”Alene i vildmarken” ændrede Stefanies liv
Stefanie brød sammen i vildmarken, og det ændrede hende fuldstændig.
Efter 62 dage i vildmarken sagde Stefanie Lea Paulsen stop. Dermed blev hun den kvinde, der har været i programmet i længst tid. Samtidig formåede Stefanie aldrig at få bål i sit shelter, ligesom hun ikke havde samme bygningsværk som herrerne. Men til gengæld havde hun den største viljestyrke i programmet, og hun kæmpede.
– Den virkelige kamp for mig startede først på dag 47. Der begyndte produktionen at snakke om, at jeg var blevet meget tynd. Og jeg kunne fornemme, at det kan godt være, at min fysik simpelthen kommer til at gå imod mit mål nu. Så tog jeg mig sammen, for jeg har hele tiden kørt den der strategi at spise så lidt som overhovedet muligt, så jeg kunne blive længe, selv når det var svært at få mad. Selvom jeg egentlig havde en masse fisk. Men så begyndte produktionen jo lidt at true, og så vidste vi godt, at nu skal jeg spise. Så tog jeg faktisk på, fortæller Stefanie og fortsætter:
Artiklen fortsætter efter videoen.
– Men på dag 50 fik jeg simpelthen et sammenbrud. Fuldstændig. For jeg tog jo egentlig ud i vildmarken, fordi jeg havde et større mål. Jeg ville gerne rense mig selv fuldstændig ud, nulstille mig selv og opleve, hvad der sker med os mennesker, når alt skrælles af os. Og det skete simpelthen i det her sammenbrud på dag 50, hvor jeg oplevede en fuldstændig transformation.
Stefanie kunne slet ikke bevæge sig, da hun sank sammen i skovbunden. Hun lå bare i total afmagt og mærkede sit eget "Jeg", den stædighed og den styrke, hun altid havde overlevet på, forsvinde ud af kroppen.
– Min krop kunne ikke mere. Jeg troede oprigtigt, at den var ved at stå af. En dyb stemme fortalte mig, at hvis jeg fortsatte med at presse mig selv så ekstremt, ville det koste mig det ultimative: mine drenge. Men midt i afmagten skete der noget særligt. Min krop overtog mit sind, og de to begyndte for første gang i mit liv at samarbejde i stedet for at modarbejde hinanden. Jeg mærkede, at det var okay at sige stop og sige fra. Det var okay ikke altid bare at skulle bide tænderne sammen for at overleve, jeg har faktisk ret til bare at leve.
– Så jeg rejser mig op, og så popper der et tal op i hovedet på mig, tallet 12. Jeg har gået og haft en sang med Medina inde i hovedet i flere uger ”12 dage”. Og så tænker jeg, jamen så bliver det 12 dage endnu. Det var altså på dag 50, og så blev det til dag 62. Så det var helt tilfældigt. Men det, der er så vildt, det er, at Rasmus hjemmefra har sagt, at hans mål var 63 dage, hvilket jeg ikke vidste noget om.
Et særligt bånd til Rasmus
Allerede da Stefanie så Rasmus første gang i lufthavnen, tænkte hun, at der var noget særligt ved ham. I bootcampen forud for optagelserne, fandt hun ud af, hvem Rasmus var, og hvad han havde udrettet. Her vidste hun, at hun ikke ville vinde over ham, men satte sig for at gå hele vejen med ham.
Hun sagde det også til Rasmus, "Vi ses når produktionen stopper, og vi to står tilbage". Den mener hun dog ikke, at han fangede.
Annonce
– Jeg er så lykkelig over, at jeg har haft den her kamp sammen med Rasmus. Han er 100% den værdige vinder. Jeg synes, han er den mest værdige vinder, der nogensinde har været i ”Alene i Vildmarken”, fastslår Stefanie og tilføjer:
– Og jeg er så stolt af, at jeg har gået sammen med ham. Jeg vil til hver en tid hellere tabe til Rasmus på dag 62, end jeg vil vinde over en anden på dag 41.
Da de begge var kommet hjem og havde sundet sig, blev Stefanie kørt op til Rasmus, hvor han kun vidste, at han skulle møde nummer to. Da de så hinanden, begyndte de begge at græde. Den dag i dag har de to stadig en tæt kontakt, og den forsvinder ikke, selvom programmet er slut.
– Jeg føler virkelig, at Rasmus er min brother from another mother, lyder det fra Stefanie.
Fandt sig selv i vildmarken
I flere af de andre sæsoner er vinderen blevet kåret langt før dag 60, og derfor er Stefanie dybt taknemmelig for kampen mod Rasmus, for det var først på dag 50, at hun opnåede det, hun kom efter i programmet.
– Der er sket en fuldstændig transformation i mit liv. Jeg er blevet et helt andet menneske. Og det ved jeg også, Rasmus føler, at han er. Og det tror jeg, vi kan takke hinanden for. For uden hinanden, havde vi måske ikke siddet så længe derude, mener Stefanie.
Selvom hun ændrede sig fuldstændig efter den dag, og det har varet ved, så var det alligevel svært at komme tilbage til hverdagen.
– Det der i virkeligheden sker, når du kommer igennem sådan en transformation. Det er, at kampen faktisk starter der. Så jeg skulle hjem og kæmpe videre og i virkeligheden igennem en voldsomt svær kamp, som jeg har levet i efterfølgende, fortæller hun og fortsætter:
– Det er noget, man er nødt til, når du laver et skift i din krop, og du indser en masse ting, så er der meget du skal sortere fra. Også mennesker, du skal sortere fra i dit liv. Det har nogle følgevirkninger og har været ekstremt svært for mig, men har samtidigt også sat mig fri.
Annonce
Stefanie ønsker ikke at gå i detaljer med, hvad eller hvem hun har måttet skære fra i sit liv, men hun forklarer, at hun stadig er i gang med den proces og at finde sig til rette i sit liv efter vildmarken.
– Når man oplever, at man har gået på et forkert spor i mange, mange år - for mit vedkommende i 24 år, og man simpelthen ikke kan se, hvordan man skal ændre kurs ind på et nyt, bedre spor. Man kan måske med mange års terapi finde vejen, men vildmarken kan hjælpe dig helt uden snak. Det kommer helt af sig selv, når du er i total isolation og en faste tilstand. Så bliver du sat på det her nye spor automatisk. Man kommer simpelthen hjem som et nyt, renset menneske, forklarer hun og fortsætter:
– Men det skal du finde ud af at være i og leve med, når du kommer hjem, og du er super sårbar. Fordi du er blevet så ren mentalt, at når du kommer hjem, så er man ligesom et lille barn, der suger alt til dig. Og når du så træder ind i den her verden fyldt med overstimulation og folk, der har deres kriser og problemer og ikke altid ønsker dig det bedste, og du skal forholde dig til det som en fuldstændig ufiltreret menneske, så er det altså virkelig voldsomt.
