Medina
SPONSORERET indhold

Medina: "Næste skridt er noget så eksotisk som at lave en familie"

Sanger Medina om evnen til at se lyst på tingene, om at begive sig ud i verden på egen hånd og om at have prøvet (næsten) alt.

Af:: Julie Dorthea Bøge Foto: Morten Jerichau
04. sep. 2019 | Livsstil | ALT for damerne

Hvilken film, bog eller sang betyder mest for dig?

– Jeg tror, at filmen ”Leon: The professional” fra 1994 er den film, der har gjort størst indtryk på mig af alle de film, jeg har set. Nathalie Portman og Jean Renos skuespil er enormt powerfuldt og ægte. Lige dér ser man netop, hvor stærkt man kan udtrykke følelser via lyd og billeder.

Hvad er det vigtigste, du har lært af din far?

– At familie kommer før alt andet.

Hvad er den mest mindeværdige oplevelse fra din barndom?

– Mine utallige eventyr, hvor jeg ville alene ud og se verden. Det resulterede som oftest i, at jeg blev væk og måtte tage kontakt til fremmede for at finde hjem igen. Det lærte jeg meget af ...

LÆS OGSÅ: Fallulah om søster-bevægelse: "I mange år har jeg manglet nogen at spejle mig i"

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?

– Det bedste ved den alder, jeg har nu, er helt klart den frihed, jeg mærker ved at blive voksen. At se alle dem, jeg elsker, klare sig så godt, som de gør og være med til at gøre en lille forskel i noget, der betyder meget for mig og min egen fremtid.

Hvilke ord/vendinger bruger du lidt for ofte?

– Jeg bruger ordet vildkat i en del sætninger ...

Hvad er dit sjoveste minde fra din tid on the road/på turné?

– Jeg har utroligt mange. Jeg synes generelt, at jeg er god til at holde humøret højt med de folk, jeg er sammen med! Vi er gode til at opleve ting og sørge for, det aldrig er kedeligt. Tror desværre ikke, de sjoveste historier passer ind her, ha ha.

Hvad er du mest stolt af?

– Jeg tror, at det, der gør mig mest stolt, er min evne til at vælge at se det mest mørke fra den mest lyse side. Jeg vælger hver eneste dag, hvad jeg vil fylde resten af mit liv med, og jeg er stolt af mig selv, og alt, hvad jeg opnår.

LÆS OGSÅ: Iris Gold om sin største nedtur: "Mændene tog mig på numsen dagen lang uden at spørge"

Hvornår føler du dig allermest lykkelig?

– Jeg føler mig allermest lykkelig sammen med min mand, mine hunde, min familie og mine rigtige venner.

Hvad indebærer feminisme i dag for dig?

– Feminisme kan defineres på mange forskellige måder afhængigt af, hvem man spørger. For mig er det vigtige i feminismen, at vi løfter hinanden op, bakker hinanden op, opmuntrer hinanden til, at VI KAN ALT, HVAD VI DRØMMER OM – i stedet for kun at fokusere på undertrykkelse og det, vi føler os snydt for! Lad os lægge fortiden bag os og i stedet fortsætte med en frisk og positiv energi, hvor vi løfter i flok. Holder man fast i det negative, ser man kun negativt på tingene. Med en positiv indstilling skaber vi flere positive rammer for os selv.

Hvad skal du prøve, inden du dør?

– Jeg har prøvet alt næsten ... så måske noget så eksotisk som at lave en familie. Så det bliver næste skridt.

Anbefalet til dig