Lønforhandling ALT for damerne Interview

Foto: Endersby Photography, Ditte Capion og Privat Anja C. Jensen (tv.), Tina Mellergaard (midten) og Suzana Milovic (th.) giver dig her deres bedste råd til lønforhandlingen.

"Det betaler sig HVER gang": Er dette vejen frem til en højere løn?

Danske kvinder har ingen selvtillid, når det kommer til lønsamtaler. Det viser en ny undersøgelse, der også afslører, at mændene får mest ud af det, når de beder chefen om lønforhøjelse. Løsningen er åbenhed, forberedelse og en smule pral.

Set udefra var der ikke noget usædvanligt ved flokken af unge kvinder samlet rundt om et brunchbord på Meyers Deli. Men samtaleemnet var langt fra normalt. Nærmest tabu.

"Vi lavede et lønløfte til hinanden. Vi skulle alle sammen sige højt, hvad vi fik i løn og hvilke vilkår og goder, vi havde. Det hele blev skrevet ind i et Excel-ark," fortæller Tina Mellergaard.

Hun er uddannet i retorik, men har arbejdet med sociale medier og digital interessevaretagelse siden 2011. Det var dengang, hendes netværk af kvinder i branchen satte sig for, at det skulle være slut med at blive snydt i lønforhandlinger.

LÆS OGSÅ: Annette Heick: "Her er mit bedste tip til lønforhandling - og det virker hver gang"

"Det var grænseoverskridende at tale åbent om løn, og der var også nogle, der var ved at trække sig fra gruppen, men det kunne lade sig gøre, fordi vi var få og kendte hinanden godt. Derefter kunne vi internt i branchen bruge hinanden som referencepunkter og henvise til, hvad andre i lignende stillinger fik. Det var der mange arbejdsgivere, der blev irriterede over. De var vant til, at vi var de søde piger, der sad og passede vores ting, men sammensværgelsen virkede: På et år løftede de gennemsnitslønnen i gruppen med 15 procent."

Tal højt om løn

Hvis man vil skaffe sig selv de bedste betingelser for at komme til at tjene mere, er netop åbenhed om løn et af de vigtigste våben, siger Lise Johansen, som er direktør for Kvinderådet.

"Vi skal tale meget mere om løn. Det er nærmest tabu, og vi ved ikke, hvad hinanden tjener. Det er et meget dårligt udgangspunkt for at forhandle løn," siger hun.

Hun bakkes op af Suzana Milovic, der sidder i bestyrelsen hos interesseorganisationen Kvindeøkonomien, som arbejder for at øge kvinders viden om økonomi. For hende er det altafgørende at lave research og finde ud af, hvad andre tjener, hvis man vil have succes ved en lønforhandling.

"90 procent af arbejdet ligger før samtalen. Jeg googler, spørger folk i mit netværk, spørger fagforeningen, så jeg ved, hvor mit krav skal ligge. Selv om jeg ved meget om det selv, går jeg aldrig til en vigtig forhandling uden at konsultere min mentor og mit netværk. Det betaler sig HVER gang," siger hun.

Hvem er bedst til at forhandle løn?

I en ny undersøgelse har HK Privat spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen om lønforhandling.

  • 71 % af kvinderne tror, at mænd er bedre til at forhandle løn.
  • Kun 10 % af kvinderne tror på, at mænd og kvinder er lige gode, mens ingen kvinder tror, at de er bedst.
  • Mændene har dog en anden opfattelse af kvinders evne til at forhandle løn. 29 % af mændene svarer, at de tror mænd og kvinder er lige gode, mens 2 % svarer, at de faktisk tror, kvinderne er bedst.
  • Tallene peger på, at mænd rent faktisk får mere ud af lønforhandlinger. I hvert fald er der cirka lige mange mænd (56 %) og kvinder (58 %), der har bedt om lønforhøjelse, men der er en overvægt af mænd (43 % mod 26 % kvinder), der svarer, at de fik noget af det, de bad om, og det var tilstrækkeligt.

Tro på dig selv

Mange faktorer spiller ind, når man går ind til en lønforhandling. Og kvinder har dårligere selvtillid, når de sætter sig foran chefen. Det viser en ny undersøgelse fra HK Privat. I undersøgelsen svarer 71 procent af de adspurgte kvinder, at de tror, at mænd er bedre til at forhandle løn. Kun 10 procent af kvinderne tror på, at mænd og kvinder er lige gode, mens INGEN kvinder tror, at de er bedst.

Tallene viser også, at når kvinderne så forhandler om mere i løn, er der lavere chance for et tilfredsstillende resultat. 43 procent af mændene svarer, at de fik tilstrækkeligt meget af det, de bad om, men kun 26 procent af kvinderne oplevede den succes.

"Vi må konkludere, at når man ikke selv tror på, at man er god til noget, opnår man sjældent et godt resultat," siger næstformand i HK Privat, Anja C. Jensen.

Suzana Milovic genkender den konklusion.

"Dét er hele kernen: Kan man ikke overbevise sig selv, kan man heller ikke overbevise chefen. Kvinder tager som regel et nej for gode varer, fordi vi ikke vil skabe konflikt. Det er sådan, vi er skolet. Når lederne kommer med modargumenter, stopper vi. Jeg har kæmpet med det her i mange år og har begået fejl. Det var min akilleshæl, og nu er det min passion," siger hun.

Anja C. Jensen opfordrer kvinder til at kæmpe sig ud af den rolle.

"Vi snyder os selv ved ikke at tro på, at vi kan – og ved at lade os spise os af med et nej og også ved ikke at bede om lønforhandling, fordi vi er usikre på, hvad der sker. Flere skal turde tage forhandlingen. Vi snyder os selv for kroner og øre og for oplevelsen af succes."

LÆS OGSÅ: Cecilie Beck: Det er skidesvært at snakke om løn - men det er vigtigt

Lær at prale

Så lad os se nærmere på nogle af de bedste "tricks og tips". Når du har sat dig ind i, hvad andre i sammenlignelige job får i løn, skal du ty til noget, der ifølge Suzana Milovic instinktivt ligger langt fra de fleste kvinder.

"Det ligger ikke naturligt for os at "prale" og fortælle om os selv i positive vendinger. Det er mere socialt acceptabelt for mænd at gøre, og de er rigtig gode til det. Det er sværere for kvinder, og nogle gange føles det som, at vi især af vores eget køn bliver straffet socialt, hvis vi blærer os og praler. Men det er, som med alt andet, en muskel, der skal trænes.

Hun fortæller om en chef hos Mærsk, der nægtede hende lønforhøjelse med den begrundelse, at han savnede bedre indsigt i hendes succeser, hvorimod hendes mandlige kolleger var bedre til på daglig basis at fortælle om, hvad de havde opnået.

"Dengang følte jeg det yderst grænseoverskridende, især fordi jeg selv var træt af at høre på de selvsamme kolleger dengang og deres konstante pralen og egen iscenesættelse."

"Men jeg har alligevel siden taget til mig, at jeg gerne må fejre mine succeser lidt mere højlydt – og i hvert fald i dagligdagen gøre min chef mere opmærksom på, hvad jeg opnår. Det kan sagtens gøres uden pral og blæren på den dårlige måde – og det gør en forskel i forhold til, hvordan man bliver betragtet arbejdsmæssigt som "ressource" af sin ledelse."

Tina Mellergaard forbereder sig også på at "prale", inden hun går til lønsamtale:

"Jeg ved, at jeg er hårdtarbejdende og har en unik profil, og jeg laver en liste over mine opgaver og resultater, så jeg er forberedt på at argumentere for, hvorfor jeg skal have mere i løn."

Anja C. Jensens 5 bedste råd til at få mere i løn

  1. Tal åbent om løn på arbejdspladsen.
  2. Forbered dig godt – øv dig f.eks. på 1-2 bærende argumenter for, hvorfor du skal stige i løn.
  3. Beskriv dig selv, som din største fan/bedste kollega ville beskrive dig – det er en øvelse, der giver selvtillid og hjælper på argumentationen.
  4. Gør din lønstigning til en succeshistorie for chefen – hvis du kan få din modpart til at føle, at de har del i de gode resultater, så stiger chancen for at komme igennem med dine ønsker også.
  5. Ha’ alternativer klar – sæt et mål, som er det, du drømmer om, det, du bliver glad for, og det, som er det mindste, du vil gå med til. Og husk, at ferie, flekstid og andre goder også kan være en del af en forhandling.

Kend dit beløb

Når du har gjort dig klar HVORFOR, du har fortjent en god løn, skal du også gøre op med dig selv, HVOR MEGET du skal bede om.

Suzana Milovic fortæller om det, hun selv kalder en "kæmpefejl", som hun begik for 10 år siden.

"Jeg var til samtale hos Deloitte, jeg sad over for to mænd, og det gik rigtig godt. Efter en halv time spurgte de mig: "Hvad vil du gerne bede om i løn – og tænk dig nu godt om, for her er der ikke pension, så det skal du regne ind?"

Det regnestykke havde hun ikke lavet på forhånd, og på stedet kom hun til at underbyde sig selv.

"Jeg slynger et tal ud, og jeg kan se på dem, at det ikke var det tal, det havde regnet med."

LÆS OGSÅ: Kære kvinde: Derfor skal du fortælle din (mandlige) kollega, hvad du får i løn

Hun fik ikke jobbet, og Deloittes tilbagemelding til hende var, at de havde fejlbedømt hendes CV, og at hun ikke havde så meget erfaring, som de først havde troet.

"Det tolker jeg som, at jeg bad om for lidt. Her skulle jeg have været velforberedt på forhånd og have regnet scenarier ud hjemmefra. Med og uden pension, årsløn vs. månedsløn, med og uden bonus. I dag ved jeg, at man skal sikre sig, at man har gennemtænkt forskellige scenarier i god tid inden samtalen. Og så skal man passe på med at begrænse sig selv. Lad arbejdsgiveren om at forhandle dig ned."

Se, hvad vi ellers skriver om: Lønforhandling - #minpris, Økonomi og Kvinder og økonomi