4 par: Sådan holder vi liv i kærligheden
Foto: Jens Rosenfeldt 4 par: Sådan holder vi liv i kærligheden

Gnist i parholdet

4 par: Sådan holder vi liv i kærligheden

Vi sætter fokus på kærligheden og ikke mindst det arbejde, der får den til at overleve de bump på vejen, som får halvdelen af alle danske ægteskaber til at ende i skilsmisse. I anledning af den royale 10-års bryllupsdag 14. maj spørger vi fire par og en præst om vejen til det holdbare parforhold.


Tristan og Paprika: "Når den ene hænger lidt med snablen, træder den anden i karakter" 

Efter en opslidende virksomhedskonkurs er Tristan og Paprika holdt op med at diskutere opvask og oprydning

Hvordan mødte I hinanden?
Tristan: – Det gjorde vi på byggeteknisk uddannelse i Århus i 1997. Der var bare connection fra start. Jeg kan ikke huske andre end Paprika fra den introaften. Vi startede som makkere, men blev så kærester efter et år. Der var lige en forhindring, vi skulle over først, jeg var nemlig gift på det tidspunkt. Men det var ikke et ægteskab, der endte i bål og brand, for vi ville hver sin vej. Min tidligere kone og jeg havde mentalt været ved at afvikle det i noget tid.

Hvad er grundpillerne i jeres ægteskab?
Tristan: – Friheden til at være sig selv. Jeg tror, mange par løber sur i at skulle gøre alting i fællesskab. Vi er nok for meget enere begge to til, at det ville fungere, vi er nødt til at hente inspiration udefra. Og så er vi blevet gode til at forstå, vi ikke skal fikse hinanden. Når du er sur og tvær, er det ikke min pligt at reparere det.

Paprika: – Du er blevet god til at lytte og rumme uden at skulle fikse, for jeg har egentlig bare brug for at læsse af. Man må tage ansvar for sine egne følelser, og det handler lige så meget om at sige fra som til. Vi er gode til at kommunikere – også når det gør nas. Og så er det en vigtig erkendelse, at Rom er målet, men vi har hver vores vej dertil.

Hvordan har I håndteret nedturene?
Begge: – Når den ene hænger lidt med snablen, træder den anden i karakter. De første fem år diskuterede vi opvask og oprydning ligesom alle andre par, men efter at have gennemlevet en virksomhedskonkurs stopper man altså med at diskutere opvasken. Vi ved godt, den ikke tager sig selv, og den skal jo tages på et tidspunkt. Lige så sindssygt det er at gennemgå sådan en krise, lige så meget ville vi ikke undvære oplevelsen nu – bortset fra nogle enkelte ting. Men det har givet os større indsigt og livserfaring, og den slags kan du altså ikke lære på universitetet. Efter konkursen står vi tilbage med den bevidsthed, at vi ikke går til grunde, når nedturen rammer os. Det har ændret vores livssyn.

Hvornår gør I hinanden glade?
 Paprika: – Jeg synes, morgener kan være hektiske, derfor glemmer jeg ofte ting, f.eks. min mobil, pung og nøgler. De ting er Tristan begyndt at samle på hjørnet af køkkenbordet for mig. Det gør mig glad, fordi jeg kan mærke, han har investeret tid i mig, og han rent faktisk har lagt mærke til mig.

Hvordan bevarer I gnisten?
Tristan: – Man skal passe på med at gro fast, hverdagen må ikke blive status quo, så den kører efter den samme drejebog evig og altid. Det bliver vi kvalt i. Den dag jeg bliver stationær, kan I godt trille mig ud over kanten.

Tristan og Paprika Lassen, 43 og 42 år. Gift i 11 år, par i 17. Har sønnerne Legolas, 13, og Cosmo, 9. Bor i Holbæk. Begge er selvstændige.

LÆS OGSÅ: Helle Thorning: Folk har svært ved at forstår vores ægteskab


Anja og Sebastian: "Nogle gange er det bare leverpostej, og det må man acceptere"
Anja og Sebastian holder fast i deres egne liv og går ikke i panik, når gnisten forsvinder fra parforholdet. Den kommer nemlig altid tilbage

Hvilke grundpiller bygger et ægteskab på?
Sebastian: – Respekt, ærlighed, kærlighed og frihed. Når udgangspunktet er, at man skal være sammen hele livet, så skal der være en grundlæggende frihed til at gøre, hvad man vil. Hvis en af os får lyst til at tage en rygsæk på ryggen og rejse ud i verden, så skal det ikke ødelægge vores ægteskab. Man er nødt til at acceptere, at man som menneske hele livet igennem udvikler sig og går nye veje, det skal der være plads til. Man er sig selv, før man er ægtemand og ægtehustru, derfor er det vigtigt at kunne rumme hinanden i stedet for at have travlt med at lave om på hinanden.

Anja : – Når man har børn, er det vigtigt at huske at være ægtefolk, før man er forældre. Det er mor og far, der er kernen i familien, og børnene, der er satellitter rundt om, ellers skal det nok gå i stykker, når de flytter hjemmefra. Børn er vanvittigt vigtige, og de skal fylde, men det er jo dig, jeg skal være sammen med for altid. Børnene har jeg kun i et begrænset antal år.

Er alt tilgiveligt i et ægteskab?
Anja : – Jeg kan ikke sige det uden at stå i situationen. Men overordnet set må man erkende, at der altid vil være en risiko til stede for, at en af os falder i og kommer til at være sammen med en anden. Jeg har det sådan, at skulle det ske for Sebastian, så er det hans forbandede pligt, at jeg aldrig finder ud af det. Det kommer der intet godt ud af. Jeg skal ikke belemres med hans dårlige samvittighed, den må han selv ligge og rode med. Er det en længerevarende affære med følelser involveret, er det straks en anden sag. Jeg ville have det meget svært med det, men det er ikke ensbetydende med, jeg ikke ville kunne tilgive det.

Hvad gør I for at holde gnisten ved lige?
Begge: – Der er ikke nogen af os, der ville kunne holde ud, at tingene stod stille. Når der er noget nyt, der udfordrer én, så gælder det om at gå med det i stedet for at insistere på, at tingene skal være, som de altid har været. Man skal passe på med at blive låst fast i nogle roller og mønstre, så går det galt. Men nogle gange er det bare leverpostej, og det må man acceptere snarere end at gå i panik, når man ramler ind i de perioder, hvor det bare er op ad bakke. Dét, at vi har været sammen så længe, giver os en erfaring, der viser, at gnisten altid vender tilbage igen. Det er selvfølgelig skønt, hvis hver dag kan være en fest, men der er også bare perioder, hvor man kan være totalt mentalt fraværende, eller hvor man har brug for at trække stikket.

Anja og Sebastian Steensig Holmbäck, 40 og 42 år. Gift i 11 år, par i 13. Har Sally på 11, Villads på 8 og Felix på 4 år. Bor i Espergærde. Anja er tidl. tv-vært på bl.a. "Roomservice" på TV2, men er i dag indehaver af eget smykkefirma. Sebastian har egen tegnestue.


LÆS OGSÅ: "Jeg skal lære at se mig selv som en helt person uden en mand"


Louise og Rune: "Vi tror ikke på quick fixes, men mere på at vi skal huske at snakke sammen til daglig"
Med barn nummer to forsvandt overskuddet sammen med nattesøvnen, men parforholdet overlevede takket være en særlig aftale og en rigtig god snak

Hvordan holder I gnisten ved lige?
Louise: – Der er nok mange, der vil sige: ”Vi tager en tur til Paris.” Men vi er nærmest aldrig alene uden vores børn. Vi tror ikke rigtigt på de der quick fixes, men mere på, at vi skal huske at snakke sammen til daglig. Man kan godt smutte til Paris, men hverdagen er den samme, når man kommer hjem.

Rune: – Nogle gange spiser vi børnene af med noget pasta med kødsovs og lægger dem tidligt i seng, så vi har lidt tid for os selv. Så køber vi sushi og åbner en flaske hvidvin sammen.

Hvad gør I for jer selv?
Rune: – Jeg tager i mandeklub én gang om ugen, hvor vi spiller en masse musik. Det er helt terapi-agtigt for mig at komme ned og snakke med kammeraterne: ”Nå, din kone lader også opvasken stå nede i vasken, det gør min også.” Så vender vi vores forskellige familiesituationer de første ti minutter, og så kan vi gå i gang med at spille. Det er en slags frirum. Tre timer, hvor jeg ikke skal tænke på familie eller noget som helst andet, jeg skal kun koncentrere mig om at spille musik.

Louise: – Når Rune tager af sted for at spille med bandet, nyder jeg at være alene hjemme, for det er jeg ellers aldrig. Så skal jeg ikke forholde mig til andre mennesker end mig selv i et par timer. Det er fantastisk.

Hvilke udfordringer er i stødt på i jeres parløb?
Begge: – Da vi fik barn nummer to, blev vi sat på prøve helt fra begyndelsen, fordi det var en svær graviditet – både før, under og efter. Der var nogle komplikationer under graviditeten med Sigurd, og bagefter var vi slet ikke forberedt på, hvor stor en omvæltning det kunne være at få endnu et barn. I den periode var vi begge helt vildt drænede for energi og overskud, fordi vi ikke sov om natten og ikke fik snakket sammen. Inden vi fik børn, snakkede vi om, at vi ikke skulle skilles de første tre år, lige meget hvor hårdt det var. Og det var nok godt, vi havde lavet den aftale… Vi snakkede om at gå i parterapi, men det kunne vi ikke overskue, det var bare endnu en ting på to do-listen. I stedet fik vi sat os ned og snakket om, hvad der skete med os, og der havde vi nogle gennembrud, så vi kom tæt på hinanden igen.

Hvem har bukserne på hjemme hos jer?
Rune: – Nu går jeg jo ikke så meget i kjole, ha, ha. Ej, vi er meget kompromissøgende. Det er lidt ligesom med demokrati. Det er den eneste rigtige måde at gøre tingene på, men det kan fandeme også være irriterende nogle gange. Vi har begge stærke holdninger til, hvordan vi vil have tingene, så når vi f.eks. skal have hængt billeder op på væggen eller skal have nyt spisebord, ender det ofte med, at vi ikke får nogen af delene, fordi vi ikke kan beslutte os.

Louise Toftebjerg Sjørvad og Rune Sjørvad, 34 og 38 år. Gift i 7 år, par i 10. Har datteren Vigga på 5 og sønnen Sigurd på 1 år. Bor på Vesterbro. Louise er redaktionssekretær på ALT for damerne, og Rune er journalist på Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: "Det er hårdt at være væk fra sin familie"


Line og David: "Vi husker at kysse hinanden farvel og goddag"
Bare fordi man er blevet gift, er det ikke ensbetydende med, man skal stoppe med at date hinanden – og langsomt lære hinandens sprog at kende.

Hvordan holder man gnisten i live efter 8 års parløb?
David: – Vi har altid haft en uskreven regel om, at vi skal huske at kysse hinanden farvel og goddag. Det lyder helt banalt, men det er vigtigt.

Begge: – Vi er gode til stadig at date. Vi havde en periode, hvor vi havde aftalt, vi skulle skiftes til at planlægge dates for hinanden. Vi var bl.a. ude og cykle på vandcykler på søerne i København. Det der med at sidde med to papkrus og en flaske champagne midt ude på vandet uden nogen til at distrahere os og så bare snakke, det fik sat gang i en masse store samtaler.

Hvordan viser I hinanden kærlighed i hverdagen?
David: – Det er lige så romantisk, at jeg har sørget for, maden står klar, når Line kommer hjem fra arbejde, som det er, at hun får en buket blomster.

Line: – Der gik noget tid, før jeg forstod, at når David havde lavet to store, røde bøffer, så var det hans måde at sige ”jeg elsker dig” på. På den måde lærer man hinandens sprog at kende med tiden.

Hvordan fordeler I opgaverne på hjemmefronten?
Line: – Millimeterdemokrati er ikke noget, jeg gider bruge tid på. Jeg har ikke noget imod at være primus motor i forhold til at få hjemmet til at fungere. Jeg vil hellere prioritere tiden ordentligt, sådan at vi kan bruge tiden på at være sammen. Jeg arbejder halv tid af, hvad David gør, og så er der bare ikke nogen grund til, jeg venter med at vaske tøj, fordi vi partout skal gøre det sammen.

Hvem har bukserne på hjemme hos jer?
David: – Klichéen med, at det er kvinder, der bestemmer, den er ikke helt løgn, tror jeg. Der er klart nogle lavpraktiske områder, hvor Line har styringen, men i virkeligheden er det nogle områder, hvor jeg tænker, ”det er fint.” Det er også Line, der skal have en hverdag op at køre til daglig med putning og vasketøj, fordi jeg ikke er nær så meget hjemme som hende. Derfor ville det være fuldstændigt åndssvagt, hvis jeg pludselig skulle belære hende om, hvordan tingene skal glide. Nogle gange kan jeg godt tænke, at det er utroligt, andre par gider diskutere, om der skal være tulipaner eller påskeliljer i haven. Det er ikke, fordi jeg ikke har en mening om det, men der må man vælge sine kampe med omhu. Men vi er generelt gode til at snakke os ud af uoverensstemmelser.

David Johansen og Line Smith Johansen, 33 og 32 år. Gift 2,5 år, par i 8. Har datteren Kamille på 2 år. David er kok på Kokkeriet og dommer i "Masterchef" på TV3. Liner er service-koordinator.

LÆS OGSÅ: Rikke "Jeg var nødt til at følge kærligheden"

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview og Kærlighed