86-årige Annelise har et budskab til de unge: "Fokusér på det, I drømmer om"
Annelise Mylenberg mærker coronaens indtog i sin hverdag. Hun savner sin gymnastik, højtlæsning og ugentlige gudstjenester. Nu er der "ingenting", siger den 86-årige plejehjemsbeboer.
86-årige Annelise Mylenberg keder sig lidt for tiden.
Hun er vant til at have en tætpakket uge på plejehjemmet Fælledgården på Østerbro i København.
Om mandagen går hun til højtlæsning, tirsdag står den på gymnastik om formiddagen og besøg om eftermiddagen, onsdag skal hun bades, torsdag er der gymnastik igen, fredag står den på gudstjeneste og musik og sang hver anden uge, og lørdag og søndag er der tid til familiebesøg.
”Men nu er der ingenting,” siger Annelise Mylenberg til ALT.dk.
”Og den fest, vi skulle have haft på torsdag, bliver heller ikke til noget, da dem, der skulle have underholdt, ikke kan komme, og der er heller ikke nok tjenere. Nu bliver det rykket op på afdelingen, men det er altså ikke det samme.”
På Fælledgården mærker hun og de andre beboere, hvordan coronavirussen har lukket Danmark ned. Siden sidste uge har vagter vogtet plejehjemmets indgang. Ingen gæster – heller ikke familie – er velkomne, kun personalet må komme ind.
Annelise Mylenberg er en af de friske beboere, siger hun, og frygter ikke at blive smittet af den virus, som WHO har karakteriseret som en pandemi – og som særligt ældre og svage er ekstra udsat overfor.
”Jeg er altså ikke en af de svage, for der er desværre både sengeliggende og ret mange med demens her,” lyder det fra Annelise Mylenberg, der i disse bare ”passer sig selv” med lydbøger, musik og radio inde på værelset.
”Jeg vasker hænder, hver gang jeg har været på toilettet. Jeg bruger ikke det der sprit, som mange gør. Jeg bruger sæbe og vand, og så har jeg en håndcreme.”
Men hun synes alligevel, at coronavirussen er anderledes end de mange kriser, verden har stået overfor i hendes levetid.
”Det er ikke kommet så nært som denne gang,” siger Annelise Mylenberg.
”Jeg vil ikke sige, jeg er angst. Hvis man gør det, myndighederne siger, man skal, så håber jeg, man overlever. Og ellers siger jeg jo til mig selv: Nå ja, men 86 er også meget pænt.”
Hun mener, at hamstringen af toiletpapir, pasta, gær, og hvad de tommer hylder ellers skriger efter, er unødvendig. I stedet er hun mere bekymret for de unge.
Om de nu dropper deres uddannelser, fordi de risikerer at komme bagud med deres studier og i stedet søger et arbejde. Hendes opfordring er at holde ud, arbejde hjemmefra og fokusere på det, de gerne vil opnå, siger hun.
”Jeg ved, at mange sidder derhjemme og har en computer, de kan arbejde ved. Det er vigtigt, at man bliver ved med at fokusere på det, man drømmer om at blive. I dag er man nødt til at have en god uddannelse, ellers bliver man ikke til noget i tilværelsen. Derfor skal de unge blive ved med at læse så meget muligt, mens de venter derhjemme,” lyder det fra Annelise Mylenberg.