Løbeblog uge 4: En nøjsom løber giver op

Løbeblog uge 4: En nøjsom løber giver op

Lad det bare være sagt: Når jeg hopper i løbetøjet, er det ikke sådan, at jeg er ved at flække af stolthed over mit løbelook. Tvært imod. Jeg løber, som jeg også har skrevet tidligere, helst lidt diskret

Hvorfor køber du så ikke bare noget pænt tøj? Kunne man jo så fristes til at spørge. Og det har jeg også tænkt over, og jeg har skam også fundet svaret: Det er min fars skyld!

Min far er det, der kan betegnes som "nøjsom løber". I hvert fald ser han ingen grund til at investere i løbeudstyr, når han har tøj og sko, der allerede kan løbes i.

Og det er der ifølge ham faktisk rigtig meget tøj og rigtig mange sko, der kan. En gang løb han 16 km i sejlersko, fordi han havde festet (drukket) for meget til at køre bil og ikke ville spilde penge på en taxa for at komme hjem. Og om sommeren kan man se ham spæne rundt i skoven i lyseblå bomuldsskjorte med korte ærmer (eller bar mave, hvis det er rigtig varmt). Og da han på en af sine løbeture snublede i grus og oplevede, hvor ondt det gør på hænderne, peppede han sit løbeoutfit op med et par læderhandsker med uldfor og pyntesyninger. Det ville jo være noget pjat at købe udstyr, som man allerede har... Og den holdning har jeg så arvet.

Men så var det, at jeg var ude at løbe sidste fredag. Og der fik jeg faktisk nok af mit nøjsomme kostume: Flere gange trådte jeg i mine bukser, fordi oplægningen er faldet ned, og så svedte jeg ubehageligt under vinterjakken, hættetrøjen og JBS T-Shirten (jeg i øvrigt har arvet fra min farfar), samtidig med at jeg frøs i halsen. Oven i det fik jeg så øje på en mand, der kunne have været min far – eller mit eget fremtidsbillede med fuldskæg: Han var i 60'erne, og hans løbeoutfit bestod af jeans og dynejakke. Det var jo koldt. Jeg spekulerede på, hvad han mon ville have på, når det blev varmt, og kom i tanke om en mand, jeg engang så løbe rundt i små stramme underbukser på Geels Bakke ved Virum en varm sommerdag.

Det var ikke manden med dynejakken. Men det kunne det lige så godt have været. Og det skal aldrig blive mig. Så: no more mrs. nøjsom.

Lektien: Hvad fatter gør er ikke altid det rigtige. Jeg er 40 år og kan selv bestemme, hvordan mit løbetøj skal se ud.

PS: Jeg læste bloggen højt for min far, inden jeg sendte den af sted, og han ville gerne præcisere, at han faktisk går op i at løbe i et par ordentlige sko (når han ikke lige løber hjem fra fest). Derfor har han et par løbesko, som kun er tre år gamle, og som han købte, fordi de andre var så slidte, "at tæerne nærmest stak ud af dem".

LÆS OGSÅ: Derfor taber du dig ikke af løb

LÆS OGSÅ: 15 gode grunde: Derfor bør kvinder løbe