Line Baun Danielsen
SPONSORERET indhold

Line Baun Danielsen: "Det handler om at holde sig fit hele livet"

Line Baun Danielsen starter altid dagen med morgenmad og et glas koldt vand med citronsaft, og så træner hun helt anderledes, end da hun var yngre.

Af:: Simone Vedel Hellgreen Laursen Foto: Privat
11. mar. 2020 | Sundhed | ALT for damerne

Hvad er sundhed for dig?

"Sundhed for mig er, når krop og sjæl er i balance. Når jeg er opmærksom på at passe på "hylstret" og det, der er indeni. En stærk krop er vigtig for energien og for et langt og godt liv uden for mange skavanker. Den mentale sundhed er afgørende for at kunne holde balancen – både privat og fagligt."

Hvordan holder du dig i god fysisk form?

"Jeg træner to-tre gange om ugen for fuld skrald. Jeg træner på et mindre hold med 10 andre kvinder, hvor vi giver den gas med træning, der styrker både muskler, knogler og hjerte. Derudover driver jeg selv fire fitnesscamps for kvinder på 45+ i Marbella i Spanien. Her har vi fokus på, hvad en moden kvindekrop har brug for, for at komme godt gennem overgangsalderen og forebygge nogle af de fysiske udfordringer, som overgangsalderen giver os. Det handler om at holde sig fit hele livet."

Læs også: Camilla Ottesen: "Min alder skal ikke forhindre mig i at tage nye udfordringer op"

Hvad er dine udfordringer i forhold til sundhed?

"Min største udfordring er vel, at jeg elsker vin og mad. Men jeg er gammel eliteidrætskvinde, så træning og kropsbevidst har fulgt mig hele livet. Jeg træner også, når jeg ikke gider. Det er en del af den pakke, der hedder sundhed."

Har dit forhold til sundhed ændret sig med tiden?

"Nej egentlig ikke. Men i dag ved jeg, at det kræver noget at holde sig slank og sund, når vi kommer op i alderen. Vi får ikke noget gratis. Kroppen stiller andre krav til træning, kost og hvile, jo ældre vi bliver, og hormonerne begynder at drille."

Hvornår føler du dig mest sund?

"Jeg prøver at føle mig sund til hverdag, blandt andet ved at starte dagen med et sundt morgenmåltid. Jeg begynder altid med et glas koldt vand med friskpresset citronsaft i. En anden ting er, at jeg maksimalt drikker tre kopper kaffe om dagen – ellers sover jeg skidt. Og så handler det ellers bare om at spise regelmæssigt og varieret med masser af grønt og vand."

Læs også: Anne Hjernøe: Sådan holder jeg mig i form

Hvor får du sund inspiration fra?

"Min bedste anbefaling er vores egen sunde fornuft! Og hvis man søger inspiration, er man også velkommen til at følge min blog, Linebaundanielsen.dk. "

Dit bedste råd til en sund hverdag?

"Få nogle faste rutiner, hav altid et lille basislager af de råvarer, du elsker, og sæt dig ind i, hvad din krop har brug for på de forskellige aldersstadier. Og husk VAND!"

Anbefalet til dig