de børn, vi skulle have. 

For nu at sætte det på spidsen. Hvilket jeg selvfølgelig ikke mener, jeg mener jo netop det modsatte. At vi skal tilføre de hormoner, som kroppen ikke længere selv laver.

Marie har selv brugt østrogentilskud, siden hun mærkede de første symptomer på perimenopausen, da hun var i slutningen af 40’erne. Hun skulle ikke nyde noget af alle de symptomer, siger hun, og hun bruger stadig østrogentilskud nu, hvor hun er 83 år og stadig i fuld gang med livet og arbejdslivet. 

Østrogen påvirker hjernen, knoglerne, musklerne, hjertet, blodkarrene, det indre øre, øjnene, huden og slimhinderne, og både kalorieforbrænding, temperaturregulering og immunforsvar er forbundet med østrogen.

– Det blev alt sammen videnskabeligt bevist for mange år siden, men totalt negligeret af alle de læger, der accepterede gruppetænkningen om, at riskoen ved østrogenbehandling langt oversteg fordelene.

Hvilke positive ting vil du fremhæve ved østrogen?

– Grunden til, at østrogen gør en kæmpe forskel i forhold til, hvordan man ældes, er, at stort set alle dele af kroppen har østrogenreceptorer. Hjernen, hjertet, blodkarrene, slimhinderne, knoglerne, leveren, huden og immunsystemet. 

Når østrogen binder sig til receptorerne, fortæller det cellen, at den skal sætte bestemte processer i gang eller regulere dem anderledes, og kroppen fungerer ganske enkelt ikke så godt, hvis du ikke har nok østrogen om bord, eller hvis østrogenudsvingene bliver for store, som de gør i perimenopausen. 

Kroppen kokser, og symptomerne går ikke væk, medmindre man tilfører østrogen. Men siden 2002 har man altså sagt til kvinder, der har henvendt sig for at få hormoner, at de måtte vænne sig til generne, og at det er en del af det at blive ældre. 

Men så gammel er man jo ikke, når man er i midten af 40’erne og 50’erne. Der er mange år tilbage.

Og det er måske en del af ”problemet”, at vi lever meget længere i dag, end vi gjorde før i tiden?

– Ja. Indtil år 1900 døde vi før menopausen af infektioner, typisk i forbindelse med graviditeter og fødsler. Så det er et relativt nyt fænomen, at vi lever så længe, at vi kommer i overgangsalder. 

Samtidig er vi også kommet ud på arbejdsmarkedet, og det forventes, at man arbejder, til man er i hvert fald sidst i 60’erne. Men hvis du allerede har det så dårligt i midten af 40’erne, at du dårligt kan holde sammen på tankerne, så er der jo lang vej til pensionen.

Uforbeholden undskyldning

I USA er man gået radikalt til værks, efter man har konstateret, at studiet fra 2002 blev fejlfortolket.

– I 2025 fik 50 millioner amerikanske kvinder en uforbeholden undskyldning fra the Food and Drug Administration (FDA), som svarer til den danske lægemiddelstyrelse. 

FDA erkendte og beklagede, at kvinder igennem mere end 20 år unødigt var blevet skræmt fra eller nægtet hormonterapi. Frygten for hormonbehandling havde været helt ude af proportioner. 

Og fordelene ved hormoner havde været ignoreret, sagde de, og tilføjede, at det nu står klart, at hormonbehandling redder ægteskaber og sørger for, at børn ikke mister deres mødre. 

Samtidig ændrede FDA øjeblikkeligt kurs og fjernede de advarsler, som hormonbehandling med østrogen i 23 år havde været forsynet med. De kvinder, der kommer i min klinik, er ofte allerede blevet skilt, fordi de er blevet umulige at bo sammen med og samtidig selv føler, at de er så umulige, at ingen vil have noget med dem at gøre. 

De kan ikke styre deres irritabilitet, de får raseriudbrud, og de er i det hele taget ude af balance. Og tænk engang, hvor lidt der skal til for, at de kan få det bedre. Det er mikrogramdoser af østrogen, vi taler om. Mikrogram.

Der kom også nye retningslinjer for hormonbehandling i Danmark i februar i år, har det for alvor gjort det nemmere for kvinder at få hormoner?

– Ikke helt. Og problemet er, at når der bliver udskrevet hormontilskud, er det ofte for lav en dosis. Det eneste, danske læger og gynækologer hidtil har fokuseret på, er hede-svedeture, som en lav dosis hormon typisk hjælper på. 

Men for de kvinder, der kommer i min klinik, er hede-svedeture det mindste af deres problemer. De kommer her, fordi de ikke kan hænge sammen og ikke kan passe deres arbejde. 

Sundhedsstyrelsens hidtidige retningslinjer for hormonbehandling lød: ”Så lidt som muligt, så kort tid som muligt, men helst slet ikke”. Det er nu ændret til, at man skal give ”tilstrækkeligt”.

Både i mængde og udstrækning?

– Ja, så i stedet for, at man skal holde op med hormonbehandling efter fem år, så siger man i dag, at man skal til samtale efter fem år og kan give hormoner i op til 10 år. 

Men jeg er totalt imod at holde op. We don’t live forever, men vi lever bedre, hvis vi tager hormoner. Der er et stort amerikanske studie, hvor man har fulgt 10 millioner amerikanske kvinder fra de var 65 år til de døde og sammenlignede dem, der tog hormoner med dem, der ikke tog hormoner efter 65-års-alderen. 

Studiet viste, at de, der tog hormoner efter 65, levede længere, havde færre sygdomme, inklusiv færre kræftsygdomme, færre hjerte-kar-sygdomme og mindre demens. Jeg plejer at sige, at hvis jeg kommer ind i et lokale med 70-årige kvinder, kan jeg indenfor fem minutter eller mindre sige, hvem der tager hormoner, og hvem der ikke gør.

Fordi?

– Fordi de, der tager hormonerne, er mere levende. Både i deres sprog og i deres måde at sidde og bevæge sig på. Du kan ganske enkelt også se det på deres øjne.

Aldersmæssigt er der ifølge Marie ikke nogen nedre grænse for, hvornår man kan påbegynde hormonbehandling. Hvis symptomerne opstår allerede i 35-års-alderen, kan man sagtens gå i gang der, mener hun. 

I den øvre ende kan man efter hendes opfattelse også gå i gang med hormoner på et senere tidspunkt, end man måske lige skulle tro.

– I Danmark siger man, at man kan påbegynde hormonbehandling, når man er mellem 50 og 60, eller 10 år efter sidste menstruation. I studiet fra 2002 blev forfatterne af det sidste år tvunget til at gå tilbage og se på kvinderne i 10-års-grupper i stedet for at kigge på dem som en samlet gruppe, som man oprindeligt gjorde. 

Da de kiggede på de enkelte aldersgrupper, fandt de, at der er 50 procent nedsat risiko for hjerte-kar-sygdom, hvis man starter hormonbehandling mellem 50 og 60 år. 

Jeg giver også gerne hormoner til kvinder, der er mellem 60 og 70, for why not? I den alder får man muligvis ikke gavn af den nedsatte risiko for hjerte-kar-sygdom og demens, men det er neutralt. Det viste gennemgangen af studiet også. 

Det er først, hvis man starter behandling mellem 70 og 80 år, at der vil være øget risiko for hjerte-kar-sygdom og demens, men det er altså også 20-30 år efter sidste menstruation, og der starter vi ikke hormonbehandling op.

”Østrogen – Det du gerne vil vide om overgangsalder og hormoner” af Marie Foegh. Udkom 18. august på Gyldendal. 220 sider, 300 kr.

Undtagelserne

Hvor lang tid vil det typisk tage, før man kan sige, om hormonbehandling virker eller ej?

– Omkring otte til 10 uger. Og hvis der ikke er effekt der, så prøver man med en højere dosis. Jeg anbefaler kun østrogen, som skal optages gennem huden. Ved piller kan der være en lille risiko for blodpropper, og desuden svinger østrogenet meget, hvis det kommer i pilleform og noget mindre med gel eller spray. Med et hormonplaster er der en kontinuerlig dosering, og det synes de fleste at have det bedst med.

Er der nogen, der ikke kan tåle østrogen?

– Nej. For så havde du ikke kunnet tåle at leve med dig selv.

Hvornår anbefaler du ikke østrogen?

– Hvis du har eller har haft brystkræft.

Ligegyldig hvilken type brystkræft?

– Den er lidt mere up in the air, det ved man ikke helt nok om. Så for at være på den sikre side anbefaler jeg ikke østrogen til kvinder, der har eller har haft brystkræft.

Hvad hvis ens mor eller mormor har haft brystkræft?

– Der skal være flere i familien, der har haft brystkræft, før man taler om øget risiko. Det er der en engelsk professor, der har undersøgt.

Er der andre grunde til at lade være med at iværksætte østrogenbehandling?

– Officielt anbefaler man ikke østrogen, hvis man tidligere har haft blodpropper, fordi det øger risikoen for flere blodpropper. Det gælder dog ikke, hvis man giver østrogen gennem huden, som jeg gør, så derfor afholder det ikke mig fra at anbefale østrogen i den sammenhæng. 

Officielt anbefales det heller ikke at give østrogen til kvinder, der lider af migræne med aura. Men dem behandler jeg også, for mange af dem får markant flere migræneanfald i overgangsårene, og det kan ikke være sundt. Der er også nogle autoimmune sygdomme, der kan blive værre af østrogen, men de fleste bliver bedre.

Kan man sige noget om, hvem der typisk oplever de værste symptomer i overgangsalderen?

– Ja, dem, der får det værst, er typisk de kvinder, der har haft svære præmenstruelle symptomer i deres cyklus. Jeg kan næsten garantere dem, at de også vil få det forfærdeligt i perimenopausen. 

Livet er ikke retfærdigt. Men der er hjælp at hente.

LÆS OGSÅ

Alderen har gjort noget godt for Cæcilie Nordby: ”Det er vidunderligt at opleve”

Det var hårdt for Cæcilie Nordby at komme gennem overgangsalderen, og i dag, hvor hun er på den anden side, kan hun mærke, hvordan den også har forandret hende. Det fortæller hun til Hendes Verden.