"At bo sammen er et evigt kompromis"
Pernille Melsted, 40 år, forfatter og underviser, er en af det stigende antal af mænd og kvinder, som bor alene. Hun er bosiddende iKøbenhavn med sønnen William på otte år.
Hvorfor har du valgt at bo alene?
− Jeg flyttede fra mit barns far for fire år siden, og så har jeg boet alene med min søn hver anden uge lige siden. Jeg har ingen planer om at flytte sammen med en mand igen, og det betyder ikke, at jeg ikke vil have en kæreste. Jeg savner tit en mand i mit liv. Jeg savner intimiteten, at rejse sammen eller vågne op med en om morgenen. Men det behøver jeg jo ikke at dele postadresse med nogen for at kunne. Jeg vil gerne være sammen med en kæreste, jeg vil også bare gerne kunne tage hjem til mig selv i gang imellem.
Hvad er det, du kan, når du er alene, som du ikke kan med andre?
− Jeg kan bare godt lide at tulle rundt, lytte til noget musik eller læse en bog. Eller sidde og skrive. Da jeg var barn, brugte jeg oceaner af tid på biblioteket. Jeg var sådan en, der aldrig kom ud i solen om sommeren. Jeg er også tit taget på ferie alene. Også selv om jeg har haft en kæreste.
Hvad er det bedste ved at bo alene?
− Friheden til at gøre lige præcis, hvad der passer mig, når jeg er alene. Fred og ro. Når man bor sammen, er der tit mere larm. Der sker også tit det, når man flytter sammen, at man holder op med at lytte til sin egen musik. Da jeg boede sammen med faren til mit barn, hørte jeg meget mindre musik, end da jeg boede alene. Og det samme gjaldt for ham. I virkeligheden er det jo et hensyn, men der er hele tiden det her evige kompromis. Og så synes jeg, det er dejligt at savne og glæde sig til at ses. Den der adskillelse kan være meget sexet. Til gengæld synes jeg, det er vildt usexet, når en mand flytter sammen med en kvinde og siger ja til at smide sine store højtalere ud og pludselig bor i et pastelfarvet shabby chic helvede.
Er det et egoistisk valg?
− På en måde. Når jeg har en kæreste, så kan jeg jo se ham, så tit jeg vil. Jeg kan jo sove sammen med ham hver dag, hvis det er det, jeg har lyst til, så jeg går jo ikke glip af noget. Det eneste, hvor der er noget at overveje, er i forhold til min søn. Jeg er selv vokset op i et hus med fra, mor og lillesøster og elsker at være en del af en familie – at alle dem, man elsker er i en radius af 20 meter fra en hele tiden. Nogle gange kunne jeg godt ønske for min søn, at han oplevede at bo i en rigtig familie med far, mor og børn.
Læs interviewene med de tre andre kvinder, som også bor alene i denne uges ALT for damerne og få ekspertens svar på, hvad det stigende antal af "eneboere" skyldes.