Hjemme hos Bente Hørby Boisen fra 'Alene i vildmarken' ejer værtshuset Club 21 i Viborg sammen med sin mand Mads.
Hjemme hos Bente Hørby Boisen fra "Alene i vildmarken" ejer værtshuset Club 21 i Viborg sammen med sin mand Mads.

Sådan blev Bente fra "Vildmarken" værtshusejer

Værtshuslivet er en vigtig del af det, der gør Bente til et helstøbt menneske.

logo herognu HER&NU HN

Det lå ikke i kortene, at den grafikeruddannede, naturelsker skulle stå bag baren i et brunt værtshus, men da Bente Hørby Boisen mødte sin helt store kærlighed, tog livet indtil flere drejninger.

Før da havde Bente aldrig sat sine ben i et værtshus som Club 21 i hjertet af Viborg, men det fulgte med i pakken, og Bente faldt pladask for både Mads og værtshuset.

- Det var et værtshus, som vi overtog sidste år. Det har været i Mads' familie i 40 år, men da Mads' far pludselig gik bort sidste år, så stod vi i en situation, hvor vi skulle finde ud af, hvad skulle der ske med det her sted, fortæller Bente.

Artiklen fortsætter under videoen med Bente på Club 21.

Farens ønske var, at det skulle blive i familien, ellers skulle det lukke. Han kunne ikke forestille sig, at familiestedet skulle havne i andres hænder.

- Vi valgte at sige, at selvfølgelig skal Club 21 leve videre i hans fars ånd, så det driver vi i dag. Vi har aldrig drevet værtshus før, men Mads er jo kommet her altid, lige siden han var lille, og det har hans søster også, fortæller Bente.

LÆS OGSÅ: "Årgang 20"-par efter halvandet års kamp: Snart slut!

Til daglig er det dog ofte Bente, der står for driften af værtshuset, for Mads arbejder på Nordsøen, hvor han er elformand og derfor ude i flere uger ad gangen. 

- Når Mads så er hjemme i de tre uger, skifter mit fokus lidt. Jeg er meget outdoor menneske, og det har jeg altid gjort meget i. Jeg fisker og vandrer og har også en Instagramprofil og laver hjemmesider og alt muligt andet, så gør jeg det, og så skifter fokus lidt i de uger.

Derfor faldt Bente for værtshuset

Det er ikke kun på grund af de familiære bånd, at Bente forelskede sig i Club 21. Da hun viser rundt på værtshuset, lyser det ud af hende, at det er et hjem for hende.

- Det er ligesom i "Friends" sådan et sted, hvor man kan sætte sig ned, og alle folk kender ens navn. Alle kommer her, og man kan bare slå sig ned, og det er ligesom at komme hjem, man kan bare slå skuldrene ned og slappe af. Jeg elsker de mennesker, der er her, og det fællesskab der er her - det tror jeg alle mennesker har brug for.

LÆS OGSÅ: Remee afskyr dating-apps: Man skal altid skrive sin alder

Selvom det menneskefyldte værtshus kan virke som en stor kontrast til Bentes forkærlighed for lystfiskeri og naturen, så er det en vigtig del af det, der gør hende helstøbt, forklarer hun.

- Nu er det her jo en lille del af det, jeg gør. Hele outdoormiljøet og outdoorlivet har jeg altid været i, så selvfølgelig kan man sige, at det er en kontrast, men jeg kan ikke lide at bo i en kasse. Vi er jo helt pjattede med at placere folk i en eller anden kasse, så er du outdoor eller værtshus eller lystfisker, og sådan er jeg ikke som menneske, fastslår hun og tilføjer:

- Jeg kan godt være i det hele og samtidig være et helt menneske. Jeg plejer at sige, at kasser er ikke til at bo i, det er sådan nogle man stiller op på loftet og gemmer væk, og sådan er jeg ikke. Jeg lever livet helhjertet, og det er både her, i vildmarken og når jeg fisker.