“Robinson" er tilbage: Se premieredatoen her
Snart ruller “Robinson Ekspeditionen” igen over skærmen med 20 nye deltagere.
Nu er der ikke længe til, at "Robinson Ekspeditionen" vender tilbage på skærmen.
Over 40 dage kæmper 20 deltagere mod den barske natur og kvælende hede i Malaysia i håb om at stå tilbage med trofæet og titlen som vinder af årets sæson af "Robinson".
Artiklen fortsætter efter videoen
Men det er ikke kun den malaysiske natur, som er deltagernes modstander.
Alliancer bliver dannet, og alliancer splittes i en ekspedition, hvor deltagerne nøje skal udvælge, hvem de tør stole på. Aldrig kan de vide sig sikre i "Robinson Ekspeditionen", og hvis de føler, at de kan ånde lettet op, bliver de hurtigt mindet om, at alt kan ændre sig på et splitsekund.
Jakob Kjeldbjerg styrer som altid slagets gang og kaster deltagerne ud i ekstreme konkurrencer og hårde beslutninger, som bliver altafgørende for deltagernes overlevelse i ekspeditionen.
Se “Robinson” 2026 fra den 24. augustpå TV3 og Viaplay.