10 kvinder i alle aldre: "Dét har jeg lært af livet"

"Det er sjovt at være her!"

Alma-Sophia, 5 år, starter i 0. klasse efter sommerferien, Valby

- Jeg har lært, at det er sjovt at være her. Rigtig sjovt. Det er dejligt og sjovt og hyggeligt. Det er "fakski" rigtig hyggeligt at lege med mine venner."Det er vigtigt at være glad for sit liv"

Ida-Rose, 8 år, 1. Klasse, Valby

- Jeg har lært, at lungerne bliver sorte, når man ryger – og at det kan være farligt. Jeg vil ikke ryge, når jeg bliver stor. Jeg har også lært, at når man drikker mælk, så er det sundt for neglene og for knoglerne. Jeg vil gerne være sund, når jeg bliver ældre – sådan oppe i 80'erne – så man ikke sidder stille og ikke kan noget. Jeg har set nogle ældre, der løber og sådan. Og så vidste jeg heller ikke, at hjernen giver sådan nogle beskeder meget hurtigt – til at bevæge sin arm f.eks. Det er mærkeligt, at den kan det, men det er meget dejligt at vide, synes jeg.

- Jeg tror, det er vigtigt at være glad for sit liv. Jeg synes, jeg har et ok godt liv. Jeg tænker, mit liv er godt, når jeg tænker på andre børn i verden."Det vigtigste er at være sig selv"

Maria Højgård Ebild, 20 år, Vikar i børnehave og SFO, Blåhøj

- Da jeg gik i folkeskole havde jeg en "veninde", som ikke ville kendes ved mig henne i skolen. Jeg kan huske, jeg altid tænkte, "gid jeg var ligesom hende" fordi hun var populær, mens jeg selv blev udsat for psykisk mobning på den der måde, hvor folk opfører sig, som om man er usynlig. Men i dag har jeg lært, at jeg da bare skal være mig. Jeg skal ikke være en anden.

- I 7. klasse flyttede jeg skole og fik nye venner og troen på, at jeg er god nok, som jeg er, og da vi i 9. klasse kom på efterskole sammen mig og min "veninde" fik vi hver vores vennekreds. Her oplevede jeg, hvordan jeg tænkte, at det kan godt være, at man kalder nogle for "de populære", men jeg ville slet ikke befinde mig godt i det selskab, hun var en del af.

- I dag tænker jeg meget over, at jeg hellere vil bruge min tid sammen med folk, der har lyst til at være sammen med mig. Jeg har bedre ting at lave, end at prøve at få folk til at kunne lide mig, som ikke kan. Det er bare spild af tid."Du kan ikke kontrollere dit liv"

Louise From, 27 år, grafisk designer, Berlin
 
- Du kan prøve at lægge planer for, hvordan dit liv skal være, men i sidste ende sker der altid et eller andet, fuldstændigt ude af din kontrol. Da jeg var barn, troede jeg, at jeg ville være gift nu, have børn, bo i et hus, der var mit eget, have et job, jeg kunne lide, og rejse meget. Mit liv nu: Jeg bor til leje i en lejlighed i Berlin, jeg har ikke haft et seriøst forhold i snart fire år, og selvom jeg stadig vil have børn, har jeg bestemt ikke travlt. Jeg elsker mit arbejde. Jeg drømmer stadig om de samme ting, men mine ønsker er blevet omprioriteret. Nu vil jeg først have den spændende karriere på plads, jeg vil gerne nå at rejse og bo en masse forskellige steder; når der bliver tid til det vil jeg gerne møde mit livs kærlighed.

- Nogle gange tænker jeg bare også, at jeg er bange for livet. Ikke bange for at leve, det har jeg aldrig tvivlet på, men bange for denne her ubegribelige størrelse, livet er. Det er jo ukontrollerbart. Jeg ved ikke med sikkerhed om nogle af mine drømme nogensinde vil gå i opfyldelse, om jeg vil nå alt det, jeg gerne vil nå. Det er jo bare tid, der tikker af sted. Og det kan godt føles som om, jeg bare halser rundt i ring i forsøget på at opnå alle mulige fantasier, mens jeg måske går jeg glip af alt muligt, fordi jeg hele tiden kigger fremad.

- Livet er fuldstændigt ude af dine hænder. Det burde være en befrielse. Hvis man bare kunne lære at stå stille længe nok til at nyde nuet; hvis jeg turde slippe kontrollen længe nok til at forstå, at det alligevel aldrig har været mig der bestemmer."Det giver enorm frihed at kunne tilgive"

Anna Bjerre, 34 år, psykolog og daglig leder af Girltalk, Herlev

- Både gennem mit arbejde og mit eget liv har jeg lært, hvor vigtig tilgivelse er. Jeg lærte det blandt andet i forbindelse med et brud. Jeg følte mig svigtet, men jeg kunne ikke komme videre, før jeg havde tilgivet. Det blev ret tydeligt for mig. Hvis du ikke tilgiver, bliver du ved med at have nogle klæbende, opslidende bånd til personer, der ikke er gode for dig.

- Men jeg synes ikke, tilgivelse er det samme som accept. Det er ikke det samme som at sige, at det er okay, det som er sket, men det er en måde, jeg frigør mig på. Og det kommer der en stor frihed ud af.

- Jeg prøver også at tilgive mig selv og være lidt nådig, hvis jeg fejler. Også i forhold til mine børn. Jeg kan være rigtig hård ved mig selv, når jeg ikke synes, jeg kan leve op til mine egne forventninger og forhåbninger. Men nogle gange vælter det hele bare sammen, og søndagen blev ikke så perfekt, som jeg håbede. Og det er okay. Jeg vælger at tilgive. Det bliver jeg gladere og friere af.
"Min identitet må ikke kun være mit arbejde"

Charlotte Bjerregaard, 46 år, Produktchef i et distributionsfirma, Valby

- Jeg lærte på den hårde måde i 2001, at INGEN er uundværlige på en arbejdsplads. Troede, at jeg var firmaets rygrad og hende, der holdt sammen på alting som marketingchef i et bladforlag. Men efter 16 år røg jeg i en sparerunde sammen med 13 andre.

- Min største fejl var, at jeg havde lagt hele min identitet i mit arbejde. Fyringen var hårdere for mig end min efterfølgende skilsmisse. Man taler jo ikke om sine fritidsinteresser, når man er ude. Det er jo altid arbejdet, man præsenterer sig med. Det tog nogle år før jeg var kommet mig over det.

- For mig skete der det, at jeg blev gravid med tvillinger og pludselig var det ikke realistisk at vende tilbage til et job som marketingchef. Det tvang mig til at se anderledes på tingene. I dag har jeg lært at identificere mig med andet end mit job. Det er vigtigt for mig, at jeg er mere end bare det. Det må ikke fylde 100 procent. I dag er jeg også tvillingemor, og så har jeg også taget med mig, at jeg aldrig vil sætte mig så dyrt, at jeg ikke kan klare mig som arbejdsløs et par måneder.

- Det giver mig enorm stor frihed, at alt ikke står og falder med mit arbejde."Man kan blive glad igen, selvom man har mistet"

Susanne Petersen, 46 år, Socialpædagog, Hillerød

- Den 27. april for 10 år siden mistede jeg min datter. Hun var henne på legepladsen med en veninde, da sandet i sandkassen skulle skiftes. Lastbilchaufføren havde set Emilie og veninden, men valgte alligevel at bakke op og blive siddende i bilen, da sandet skulle læsses af. Emilie fik flere tons sand ned over sig. Hun døde syv og et halvt år gammel.

- I dag har livet lært mig, at man kan få et okay liv, selvom man som jeg har mistet et barn. At leve med sorgen som et livsvilkår har gjort nogle ting lettere. Jeg tror, at den dag jeg accepterede, at sorgen er noget, jeg må leve med, fandt jeg en stor ro.

- Én gang om året er familien på kirkegården. Og her kan vi bekræfte hinanden i, at det er bund uretfærdigt. Men ellers lever jeg med det. For jeg kan ikke ændre på noget. Selvom jeg i tiden efter Emilies død kunne have tanker om at bebrejde lastbilchaufføren, så var det bare heller ikke noget, jeg kom videre af. Derfor har det været vigtigt for mig at acceptere hendes død – også så jeg kunne være der for mine andre børn. Man kan ikke blive ved med at være ulykkelig. Så lever man jo ikke, og det er heller ikke meningen.

- Jeg synes, det er forfærdeligt, at jeg skulle miste min datter, men i dag lever jeg et okay liv."Man kan ikke ændre på en mand"

Helle Ertner, 52 år, receptionist, Amager

- Livet og 3 ægtemænd har lært mig, at vi ikke kan ændre på hinanden. Hvis man vil hinanden, så må man også indse, at det ikke går at forsøge at ændre hinanden hele tiden.

- Jeg har tit prøvet at ændre på den måde mine to eksmænd gjorde forskellige huslige gøremål og andet på. Altså når de ikke gjorde det på "min måde". Men har bare måttet indse, at så blev han til en anden mand, og ikke ham jeg var forelsket i.

- Det var da jeg gik fra min anden mand og mødte min nuværende mand, at det gik det op for mig, at mænd skal ikke ændres, de skal leves med. Jeg er kommet mere i balance med mig selv og håber det smitter af i mit nuværende ægteskab. Livet er for kort til at hænge sig i bagateller... Nyd livet mens du kan!"Tal pænt til alle - høj som lav, så kommer du langt"

Dinna Gilston Bentsen, 66 år, pensionist, Roskilde

- Både min mands og mit eget arbejde indebar, at jeg kom til at møde mange mennesker i mit arbejdsliv- også med forskellige baggrunde. Jeg tror, at jeg har det med mig fra mit barndomshjem, at lige meget hvem du møder på din vej – høj som lav – så sørg for at have en god tone. Det forsøger jeg at holde fast i. Man skal tale pænt til alle mennesker - også dem, der kan virke lidt barske.

- I mit arbejde, som chefsekretær i et ministerium, var jeg den, der ofte udredte trådene, når folk var blevet kede af det eller følte sig trådt på. Det kan godt være, det lyder meget banalt, men jeg tror på, at du afværger mange ting ved at tage et pænt smil på, også selvom folk måske er grove.

- Jeg har selvfølgelig nogle gange været i situationer, hvor jeg virkelig har haft lyst til at hidse mig op, men så gælder det om at tage en dyb indånding. For ved du hvad, hvis du også hidser dig op, så ender det tit på et plan, hvor du alligevel slet ikke vil eller ønsker at være med.

- Det har jeg forsøgt også givet videre til mine to børn. Og det er noget, som jeg har fået fra mine egne forældre. Vær sød og imødekommende over for andre, men lad ikke folk gå over dine grænser. Sig fra på en pæn måde. Det kommer du længst med!"Det er vigtigt, at man er noget i sig selv"

Vibeke Poulsen, 71 år, Sygeplejerske, Støvring

Jeg har sådan et dejligt liv, og jeg tror, det er fordi jeg stadig arbejder med noget, jeg godt kan lide . Jeg arbejder med førstehjælp og psykisk førstehjælp gennem Røde kors, hvor jeg underviser på blandt andet ungdomsskoler, aftenskoler og social-og sundhedsuddannelser i, hvordan man hjælper, når nogen har det svært. Det har jeg gjort i 40 år.

- Mit arbejde gør mig glad. Og jeg tror det i bund og grund skyldes, at jeg føler jeg gør noget og er noget for andre. Jeg er sikker på, at jeg ellers sagtens kunne få tiden til at gå. Jeg laver mange ting og går meget i naturen, jeg elsker at lave mad og har mine børn, børnebørn og mine veninder. Men det giver mig en særlig følelse af at være noget, når jeg går på arbejde.

- Da jeg i sin tid underviste på Marthakurser var det vigtigt for mig at fortælle de unge piger, at de skulle være noget for deres egen skyld og ikke kun i kraft af en mand, hvilket min generation til en vis grad har været opraget til.

- Jeg har en dejlig mand, som er meget forstående og synes, det er dejligt, når jeg kommer hjem efter arbejde og er glad. Jeg har mange veninder på samme niveau, som ikke forstår , jeg stadig gider arbejde. Men det holder mig i gang, og jeg kommer glad hjem og føler, jeg bidrager med noget. Det er vidunderligt at kunne arbejde, og jeg har en super uddannelse, der gør, at jeg stadig kan. Jeg har sådan et meningsfyldt liv.