Vi tester: Yoga med bind for øjnene

…og så går I ned i planken, siger underviseren Karen Deleuran. Det er måske 20. gang, ”vi går ned i planken”.

Og jeg er stadig i høj grad i tvivl om, hvordan mine arme skal være i yogaens udgave af planken. Og mine knæ, for den sags skyld. Og brystet. Havde jeg haft mulighed for at skæve til sidemanden, havde jeg ikke været i (nær så store) problemer. Men nu er jeg til Blind Fold Yoga. Jep, yoga med bind for øjnene. Jeg er mere eller mindre yoganybegynder, så jeg kan heller ikke tænke tilbage til tidligere tiders undervisning. Desuden har jeg stort set kun gået til gravid-yoga, hvor vi af gode grunde ikke så tit lå i planken. Så jeg er lidt blank på yoga-planken.

Vi er tre på holdet i Karens lille yogastudie, og det er superlækkert at have sin undervisers fulde opmærksomhed. Men der er meget stille. Og jeg tør ikke rigtigt sige noget – af frygt for at få de andre ud af deres ”yoga-trance”. Så igen og igen laver jeg min sikkert helt egen version af planken. Sådan som jeg nu har forstået på Karen, at den skal være. For hun har meget pædagogisk fortalt det til os hver eneste gang i snart en time. Og hun har ikke været henne og rette mig, så jeg satser på, at det i hvert fald ikke er en decideret farlig eller skadelig måde, jeg angriber planken på hver gang.

LÆS OGSÅ: Træning med Anne Bech - Sådan får du flad mave

Højre hånd op
Yoga med bind for øjnene. Hvorfor nu det? Fordi du skærper de andre sanser, når du får frataget synet. Karen Deleuran indleder de næste to timers undervisning, træning og afslapning med at fortælle, hvorfor det giver så god mening:

– Vi er meget visuelle. Og i denne time skal vi ikke kopiere de andre, men mærke efter på egen krop, forklarer hun.

– Blind Fold Yoga er godt, hvis man vil slippe sin trang til at præstere og måle sig med sin nabo – her skal vi opleve i stedet for. Yoga på nettet og på fotos er altid meget smukt. Men yoga er mere et ønske om at opleve og udvide sine egne grænser.

Jeg binder stoffet for øjnene. Bliver bevidst om, at jeg smugkigger et par gange for liiige at se, hvordan yogamåtten ligger under mine fødder. Men tager mig selv i det og lukker derefter øjnene for blot at følge Karens instruktioner. Det kræver stor koncentration at lave øvelserne, når man ikke kan se, hvordan de andre gør. Meget stor. Og det er fedt. Tankerne er kun på kroppen og Karens instruktioner:

Tag højre hånd op over hovedet. Håndfladen nedad. Ansigtet mod loftet. I den dur. Der er simpelthen ikke plads i mit hoved til at tænke på andet. Overhovedet. Som nævnt var jeg meget usikker på, hvordan planken skulle laves. Men måske var min version okay. I hvert fald siger Karen efter undervisningen, at vi var meget synkrone. Og det tager jeg som en form for ros, da jeg tydeligvis er den mindst erfarne yogaudøver på holdet.

Det at have bind for øjnene er faktisk en øjenåbner i forhold til flere af øvelserne. Normalt kigger jeg nemlig på underviseren og de andre udøvere, når jeg træner. Og det betyder, at hjernen næsten bliver sat på hold. Jeg behøver ikke tænke selv. Min krop kopierer de andres. Hvis man efter en almindelig undervisning beder mig om at lave barnets stilling eller hundestrækket, vil jeg derfor ikke kunne huske, hvordan det skal være. Men med bind for øjnene sker der noget. Jeg tager selv stilling til, hvordan øvelsen er. Jeg tænker over, hvordan min krop skal udføre den. Det gør altså noget ved hukommelsen. Det gør også noget mentalt. Jeg går nærmest i trance og er meget mere i zen, end jeg har været før til andre yogatimer. Jeg får ikke ødelagt koncentrationen af forskellige visuelle forstyrrelser. Går bare ind i mig selv.

LÆS OGSÅ: Træning med Anne Bech - Sådan får du tonede arme

Hvor er min balance?
Karen Deleuran prøvede selv yoga med bind for øjnene, da hun uddannede sig til yogalærer. Og hun ved af erfaring, at der kan opstå grin undervejs.

– Der skal være plads til fjol. Men det er bedre at kigge indad, for grin er et tegn på usikkerhed. Hvis du bliver for udfordret undervejs, så tag bindet af, og hold en pause. Men forsøg først at tage en dyb indånding, inden du tager det af.

Jeg indrømmer det. Jeg kommer til at grine. Lidt. Og ganske rigtigt: Det er, fordi jeg bliver usikker. Jeg mister nemlig i den grad balancen og kan slet ikke finde den igen, hvilket gør det meget svært at lave øvelserne. På trods af at Karen i dagens Blind Fold-anledning har valgt nogle øvelser, som ikke kræver den store balance, går der Bambi på yogamåtten i den. For mig, i hvert fald.

Normalt plejer jeg at finde et sted på gulvet eller væggen, jeg kan fokusere på for at komme i vater, men det er jo ikke en mulighed med lukkede øje. Heldigvis kommer Karen hen og hjælper mig, hvilket hun også gør meget diskret et par andre gange, når min arm skal være i en lidt anden vinkel eller mit knæ skal længere ude over foden. Med en hånd på væggen får jeg lavet de resterende øvelser uden at vælte. Til mit held går vi hurtigt videre til noget, hvor balancen kommer lidt mere af sig selv: afslapning – eller yoga nidra, som det også hedder. Pakket ind i varme tæpper guider Karen os helt afslappede og klar til at angribe resten af denne søndag formiddag. Bagefter skal vi tage bindet af.

Alle har fået noget forskelligt ud af at afprøve yoga på en ny måde. Sidst jeg gik til yoga, var det med en til tider lidt upassende yogalærer, som en af de sidste gange, jeg mødte op, decideret lavede grin med min måde at lave solhilsnen på. Så fik man sig lige et yogatraume. Karen Deleruran er til gengæld ikke spor upassende. Hun er blid, seriøs og tillidsvækkende. Jeg begynder at tro på, at jeg har en fremtid i et yogastudie igen.

LÆS OGSÅ: Sig farvel til ballonmaven med 3 nemme tips